Elektrificeringsudspil skal sætte grøn strøm til Danmarks konkurrenceevne
21 konkrete anbefalinger der sætter turbo på elektrificeringen af det danske samfund
Med 21 konkrete anbefalinger foreslår Dansk Erhverv i et nyt udspil, at der skal sættes turbo på elektrificeringen af det danske samfund. For Danmark halter bagefter, når det kommer til elektrificering. Faktisk dækkes kun 20 procent af Danmarks samlede energiforbrug af elektricitet, og vi er nede på en 23. plads i Europa, når det kommer til elektrificeringen af vores samfund, viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.
Dansk Erhverv foreslår derfor i sit elektrificeringsudspil at prioritere 7,6 mia. kr. til investering i elektrificering af det danske samfund frem mod 2030. Herunder skal 5 mia. kr. gå til et nyt energieffektiviserings- og elektrificeringsfradrag. Det foreslåede fradrag skal være en dansk pendant til den amerikanske Inflation Reduction Act og frisætte den samme investeringsiver i den grønne omstilling og elektrificeringen af vores samfund.
⇒ Du kan læse Dansk Erhvervs elektrificeringsudspil her
⇒ Analysen over status på den danske elektrificeringsgrad kan findes her
Du kan også downloade både udspil og analyse nederst på siden ⇓
Læs også: Dansk Erhverv lancerer et nyt elektrificeringsudspil, der skal sætte grøn strøm til Danmark og til konkurrenceevnen
Danmark bryster sig ofte af at være et grønt foregangsland, men når det kommer til elektrificering, er virkeligheden en noget anden. Kun 20 pct. af det danske energiforbrug er baseret på grøn strøm, og Danmark er helt nede på en 23. plads i Europa, når det kommer til elektrificering, viser en ny analyse fra Dansk Erhverv. Derfor foreslår Dansk Erhverv nu, at der prioriteres 7,6 mia. kr. til at elektrificere det danske samfund.
Kontakt

