Sådan bliver vi verdens bedste til velfærdsteknologi

Dansk Erhverv præsenterer her 15 anbefalinger til, hvordan vi skaber en dansk styrkeposition og bliver verdens bedste til velfærdsteknologi.
Velfærdsteknologi har potentialet til at kunne blive en eksportsucces på linje med dansk life science, hvis vi formår at udnytte den styrkeposition, det er, at vi har et fintmasket og veludbygget velfærdssamfund. I Danmark bruger vi hvert år godt 100 mia. kroner på velfærd til ældre og på det specialiserede socialområde. Samtidig bliver vi færre til at forsørge flere i fremtiden, og det sætter vores velfærd under et stort pres. Det kalder på nye innovative løsninger, der kan øge borgerens selvbestemmelse, skåne frontpersonale for nedslidning, og frigøre tid og hænder til velfærden.
Det store potentiale skal vi udnytte til at opbygge nye danske styrkepositioner indenfor velfærdsteknologi og bidrage til eksport og jobskabelse. Til gavn for såvel velfærden som velstanden.
15 anbefalinger skal styrke dansk velfærdsteknologi
Derfor præsenterer Dansk Erhverv nu 15 anbefalinger til, hvordan vi skaber en dansk styrkeposition på velfærdsteknologi. De 15 anbefalinger tager udgangspunkt i kvalitet, test, indkøb og eksport, som alle er områder, hvor der er udfordringer i dag.
”Der er et kæmpe uforløst eksportpotentiale for dansk velfærdsteknologi, og når vi ser på det danske velfærdssamfund, burde det være et regulært væksthus for nye løsninger og ideer. Men sådan er det desværre ikke i dag. Der er en række udfordringer for innovationskredsløbet på velfærdsteknologi, når vi sammenligner med fx life science-området”, siger Mette Feifer, vicedirektør i Dansk Erhverv.
Datakvaliteten skal styrkes
Dansk Erhverv peger bl.a. på, at datakvaliteten og opsamlingen på området skal styrkes, så det bliver lettere at teste og forske i, hvilke løsninger der rent faktisk skaber kvalitet, effekt og værdi for borgeren, sundhedspersonalet og samfundet. Det betyder også, at det er svært for indkøberne af velfærdsteknologi at vide, hvilke løsninger de skal investere i – og det bliver tit baseret på anekdotiske erfaringer fra kommune til kommune. Det handler bl.a. også om, at der mangler et nationalt samlet overblik over erfaringerne med velfærdsteknologi. Samlet set betyder det t et svækket innovationskredsløb, og at det danske hjemmemarked for velfærdsteknologi ikke er så stærkt, som det kunne være. Et stærkt hjemmemarked er en vigtig forudsætning for eksport, mener Dansk Erhverv.
”Øget brug af velfærdsteknologi kommer ikke af sig selv. Hvis vi skal have et velfærdssamfund med øget investering i velfærdsteknologi, så kræver det incitamenter til at investere og levere nye løsninger. Vi kan se, at innovation og værdiskabelse ikke belønnes tilstrækkeligt hos leverandørerne i dag. I kombination med, at overblikket over velafprøvede velfærdsteknologiske løsninger fra offentlige og private leverandører mangler, er incitamenterne til at kaste sig ud i velfærdsteknologi ikke store nok”, siger Mette Feifer.
Dermed mangler virksomhederne de gode erfaringer, som de kan tage med ud i verden, når de skal eksportere deres produkter, og det er en stor udfordring.
”Det danske marked for velfærdsteknologi har potentiale til at blive et udstillingsvindue til resten af verden, fordi vi har et veludbygget velfærdssamfund at udvikle løsninger i. Samtidig er velfærdsteknologi en stor del af løsningen på de udfordringer vi står overfor som velfærdssamfund på grund af ændret demografi, hvor vi i fremtiden ved, vi kommer til at mangle hænder. Velfærdsteknologi kan skabe mere kvalitet for den enkelte borger, og frigive tid for personalet til kerneopgaver. Så vores anbefalinger er både til gavn for velfærden og for velstanden”, siger Mette Feifer.
Læs de 15 anbefalinger og det samlede udspil fra Dansk Erhverv her:
Andre relevante fokusområder
Nye anbefalinger til at styrke rammerne for investeringer og tilstedeværelse i Innovation District Copenhagen
Regeringen, Københavns Kommune og Københavns Universitet har i fællesskab, som en del af Iværksætterstrategien, lanceret Innovation District Copenhagen (IDC) med formålet at skabe et verdensførende innovationsdistrikt inden for life science og kvanteteknologi.
Verdens bedste kronikerbehandling
Dansk Erhverv præsenterer her en række forslag, der skal være med til at sikre, at Danmark får verdens bedste kronikerbehandling.
Sundhed på Agendaen
Sundhed på Agendaen er en serie af arrangementer for alle med interesse for sundhed og life science, hvor Dansk Erhverv en gang om måneden inviterer en aktør fra branchen til at fortælle om et aktuelt emne inden for sundhed og life science. Arrangementerne varer en times tid og er åbent for alle. Vi afholder enten arrangementerne virtuelt eller fysisk på Børsen i København.
Sundhedsdata som dansk styrkeposition
Danske sundhedsdata er i verdensklasse, fordi datakvaliteten er tårnhøj. De udgør en kæmpe værdi, ikke mindst for patienterne. Danske sundhedsdata redder liv. Desværre er vi slet ikke gode nok til at drage den fulde nytte af vores sundhedsdata. Dansk Erhverv vil med dette oplæg præsentere relevante målsætninger som kan opnås på kort og på langt sigt, så vi kan fastholde sundhedsdata som dansk styrkeposition.
Verdens bedste sundhedsbehandling: 10 afgørende principper for en kommende sundhedsreform
Dansk Erhverv præsenterer her 10 afgørende principper for en succesfuld sundhedsreform, som skal sikre, at vi i Danmark har verdens bedste sundhedsbehandling.
Verdens bedste Life Science nation
Life science-branchen er en hjørnesten i dansk økonomi og bidrager til bedre patientbehandling i hele verden. Derfor arbejder vi i Dansk Erhverv for at forbedre rammevilkårene for life science-branchen.
Kontakt
Vil du vide mere om sundhedsområdet?

Sundhed & Life Science
Katrina Feilberg Schouenborg
Branchedirektør