Regeringen inviterede i 2019 det danske erhvervsliv til at deltage i 13 klimapartnerskaber fordelt på forskellige brancher. Siden er klimapartnerskabet for forsvar blevet tilføjet, så der i dag er 14 klimapartnerskaber. Formålet var at styrke samarbejdet mellem regeringen og erhvervslivet på klimadagsordenen med henblik på at sikre en økonomisk bæredygtig grøn omstilling. 
 
Siden 2019 har Dansk Erhverv fungeret som sekretariat for fire af klimapartnerskaberne: landtransport, handel, life science og biotek samt service, it og rådgivning. 
 
De fire klimapartnerskaber spiller en central rolle i dansk erhvervsliv og havde i 2019 tilsammen omkring 880.000 ansatte samt en samlet omsætning på 2.400 mia. kr.  
 
Det svarer til, at de alene stod for over 60 procent af den samlede økonomiske aktivitet og beskæftigelse blandt de oprindelige 13 klimapartnerskaber, uanset om man måler på bruttoværditilvækst, antal jobs, omsætning eller virksomheder. 
 
Det har derfor stor betydning, hvad virksomhederne, store som små, inden for disse fire klimapartnerskaber kan bidrage med, når det kommer til at reducere de danske udledninger af drivhusgasser. Samtidig spiller de en afgørende rolle i at reducere de globale udledninger gennem deres innovative løsninger.
 
I 2020 afleverede klimapartnerskaberne for første gang deres afrapporteringer med mere end 400 anbefalinger til regeringen. Det skete på baggrund af en inkluderende proces, hvor mere end 500 virksomheder, organisationer og eksperter deltog og bidrog. 
 
De fire rapporter satte fokus på alt fra udnyttelse af overskudsvarme, grøn transport og reduktion af madspild til bioteknologiske klimaløsninger som det nye vindmølleeventyr. 
 
I 2021 udkom sektorkøreplanerne for klimapartnerskaberne, der gav en status på arbejdet. Her fremgik det, at klimapartnerskabernes anbefalinger til regeringen allerede havde ført til en række politiske aftaler.  
 
For eksempel har regeringen, på anbefaling af de fire klimapartnerskaber, vedtaget en grøn indkøbsstrategi for det offentlige. Strategien skal sikre, at statens årlige indkøb – som i 2022 var på 448 mia. kr. – fungerer som en drivkraft for grøn omstilling.  
 
Desuden førte anbefalingen om at gøre det mere attraktivt at anvende overskudsvarme, fremsat af klimapartnerskaberne for service, it og rådgivning, life science og biotek samt handel, til en afgiftslempelse i 2021. Her blev afgiften på elbaseret overskudsvarme fjernet, og nye regler har gjort det både lettere og mere økonomisk attraktivt for virksomheder at levere overskudsvarme til fjernvarmen. 
 
Klimapartnerskabet for service, it og rådgivning anbefalede i øvrigt behovet for øget brug af dataanalyse til energioptimering. På den baggrund blev Forsyningsdataportal.dk etableret for at samle forsyningssektorens data, og i 2024 er Forsyningsdigitaliseringsprogrammet sat i gang for at styrke dataøkosystemet på tværs af el-, vand- og varmeområderne. 
 
Klimapartnerskabet for landtransport kom side med en række anbefalinger til at gøre bl.a. den tunge vejtransport mere grøn. Det har bl.a. resulteret i oprettelse af en økonomiske ramme på 750 mio. kr. frem til 2030, der yder støtte til eksempelvis ellastbiler og ladeinfrastruktur. Der er vedtaget en optimering af lastbilers vægt- og dimensionsbestemmelserne, hvilket effektiviser godstransporten og reducerer CO2-udledningen. 

Derudover anbefalede klimapartnerskabet for Handel både et plastpartnerskab og et partnerskab for bæredygtigt tøj og tekstil, som nu begge er blevet lanceret af regeringen. Dertil har klimapartnerskabets anbefaling om klimadata for fødevarer – herunder et statsligt klimamærke for fødevarer – ført til et konkret arbejde, der forventes afsluttet i slutningen af 2026. 
 
Endelig er Klimapartnerskabet for Life Science og Biotek lykkedes med flere af sine dagsordener. For nylig er deres anbefaling fra 2024 om at etablere en national biosolutions-strategi blevet omsat til oprettelsen af et vækstteam for fremtidens landbrug, fødevarer og biosolutions. Vækstteamet skal komme med anbefalinger til en kommende vækstplan, som også skal indeholde en national strategi for biosolutions. 
 
Samarbejdet med erhvervslivet gennem klimapartnerskaberne kan være bidragende til, at Danmark kan nå sine ambitiøse klimamål. Det danske erhvervsliv skal kunne omstille sig, og det er kun muligt med de rette rammevilkår. 
 
Nedenfor kan du læse mere om klimapartnerskaberne for handel, landtransport, life science og biotek samt service, it og rådgivning. Du kan også finde afsluttende rapporter, hovedanbefalinger og sektorkøreplaner.