Kontakt
Klima, energi og miljø

Anne Lerche

Chef for biosolutions
Medarbejderprofil
Kontakt

Biosolutions udspringer fra biotekindustrien, hvor naturens mikroorganismer bruges til at udvikle nye løsninger, der kan anvendes i andre sektorer.​

Danmark er verdensførende i at udvikle innovative bæredygtige løsninger med hjælp fra naturens egen værktøjskasse i form af mikroorganismer, som bakterier, alger og svampe omsat til industriel skala.

Fælles for alle biosolutions er, at løsningerne er en katalysator i den grønne omstilling inden for landbrug, fødevarer, byggeri, materiale mv., og har potentialet til at levere på de globale klima- miljø, og biodiversitetsmål.​ Dog der mange forældede regler og uforudsigelige godkendelsesprocesser, som holder mange løsninger tilbage fra at komme på markedet – særligt i EU.

Verden har brug for nytænkning og biosolutions rummer potentialet til at blive det næste erhvervseventyr. Dansk Erhverv arbejder for at sætte biosolutions potentiale højt på dagsordenen i Danmark, i EU og globalt.

Alliance for Biosolutions

Alliance for Biosolutions er en uafhængig forening under Dansk Erhverv, der samler økosystemet omkring biosolutionssektoren, herunder store virksomheder, SMV'er, startups, universiteter og organisationer for at kæmpe for bedre rammevilkår og en solid dansk styrkeposition på området.

Konkret arbejder alliancen for:

  • Bedre rammer for biosolutions-virksomheder i Danmark og i EU.
  • Nedbryde barrierer, der bremser nye grønne løsningers vej til markedet.
  • Øget kendskab til og større marked for biosolutions.


 
Medlemskab

Som medlem af alliancen bidrager man til at fremme biosolutions. Specifikt får man:

  • Forbedring af rammevilkår gennem interessevaretagelse og direkte adgang til politiske beslutningstagere.
  • Indflydelse på prioritering af politiske sager i alliancen.
  • Adgang til netværk med ligesindede og andre interessenter
  • Profilering og eksponering gennem alliancens kommunikationskanaler og events som Folkemødet og Biosolutions High Level Summit
  • Adgang til opdateret viden om fordele ved biosolutions.

Alliancen er åben for alle virksomheder, og medlemskabet er opdelt i forhold til iværksættere, SMV’er og store virksomheder. Derudover kan organisationer som fagbevægelse, universiteter, investorer mm. deltage som associerede medlemmer.

Alliancens sekretariat varetages af Dansk Erhverv på Børsen. For mere information kontakt sekretariatschef Anne Lerche.

 

Læs mere & følg os på LinkedIn

Andre relevante fokusområder

Kontakt

Klima, energi og miljø

Anne Lerche

Chef for biosolutions
Medarbejderprofil