Spring til indhold

Daginstitutionsområdet: Et godt børneliv starter med valgmuligheder

Har forældre i din kommune reel mulighed for at vælge daginstitution?

Hvordan ser dagtilbudsområdet ud i din kommune?

Private og selvejende dagtilbud bidrager sammen med kommunale tilbud til mangfoldighed i pædagogik, kvalitet og udbud.

Det rejser spørgsmålet, hvordan kommunerne sikrer tydelig information om forældres valgfrihed – og hvordan kvaliteten styrkes på tværs af offentlige, private og selvejende aktører.

Dyk ned i dataen nedenfor og få indblik i, hvor stor mangfoldigheden er i dagtilbudsområdet. Figurerne viser både, hvor stor en andel af daginstitutionerne der drives af private og selvejende aktører, og hvor mange ikke-offentlige dagtilbud forældre kan vælge mellem i den enkelte kommune.

Antal daginstitutioner fordelt på ejerform

En væsentlig andel af daginstitutionerne i Danmark drives af private og selvejende aktører. Figuren viser, hvor stor mangfoldigheden og valgfriheden er på landsplan. 

Ikke-offentlige daginstitutioner pr. 1.000 børn

Figuren viser, hvor mange ikke-offentlige tilbud forældre kan vælge mellem i kommunen. Højere andel betyder flere valgmuligheder. 

Administrationsbidraget skal dække nødvendige driftsopgaver

Administrationsbidraget er afgørende for ikke-offentlige daginstitutioners mulighed for at etablere og drive tilbud på lige fod med kommunale aktører.

Administrationsbidraget skal dække nødvendige driftsopgaver som løn- og regnskabsadministration, personalejuridisk bistand, revision m.v.

Alligevel ses store variationer i kommunernes udmåling af administrationsbidraget, og ofte mangler der gennemsigtighed i beregningsgrundlaget. Det betyder reelt set, at børn i ikke-offentlige daginstitutioner får færre ressourcer end børn i kommunale institutioner. 

Dansk Erhvervs anbefalinger til et styrket daginstitutionsområde i din kommune

Vil din kommune styrke mangfoldigheden af daginstitutioner, så forældre får flere og bedre valgmuligheder?

  • Lige vilkår for offentlige og ikke-offentlige daginstitutioner:
    En reel mangfoldighed kræver fair og gennemsigtige økonomiske rammer. Jeres kommune bør sikre, at administrationsbidraget til ikke-offentlige daginstitutioner beregnes efter samme procentsats som kommunens egne overheadudgifter til ledelse og administration.
  • Giv forældre et reelt oplyst valg:
    Inspireret af Plejehjemsoversigten kan jeres kommune styrke forældreoplysningen med en digital oversigt over alle daginstitutioner. Her kan der oplyses om eksempelvis geografisk placering, tilsynsrapporter, personaleomsætning, forældretilfredshed, venteliste, andelen af uddannede pædagoger m.m. Det giver forældre et solidt grundlag for at vælge det rette tilbud til deres barn.

Vil din kommune styrke kvaliteten og fagligheden i dagtilbuddene?

  • Undgå unødvendige koncepter og krav til ikke-offentlige institutioner: 
    Lad de ikke-offentlige daginstitutioner arbejde frit inden for Dagtilbudslovens rammer – uden kommunalt pålagte koncepter, programmer eller ekstra krav. Det styrker både faglig frihed og institutionernes unikke profiler.
  • Gør det pædagogiske tilsyn mere læringsorienteret: 
    Revider tilsynsmodellen i jeres kommune, så der sættes større fokus på faglig dialog, kvalitet og udvikling – frem for proceskrav og dokumentation. Tilsynet bør tage udgangspunkt i få, men tydelige kvalitetsindikatorer og understøtte refleksion og forbedring i det pædagogiske arbejde. 

Klik ind og bliv klogere på velfærdsområderne i din kommune

Ældreområdet: En hverdag med valgfrihed

Hvordan vil din kommune sikre nok plejeboliger, helhedspleje og en værdig ældrepleje i fremtiden?

Daginstitutionsområdet: Et godt børneliv starter med valgmuligheder

Har forældre i din kommune reel mulighed for at vælge daginstitution?

Civilsamfundsområdet: Et stærkt civilsamfund skaber værdi for den enkelte og velfærdssamfundet

Understøtter din kommune de civilsamfundsorganisationer, som gør en forskel hver dag?

Det specialiserede skoleområde: Specialundervisning med styrke – hver elev tæller

Får børn med særlige behov de rigtige tilbud i din kommune?

Velfærdsteknologi: Teknologi med omtanke – en hjælpende hånd i hverdagen

Er din kommune klar til at bruge teknologi til at sikre fremtidens velfærd?

Kontakt

Samfund & Velfærd

Tony Bech

Branchedirektør

Samfund & Velfærd

Anders Nyberg Olesen

Politisk konsulent

Analyse

Nikolaj Meins

Økonom