South by Southwest Austin 2026
I samarbejde med Creative Denmark og Dansk Industri inviterer vi danske virksomheder fra tech, musik, film, design og XR til at deltage i et fælles erhvervsfremstød under SXSW 2026.

Om fremstødet
SXSW er et globalt samlingspunkt for de industrier, der former fremtiden. I Austin mødes tusindvis af deltagere hvert år for at udforske nye trends og skabe forbindelser på tværs af sektorer. Den danske delegation samler omkring 15 virksomheder, der ønsker at styrke deres internationale netværk, tiltrække nye samarbejdspartnere og positionere sig på verdens mest toneangivende platform for kreative erhverv.
Formålet er at:
-
skabe nye eksport- og vækstmuligheder i det amerikanske marked
-
give adgang til SXSW’s internationale netværk af investorer, beslutningstagere og medieaktører
-
profilere dansk kreativitet og innovation gennem en samlet national tilstedeværelse
Program
Fremstødet finder sted i forbindelse med SXSW Austin 12.–18. marts 2026. Delegationsaktiviteterne vil strække sig over tre til fire dage i løbet af festivalen, hvor de mest relevante konferencer, netværk og events finder sted.
Programmet tilpasses løbende baseret på det officielle SXSW-program, samt dialogen med internationale partnere.
Praktisk information
Fremstødet forventes at samle ca. 15 danske virksomheder. Prisen for deltagelse er baseret på 50 pct. ’de minimis’ støtte fra Udenrigsministeriet, og dækker fælles officielt SXSW badge, program, koordinering, kommunikation og netværksaktiviteter.
Kontakt
Finans, Medier & Kreative Erhverv
Caroline Bilstrup
Politisk konsulent