De Kreative Erhverv

De kreative erhverv
Udviklingen af digitale teknologier indenfor film og spiludvikling; af bæredygtighedsfokus indenfor arkitektur og design; af nye tekstiler indenfor modeindustrien – er alle eksempler på, at kreative erhverv er drevet af vilje til at skabe innovative løsninger. Det kommer andre sektorer i samfundet til gavn, da de kreative erhverv sprænger grænserne for, hvad vi tror vi kan, og dermed leverer de banebrydende resultater.
Dansk Erhverv arbejder for at forbedre rammevilkår for de kreative erhverv. I tal, så omsætter de kreative erhverv for ca. 277 mia.kr. Og eksporterer for ca. 131 mia.kr. Medregner man afledte effekter i f.eks. oplevelsesindustrien, så omsætter de kreative erhverv for ca. 400 mia. kr. årligt. Vi skal handle på de data. Vi skal give de kreative erhverv de rette rammebetingelser, så de fortsat kan skabe vækst.
Sæt turbo på de kreative virksomheder
De kreative erhverv har potentiale til at øge væksten. Dansk Erhverv arbejder for bedre rammevilkår for de kreative erhverv i Danmark. Vi mener, at:
- Danmark skal have en målrettet eksportindsats for kreative erhverv.
- Kreative virksomheder skal have bedre adgang til vækstkapital.
- Der skal være bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.
- Uddannelser skal matche de kompetencer der efterspørges hos virksomheder
- Rettigheder for kreative produkter og ydelse skal sikres
Den regeringsinitierede vækstplan for de kreative erhverv 2019-2022 er løbet ud. Det er på tide at gøre status og få blotlagt de største udfordringer samt komme med løsningsforslag.
Vækstplan for de kreative erhverv (em.dk)
Narrativ for de Kreative Erhverv
Dansk Erhverv er med det kreative panel hjemstedet for kreative brancher. Her formulerer vi udspil og kommer løbende med input til politiske beslutningstagere. Og vi er ikke blege for at se det højt: Kreative Erhverv skaber fremtiden
De videregående uddannelser skal matche behovene i kreative erhverv
De videregående uddannelser skal udvikles, så de i højere grad matcher erhvervslivets behov og imødegår manglen på kvalificeret arbejdskraft.
Arbejdsgruppe under det kreative panel; Mangel på vækstkapital
Danmark går glip af forretningsmuligheder, arbejdspladser, indtægter og eksportmuligheder fra de kreative erhverv. Dansk Erhverv foreslår, at der iværksættes nogle særlige tiltag målrettet kreative erhverv.