Offentlige indkøb
Rådgivningsvirksomhederne ønsker at styrke det gode samarbejde, der allerede eksisterer i dag. I den forbindelse er der et stort potentiale i en mere effektiv og mindre ressourcekrævende gennemførelse af offentlige udbud.
Rådgivning er ikke en hyldevare. Rådgivning udføres specifikt til det pågældende behov, og derfor arbejder Dansk Erhverv for at skabe bedre udbud af rådgivningsydelser, som netop tager højde for kompleksiteten i de ydelser, som rådgiverne leverer.
Høje transaktionsomkostninger
Når det offentlige sender en rådgivningsopgave i udbud, bruger rådgivningsvirksomhederne rigtig mange ressourcer på at afgive tilbud. Det er ikke blot problematisk for rådgiverbranchen, men det er også et problem for den offentlige sektor. For det kan betyde, at den offentlige sektor går glip af innovative løsninger, fordi rådgivningsvirksomhederne simpelthen afstår fra at afgive tilbud. Det betyder også, at de tilbud, som det offentlige modtager, bliver dyrere end nødvendigt.
”Der er et stort og unødvendigt ressourcespild forbundet med udbud af rådgivningsydelser. Det er ikke blot noget, som vores medlemmer fortæller os, men også noget, der er dokumenteret af Center for forskning i Offentlig-Privat Samspil.”, siger politisk konsulent Daniel Møller Jensen.
Center for forskning i Offentlig-Privat Samspil (COPS) har tidligere udgivet rapporten ”Private virksomheders transaktionsomkostninger ved deltagelse i offentlige udbud”, som understreger problematikken og viser, at rådgivningsvirksomheder har langt højere transaktionsomkostninger end de øvrige brancher.
”De høje omkostninger er et samfundsproblem, fordi det reelt svækker konkurrencen, når rådgivningsvirksomheder afstår fra at byde. Det resulterer også i højere priser, fordi rådgivningsvirksomhederne må lade omkostningerne afspejles i priserne. Og så må vi ikke glemme, at når der udbydes i offentlige udbud, bruger indkøberne meget tid og mange ressourcer på at vurdere tilbuddene”, siger politisk konsulent Daniel Møller Jensen.
FAKTA
Hvad gør det dyrt at give tilbud på en offentlig opgave?
- Opgaverne udbydes gennem offentlige udbud, hvor mange virksomheder byder ind
- Udbudsmaterialets omfang og kompleksitet
- Omfanget af krav til unødvendig dokumentation
- Krav til opgaveløsning allerede i tilbuddet
Vejledning om indkøb af rådgivningsydelser
Dansk Erhverv arbejder for at sikre mere effektive og mindre ressourcekrævende offentlige indkøb af rådgivningsydelser. Derfor er der udarbejdet en vejledning, som kan bruges, når udbud af rådgivningsydelser skal tilrettelægges.
Vi modtager gerne jeres eksempler
I arbejdet med at skabe mere effektive og mindre ressourcekrævende udbud af rådgivningsydelser, har vi brug for jeres hjælp. Derfor må I meget gerne kontakte os og sende eksempler på urimelige udbud. Kontakt venligst politisk konsulent Daniel Møller Jensen, dmj@danskerhverv.dk
.
Andre relevante fokusområder
Nye EU-regler skal få virksomhedernes grønne indsats til at blomstre - ikke drukne den i papirarbejde
EU’s nye rapporteringskrav til virksomheder er et kæmpe skridt henimod et mere bæredygtigt erhvervsliv. Her er det altafgørende, at de nye rapporteringskrav kommer til at understøtte danske virksomheders grønne omstilling og ikke ende som en omkostningstung, bureaukratisk klods om benet.
Kultur fremhæves, mens kreative erhverv glemmes - det skader det kulturelle økosystem
Der blev talt om kultur under valgkampen, men der blev talt alt for lidt om de virksomheder, der er med til at skabe kultur. De kreative erhverv. Det håber vi, i Dansk Erhverv, at den nye regering vil lave om på.
Ny regering bør tage et opgør med kammeradvokatordningen
Tiden er kommet til et opgør med kammeradvokatordningen. Der er brug for at styrke konkurrencen, når staten køber ind på det juridiske område. Derfor bør en reformregering gøre op med kammeradvokatordningen.
Opsig kammeradvokataftalen
Gode nyheder. Regeringen vil øge konkurrencen om statens indkøb af juridisk rådgivning. Hvert år bruger staten over 600 mio. kr. på Kammeradvokaten. Derfor er der god grund til at indføre fri konkurrence, som sikrer bedst mulig rådgivning for pengene. I Dansk Erhverv er vi glade for ambitionerne og ser vi frem til det konkrete udspil fra regeringen. Det har chefkonsulent Niels Hovmand skrevet om i Berlingske.
Kommunerne er havnet i en kattepine
På den ene side skal de skabe bedre velfærd, accelerere den grønne omstilling, osv. På den anden side er de som følge af de politiske aftaler tvunget til at skære ned på brugen af eksterne rådgivere, som ellers kunne bidrage til at nå målene. Det er ærgerligt. Rådgivere bidrager hver eneste dag til øget digitalisering og innovation, grøn omstilling, mv. Og vi har ikke råd til at vælge viden fra.
Sådan får du et bedre offentligt samarbejde
Fremtidens velfærdssamfund har brug for et styrket offentligt-privat samarbejde. Men hvordan får din virksomhed et bedre samarbejde med det offentlige?
