Gode Rammevilkår for Life Science
Folketingsvalg 2026
Den danske life science branche, der udvikler og markedsfører lægemidler, medicinsk udstyr og farmaceutisk biomedicin, hjælper hver dag patienter verden over med at leve bedre og længere med eksempelvis kroniske sygdomme. Det skal vi være stolte af.
Life science branchen står i dag for omkring 20 pct. af den samlede danske vareeksport, hvilket gør life science til Danmarks største gruppe af eksportprodukter. Denne vækst har været stigende siden midten af 1990’erne, og det er afgørende, at life science branchen sikres verdens bedste rammevilkår, så vi også i fremtiden kan nyde godt af det rundhåndede bidrag til samfundsøkonomien.
Det hele starter med rammevilkår og ender med innovative produkter, der hjælper patienter i hele verden og samtidig sikrer vækst og beskæftigelse i Danmark.
Lige nu er der en række handelspolitiske udfordringer, bl.a. Trumps MFN-politik, som truer både rammevilkårerne og patienternes fremtidige adgang til behandling. Det kalder på at vi styrker konkurrenceevnen både i EU og Danmark.
En stærk life science branche med gode og robuste rammevilkår vil være en markant investering i fremtidens vækst i Danmark – en vækst, der er forudsætningen for den fortsatte opretholdelse af vores velfærdssystem.
Vi opdaterer denne side med mere indhold om gode rammevilkår for life science i løbet af valgkampen.
Derfor bør det nye folketing og en kommende regering have fokus på:
Sundhed som samfundsinvestering
Sundhed skal betragtes som en langsigtet investering i mennesker, arbejdsstyrke og velfærd – ikke blot som en udgift på finansloven. Når vi prioriterer forebyggelse, behandling og innovation, styrker vi både livskvaliteten og samfundsøkonomien. De dynamiske effekter af sundhedsinvesteringer bør indregnes systematisk, og der bør derfor fra politisk side ses nærmere på, hvordan vi kan indregne sundhedens dynamiske effekter i samfundsøkonomien, så der træffes beslutninger ud fra et kvalificeret og retvisende grundlag. Se også det seperate valgkampsspor om Sundhedsinvesteringer og Flere Gode Leveår.
En ny og ambitiøs life science-strategi
Life science er en dansk styrkeposition, der både sikrer patienter adgang til innovativ behandling og bidrager markant til eksport, arbejdspladser og BNP. Med udløbet af den nuværende strategi i 2027, og i lyset af stigende global konkurrence fra bl.a. USA og Kina, er der behov for en ny ambitiøs og langsigtet strategi, der sikrer konkurrencedygtige og stabile rammevilkår for branchen.
Styrkede incitamenter til private investeringer
Hvis fremtidens biotek- og sundhedsvirksomheder skal skabes og forblive i Danmark, kræver det bedre adgang til risikovillig kapital. Institutionelle investorer, herunder pensionskasser, bør have bedre muligheder for at investere i danske small- og midcap-virksomheder. Det kan blandt andet ske gennem øget risikodeling via offentlige aktører og færre administrative barrierer, der i dag hæmmer investeringer. Der bør derudover skabes klare og målrettede incitamenter for, at pensionsmidler i højere grad investeres i kapitalfonde, der understøtter udviklingen af nye, innovative sundhedsløsninger.
Endelig afskaffelse af fantomskatten
Medarbejdere skal ikke beskattes af milepælsbetalinger, de aldrig har modtaget. Den såkaldte fantomskat rammer særligt biotekselskaber, hvor udbetalinger afhænger af regulatoriske resultater. En fuld afskaffelse vil skabe mere rimelige og konkurrencedygtige vilkår for både virksomheder og medarbejdere.
Læs mere her:
- Brian Mikkelsen: USA’s kamp mod medicinpriser kan koste danske patienter dyrt
- Et stærkt signal til den europæiske life science-branche – men på en trist baggrund
- Klinisk forskning er EU’s oversete styrkeposition
- Se Dansk Erhvervs bemærkning om den nye EU-aftale
-
- Brian Mikkelsen: Hvis ikke nu, hvornår så?
- Dansk Erhverv: Biotech Act er et vigtigt skridt for EU’s konkurrenceevne
- Topchef: Danmark kan bremse sin egen life science-succes - her er løsningen
- Høringsvar om eu biotech act: dansk-erhverv_horingssvar-til-kommissionens-forslag-til-den-europaiske-bioteknologiforordning-i.pdf
Se hele Dansk Erhvervs Life Science-politik: Letter
Debatindlæg bragt i eksterne medier:
Folketingsvalg 2026 - Sundhed og Life Science
Nærhed i Sundhed: Styrket Forebyggelse, Offentlig-Privat Samarbejde og Patientrettigheder
Der er brug for en markant styrkelse af forebyggelsen, styrkede patientrettigheder og et velfungerende offentlig-privat samarbejde, der kan sikre kapacitet, innovation og sammenhæng i patientforløbene. Følg med på vores side, hvor vi sætter fokus på nærhed i sundhed under folketingsvalget i 2026.
Fremtidens Sundhed: Innovation, Digitalisering og Skalering
Vi står midt i en tid med voksende demografisk pres og mangel på arbejdskraft. Arbejdskraftsbesparende teknologier bliver en vigtig valuta i fremtidens sundhedsvæsen. Samtidig er der behov for at innovative og nye digitale teknologier i langt højere grad end det er tilfældet i dag tages i brug i sundhedsvæsnet. Følg med på vores side, hvor vi sætter fokus på fremtidens sundhed under folketingsvalget i 2026.
Gode Rammevilkår for Life Science
En stærk life science branche med gode og robuste rammevilkår er en markant investering i fremtidens vækst i Danmark – en vækst, der er forudsætningen for den fortsatte opretholdelse af vores velfærdssystem. Det kræver handling både nationalt og internationalt. Følg med på vores side, hvor vi sætter fokus på gode rammevilkår for life science i forbindelse med folketingsvalget.
Sundhedsinvesteringer og Flere Gode Leveår
Strategiske sundhedsinvesteringer og flere sunde leveår kan styrke sundheden i Danmark og herunder arbejdsudbuddet og skabe vækst og sikre bæredygtig velstand. Det sætter Dansk Erhverv - Sundhed og Life Science fokus på i forbindelse med folketingsvalget 2026 og i vores arbejde med etableringen af Sundhedsstyrken – Alliancen for sundhedsinvesteringer.
Kontakt
Sundhed & Life Science
Laura Duus Dahlin
Fagchef for Digital sundhed og Innovation
Sundhed & Life Science
Sarah Lindegaard
Fagchef for Life Science
Sundhed & Life Science
Søren Skou Hansen
Politisk konsulent