Spring til indhold

Værnepligten

En øget og forlænget værnepligt skal styrke Forsvaret og samfundet. Formaliser erhvervsrettede kompetencer, som understøtter Forsvarets operative behov og erhvervslivet.
På agendaen
Gem
Indhold

Det fremgår af aftalen for dansk forsvar 2024 – 2033, at ”værnepligten skal styrkes gennem flere værnepligtige, mere ligestilling i den danske værnepligtsmodel, ligesom den periode, hvori de unge aftjener værnepligt, skal forlænges”.

Det handler om Danmarks sikkerhed nu og på sigt

Dansk Erhverv anerkender til fulde behovet for en genopretning og en styrkelse af det danske Forsvar, herunder en forøgelse og forlængelse af værnepligten. Dansk Erhverv mener dog, at værnepligt også skal kunne understøtte samfundet og erhvervslivet igennem et øget fokus på gensidigt anvendelige kompetencer.

Erhvervsrettede kompetencer i værnepligten
Det bør overvejes, hvordan man i sin værnepligt i højere grad end i dag kan opnå formaliserede erhvervsrettede kompetencer, som efterfølgende kan bruges i det civile samfund de steder, hvor det giver mening ift. Forsvarets operative opgaveløsning. Det kan f.eks. være de praktiske færdigheder, som værnepligtige forventeligt vil tilegne sig igennem en styrket værnepligt. Herunder kompetencer inden for fx førstehjælp, transport af farligt gods, truckfører, vagt og bevogtningstjeneste, ledelse og mange flere, hvor der kan sidestilles med arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), akademiuddannelser eller andre kompetencer, som kan give merit i efterfølgende uddannelser, eller direkte på arbejdsmarkedet.

Udnyt eksisterende kompetencer

Øget fokus på innovation og udvikling af fremtidens forsvarsteknologier gør at der skal tænkes nyt ift. at sikre en fortsat og kontinuerlig tilførsel af ny viden om den teknologiske udvikling til Forsvaret. En del af denne udfordring kan afhjælpes, hvis man i en fremtidig værnepligtsmodel gør brug af eksisterende kompetencer hos både faglærte og fx IT- eller ingeniøruddannede som en del af værnepligten ved, efter en militær grunduddannelse, at lade disse personer aftjene resten af deres værnepligt i en for deres uddannelse relevant funktion i Forsvaret. Efter aftjent værnepligt vil den unge også stå tilbage med relevant erhvervserfaring, som kan gavne erhvervslivet, ligesom det bidrager til erhvervslivets forståelse for Forsvaret og dets teknologibehov på sigt.

Støt unge uden job eller uddannelse

Der er ca. 40 - 45.000 unge uden job og uddannelse i Danmark. Nogle af disse kan, ved justering af bl.a. ”egnethedsvurderingen”, drage nytte af de personlige kompetencer og fornyet tro på sig selv, som man potentielt kan få gennem værnepligten. Der knytter sig flere fællesnævnere i forhold til den retning i tilværelsen og det løft, som en ansættelse på en virksomhed kan give unge uden job og uddannelse, med et ophold i Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen som værnepligtig. Det bør derfor overvejes at målrette en del af de ekstra pladser til værnepligtige til den del af de unge uden uddannelse og job, som kan og vil.

DANSK ERHVERV FORESLÅR TRE TILTAG:
1. Erhvervsrettede kompetencer opnået i værnepligten skal kvalificeres og italesættes.

2. Udnyt de værnepligtiges eksisterende kompetencer ifm. værnepligten – så kan ”erhvervserfaringen” også bruges i det civile efterfølgende.

3. Støt i muligt omfang unge uden uddannelse eller job gennem værnepligt i relevant omfang.

Der bør desuden tænkes i at tiltrække værnepligtige til reserven efterfølgende. Det kan reducere behovet for faste årsværk i Forsvaret og løbende tilføre erhvervslivet kompetencer og omvendt, samt styrke de civile-militære relationer.

Værnepligten - One pager
pdf
Værnepligten - Policy Paper
pdf

Andre relevante fokusområder

På agendaen

Styrkelse af Forsvarets Reserve

Reservestyrken og Hjemmeværnets frivillige er i samarbejde med erhvervslivet et fleksibelt bidrag til det samlede danske forsvar i en tid med øget trusselsniveau og behov for robusthed.

På agendaen

Undersøisk Kritisk Infrastruktur

Undersøisk infrastruktur omfatter mange ting, fra olie- og gasrørledninger til strøm og telekommunikationskabler, og store dele af den er kritisk ift. samfundets drift og opretholdelse.

På agendaen

Sikkerhedsgodkendelser Analyse

Undersøgelser viser, at længere sagsbehandlingstider kan forhindre den optimale medarbejder i virksomheden i at udføre arbejdet. For en fjerdedel af virksomhederne medfører det tabt omsætning.

På agendaen

Sikkerhedsgodkendelser

Behovet for sikkerhedsgodkendelser er steget markant i takt med øgede nationale og globale trusler. Erhvervslivet ønsker at bidrage til national sikkerhed, men oplever lange ventetider og komplicerede processer.

På agendaen

Offentlig-privat samarbejde

Forsvaret står overfor en betydelig udfordring: At bygge bro mellem den nødvendige vækst, som forsvarsforliget kræver, og den aktuelle mangel på arbejdskraft til at gennemføre disse forandringer.

På agendaen

Klimapartnerskab på forsvarsområdet

Klimapartnerskabet på forsvarsområdet har til formålet var at anvise en vej til et grønnere forsvar med blik for at fastholde eller styrke evnen til at løse opgaver, skabe nye grønne forsvarsløsninger og øge eksportmulighederne

På agendaen

Civile aktører i dansk forsvarsindustri

Efter Ruslands invasion af Ukraine er forsvars- og sikkerhedspolitik rykket op på dagsordenen i mange lande - særligt i Europa.

På agendaen

Styrkelse af Dansk Forsvar

Danmarks sikkerhed bygger på kompetencer fra mange sektorer. Fred og frihed er det ultimative rammevilkår for erhvervslivet, og derfor støtter Dansk Erhverv op om genoprettelsen og styrkelsen af dansk forsvar.

Kontakt

Forsvar & Beredskab

Thomas Nissen

Fagchef for Forsvar & Beredskab

Forsvar & Beredskab

Luna Solhave

Studentermedhjælper