Nordisk film præsenterer ny LED stage
Nu kan du med god samvittighed rejse ud i verden. Nordisk Film ShortCut præsenterer sin nye LED stage med en 360 graders scene. Scenen kan håndtere komplekse produktioner og giver mulighed for at reflektere over virkeligheden på en ny måde.
Udmelding fra Datatilsynet vækker opsigt: Google Analytics kan som udgangspunkt ikke benyttes lovligt
Googles statistikværktøj kan ikke bruges uden supplerende foranstaltninger. Det er alvorligt og rammer 8 ud af 10 netbutikker, lyder det fra Dansk Erhverv.
Nye digitale muligheder i rådgiverbranchen
Rådgiverbranchen står midt i et paradigmeskifte: Vækst behøver ikke længere at være ensbetydende med, at der skal tilføres ressourcer i takt med, at omsætningen stiger. Ved at introducere digitale aktiver kan indtægter tilføjes med en eksponentiel hastighed, mens ressourcer kun tilføjes med en trinvis hastighed. Det kaldes digital skalering.
Debat | Øget diversitet giver virksomhederne en forlomme i køen til mere arbejdskraft
Andelen af kvinder i topledelse i dansk erhvervsliv er alt for lav. På direktionsniveau udgør andelen af kvinder kun 15 %.
Debat | Kammeradvokataftalen bør opsiges
+600 mio. kroner. Så højt var statens forbrug hos Kammeradvokaten sidste år, og det er mere end en fordobling på bare 10 år.
Debat | Vækstfirmaer: Danske skatteregler halter efter i Norden
Vækstvirksomheder bidrager til den grønne omstilling, fastholdelse af arbejdspladser, vækst og velfærd. Desværre er skattereglerne i Danmark medvirkende til ugunstige vilkår for vækstvirksomheder.
Debat | Dansk Erhverv: Kære politikere, grøn omstilling skal være en dansk vækstmotor frem for en administrativ byrde
Virksomheder oplever en konstant, stigende efterspørgsel efter bæredygtige løsninger. Her har den danske stat til opgave at sikre rammevilkårene for den grønne omstilling. Men i stedet for at inddrage specialiserede viden omkring mulige løsninger, har politikerne modarbejdet sig selv ved at indføre et konsulentstop.
Rollemodeller i rådgiverbranchen - 9 ildsjæles pejlemærker til ligestillingsdebatten
Publikationen ”Rollemodeller i Rådgiverbranchen” har til formål at sætte fokus på de ildsjæle, der gør rigtig meget for at løfte og motivere alle former for talent i branchen – uanset deres køn, etnicitet eller religion mv. Rollemodellerne er blevet indstillet og udvalgt, fordi de på deres karrierevej til en ledende stilling i rådgiverbranchen har gjort sig særlig bemærket som rollemodel for andre.
God rådgiveradfærd
Som rådgiver spiller man ofte en central rolle, når der skal træffes afgørende beslutninger hos kunderne. Det forudsætter et velkalibreret moralkompas – integritet og ordentlighed.
Liberalisering af markedet for juridisk rådgivning
I Dansk Erhverv arbejder vi for en modernisering og øget liberalisering af markedet for juridisk rådgivning. Øget konkurrence vil aktivt understøtte nytænkning, kvalitet og konkurrencedygtige priser i markedet for juridiske ydelser.
Fintech og adgang til grøn kapital
Den finansielle sektor spiller en vigtig samfundsrolle og agerer trædesten for mange FinTech-iværksættere og etablerede digitale virksomheder. I Dansk Erhverv tror vi på, at den finansielle sektor og den digitale sektor kan drage nytte af hinandens kompetencer. Navnlig i en banksektor i en hurtigt udviklende digital virkelighed.
Fair og lige konkurrence i rådgiverbranchen
I Dansk Erhverv arbejder vi for et velfungerende offentlig-privat samarbejde baseret på fri og lige konkurrence mellem kommercielle virksomheder og aktører. Derfor ligger det os på sinde, at der eksisterer et godt samarbejde og en klar arbejdsdeling mellem private rådgivere og offentligt finansierede erhvervsfremmeaktører.
Diversitet og ansvarlighed i rådgiverbranchen
Rådgivningsvirksomhederne ønsker at sætte fokus på øget diversitet i rådgiverbranchen. Som led i arbejdet er der nedsat en arbejdsgruppe i regi af Rådgivningsudvalget med deltagere fra toneangivende virksomheder i rådgiverbranchen, der har til formål at anvise veje til øget ligestilling i branchen. I første omgang fokuseres der på kønsdiversitet. Arbejdsgruppen arbejder forsknings- og evidensbaseret i samarbejde med videninstitutioner. På denne side vil vi løbende opdatere om arbejdsgruppens arbejde, resultater og anbefalinger.
Internationalisering og eksportfremme i kreative erhverv
Kreativitet og innovation er med til at skabe den udvikling, der styrker Danmarks position på internationale markeder. I Dansk Erhverv er vi med til at sætte fokus på dagsordenen og samler brancherne indenfor kreative erhverv.
Erhvervsfinansiering: Fokus på finansielle rådgivere
Dansk Erhverv arbejder for, at Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Det gælder også for finansielle virksomheder og fintech-virksomheder.
Statens brug af konsulenter til rådgivning
Rådgiverbranchen skaber værdi. Det gælder også i den offentlige sektor. Desværre er private konsulenter ofte udsat for kritik, når de anvendes i det offentlige. Det er de, fordi der udelukkende fokuseres på, hvor mange penge staten bruger på konsulenter. Dansk Erhverv mener, at man i stedet er nødt til at se på den værdi, konsulenternes arbejde tilfører.