Spring til indhold

Klimapartnerskab på forsvarsområdet

Klimapartnerskabet på forsvarsområdet har til formålet var at anvise en vej til et grønnere forsvar med blik for at fastholde eller styrke evnen til at løse opgaver, skabe nye grønne forsvarsløsninger og øge eksportmulighederne
På agendaen
Gem
Indhold

Klimapartnerskabet på forsvarsområdet blev iværksat i foråret 2021. Formålet var at anvise en vej til etgrønnere forsvar med blik for at fastholde eller styrke evnen til at løse opgaver, skabe nye grønne forsvarsløsninger og øge eksportmulighederne. Med krigen i Ukraine har behovet for at gøre sig uafhængig af fossile brændstoffer og øge evnen til at være selvforsynende på energi fået en sikkerhedspolitisk dimension. Grøn omstilling af forsvar har dermed fået betydning både for klima og for dansk sikkerhed.

Det danske forsvars CO2-udledninger udgør ca. halv pct. af Danmarks samlede udledning. Ca. 82 pct. stammer fra drivmidler i særligt søværnet og flyvevåbenet, 15 pct. stammer fra bygninger og de sidste ca. 2 pct. fra tjenesterejser med videre. Forsvarsministeriets hidtidige arbejde med grøn omstilling har været centraliseret i departementet, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse og kun i meget begrænset omfang ved Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen og Beredskabsstyrelsen. Der er udarbejdet en klimahandlingsplan og et årligt klimaregnskab. Regnskabet baseres på tilgængelige data, men ikke fordelt på aktiviteter. Der findes i dag ikke en samlet strategi, der sætter mål og retning for den samlede indsats på ministerområdet. Forsvarsministeriet deltager heller ikke i den årlige rapportering om regeringens klimaindsatser, som gør status på statens klimafremdrift.

Internationalt har en række lande, herunder USA, UK, Canada, Frankrig og Holland udarbejdet strategier, målsætninger og tiltag for grøn omstilling af forsvar. I NATO og EU har der i en årrække været aktiviteter vedr. grøn omstilling, men disse har hidtil ikke haft bevågenhed. I EU har Danmark ikke kunnet være med grundet forsvarsforbehold. I NATO er der først på topmødet i 2021 for alvor er taget fat på grøn omstilling. Danmark er foregangsland på grøn omstilling, når det gælder udvikling af teknologier og vilje til at træffe understøttende politiske beslutninger om ambitiøse mål.

Det er klimapartnerskabets opfattelse, at der også kan gøres væsentlige fremskridt nationalt med grøn omstilling af forsvaret med behørig respekt for forsvarets evne til at løse opgaver. Det vil give en vis forsyningssikkerhed og vil derved øge Danmarks robusthed. Det er også klimapartnerskabets opfattelse, at denne omstilling kan skabe danske arbejdspladser, eksportmuligheder og give Danmark en central rolle internationalt på grøn omstilling af forsvar. Det vil samlet set kræve ensretning af indsatsen og prioritering af tiltag både med ressourcer og kompetencer. Det vil også kræve nye typer partnerskaber mellem forsvar, industri, erhvervslivet og vidensinstitutioner, da mange nye løsninger udvikles civilt, og klimakompetencerne i høj grad findes uden for forsvaret. 

Klimapartnerskab på forsvarsområdet - Rapport
pdf

Andre relevante fokusområder

På agendaen

Styrkelse af Forsvarets Reserve

Reservestyrken og Hjemmeværnets frivillige er i samarbejde med erhvervslivet et fleksibelt bidrag til det samlede danske forsvar i en tid med øget trusselsniveau og behov for robusthed.

På agendaen

Undersøisk Kritisk Infrastruktur

Undersøisk infrastruktur omfatter mange ting, fra olie- og gasrørledninger til strøm og telekommunikationskabler, og store dele af den er kritisk ift. samfundets drift og opretholdelse.

På agendaen

Sikkerhedsgodkendelser Analyse

Undersøgelser viser, at længere sagsbehandlingstider kan forhindre den optimale medarbejder i virksomheden i at udføre arbejdet. For en fjerdedel af virksomhederne medfører det tabt omsætning.

På agendaen

Sikkerhedsgodkendelser

Behovet for sikkerhedsgodkendelser er steget markant i takt med øgede nationale og globale trusler. Erhvervslivet ønsker at bidrage til national sikkerhed, men oplever lange ventetider og komplicerede processer.

På agendaen

Offentlig-privat samarbejde

Forsvaret står overfor en betydelig udfordring: At bygge bro mellem den nødvendige vækst, som forsvarsforliget kræver, og den aktuelle mangel på arbejdskraft til at gennemføre disse forandringer.

På agendaen

Civile aktører i dansk forsvarsindustri

Efter Ruslands invasion af Ukraine er forsvars- og sikkerhedspolitik rykket op på dagsordenen i mange lande - særligt i Europa.

På agendaen

Styrkelse af Dansk Forsvar

Danmarks sikkerhed bygger på kompetencer fra mange sektorer. Fred og frihed er det ultimative rammevilkår for erhvervslivet, og derfor støtter Dansk Erhverv op om genoprettelsen og styrkelsen af dansk forsvar.

På agendaen

Værnepligten

En øget og forlænget værnepligt skal styrke Forsvaret og samfundet. Formaliser erhvervsrettede kompetencer, som understøtter Forsvarets operative behov og erhvervslivet.

Kontakt

Forsvar & Beredskab

Thomas Nissen

Fagchef for Forsvar & Beredskab

Forsvar & Beredskab

Luna Solhave

Studentermedhjælper