Julehjælp: Sådan kan din virksomhed hjælpe
Julehjælp 2024
Julen handler om nærvær, hygge og at tilbringe tid med dem, vi holder af. Men for nogle familier i vores samfund kan højtiden være en svær påmindelse om manglende muligheder. Uden hjælp risikerer de at stå uden julemad, gaver og de små, særlige øjeblikke, der skaber minder og glæde.
Derfor arbejder civilsamfundsorganisationer hver jul for at gøre en forskel. De sikrer, at udsatte børnefamilier kan få hjælp, så også de kan opleve julens varme. Ansøgningerne om julehjælp stiger hvert år, og der er brug for støtte fra både private og virksomheder, der vil gøre en forskel.
Her er 6 organisationer, der gør en forskel for udsatte familier i julen. Læs mere om deres arbejde og om, hvordan du kan støtte det her:
Røde Kors: Giv julehjælp til udsatte familier i Danmark
Med julehjælp giver vi børnene mulighed for at opleve julens glæder på lige fod med deres kammerater. Så ingen børn skal føle sig udenfor.
Mødrehjælpen: Giv børn en jul med glæde og lys
Mange familier har ikke råd til at fejre jul. Har I overskud til at hjælpe?
Frelsens Hærs Julehjælp
For mennesker, der til dagligt kæmper med at få pengene til at række, fremkalder julen lige dele gru som glæde. Du kan hjælpe os med at sprede håb og glæde i de familier, der har mest brug for det.
Blå Kors: Giv et bidrag og støt julehjælpen
Vil du være med til at give økonomisk trængte familier en god jul? Så kan du støtte Blå Kors' julehjælp her.
Dansk Folkehjælp: Sammen giver vi flere børn en glædelig jul
For tusindvis af børn handler julen ikke om, hvad de ønsker sig - men om, hvad de må undvære. Siden 2007 har Dansk Folkehjælp uddelt Julehjælp til særligt økonomisk trængte familier.
Enestående forældre
Tusindvis af eneforældre i Danmark har hverken penge til pebernødder, pynt eller pakker til jul. Men med en donation til Enestående Forældre, kan din virksomhed give eneforældre mulighed for at tænde juleglæden i deres børns øjne.
Julehjælp 2024
Julehjælp 2024
Brian Mikkelsen: Civilsamfundets organisationer gør en kæmpe forskel. Også til jul
For mig handler julen om at bruge tid med dem, jeg har kær. Det handler om at rykke sammen og hygge os.
Men der er børn og familier i vores samfund, for hvem julen ikke kun er en fest, men også en påmindelse om, at de ikke har det samme som deres kammerater. De har ikke samme mulighed for gaver, for den gode julemad eller for særlige oplevelser med familien.
Her gør civilsamfundsorganisationer en kæmpe forskel for at nå ud til de, der mangler.
Alle dem, jeg er flankeret af her, repræsenterer organisationer og frivillige, der uddeler julehjælp til udsatte børnefamilier. De kan fortælle, at det igen i år vælter ind med ansøgninger om julehjælp.
Derfor er mit håb, at virksomheder, der har lidt ekstra overskud, vil støtte de mange organisationer, som arbejder for at sikre, at alle har mulighed for at nyde julen. For der er mennesker i vores samfund, der har svært ved at få enderne til at mødes. Både i højtiden og i hverdagen.
Og julen er en god anledning til at huske på alle de børn og familier i vores samfund, der ikke har, hvad mange af os tager for givet.
Så kæmpe tak til alle jer, der gør en forskel og skaber lys i mørket.
Lad os fortsætte med at minde hinanden om, at julen handler om at give og dele.
Og lad os stå sammen og hjælpe dem, der har brug for det. Det er også handlekraft.
Lina har søgt julehjælp hos Mødrehjælpen: ”Så kan vi give vores tre døtre en gave”
Lina Pedersen fra Hørve er en af de rekordmange forældre, der i år har søgt Mødrehjælpen om julehjælp. Læs her, hvad julehjælpen betyder for Lina og hendes familie.
Kontakt

