Spring til indhold

Kommunalvalg 2025: Kender du velfærden i din kommune?

Få indsigt i den ikke-offentlige velfærd og Dansk Erhvervs arbejde for valgfrihed og kvalitet i velfærdssamfundet.

Er du kandidat til kommunalvalget – og vil du vide, hvordan din kommune egentlig står, når det gælder velfærd?

Her får du indsigt i den ikke-offentlige velfærd og muligheden for at dykke ned i konkrete data om plejehjem, daginstitutioner, civilsamfund, specialiserede skoletilbud og velfærdsteknologi.

Klik videre og bliv klogere på din kommunes velfærdstilbud og udviklingspotentiale:

Vidste du?

34 kommuner i Danmark har ikke et alternativ til kommunale plejehjem...

...og dermed færre valgmuligheder for ældre borgere.

3 ud af 4 kommende ældre er positive over for velfærdsteknologi...

... de vil gerne gøre brug af f.eks. vasketoiletter og robotstøvsugere.

2,5 mia. kr. blev i 2024 udbetalt i tabt arbejdsfortjeneste...

...fordi forældre må gå hjemme med børn med nedsat funktionsevne, der ikke har fået den rette professionelle hjælp.

Kun hver fjerde daginstitution er ikke-offentlig...

...og dermed er valgmulighederne begrænsede for forældre og børn mange steder.

Kommunernes støtte til frivilligt og socialt arbejde varierer markant...

...nogle kommuner støtter dobbelt så meget som andre.

Klik ind og bliv klogere på velfærdsområderne i din kommune

Ældreområdet: En hverdag med valgfrihed

Hvordan vil din kommune sikre nok plejeboliger, helhedspleje og en værdig ældrepleje i fremtiden?

Daginstitutionsområdet: Et godt børneliv starter med valgmuligheder

Har forældre i din kommune reel mulighed for at vælge daginstitution?

Civilsamfundsområdet: Et stærkt civilsamfund skaber værdi for den enkelte og velfærdssamfundet

Understøtter din kommune de civilsamfundsorganisationer, som gør en forskel hver dag?

Det specialiserede skoleområde: Specialundervisning med styrke – hver elev tæller

Får børn med særlige behov de rigtige tilbud i din kommune?

Velfærdsteknologi: Teknologi med omtanke – en hjælpende hånd i hverdagen

Er din kommune klar til at bruge teknologi til at sikre fremtidens velfærd?

KV 2025

Hvad er ikke-offentlig velfærd?

En stor del af den skattefinansierede velfærd, vi alle møder i hverdagen, leveres af private og selvejende aktører samt civilsamfundsorganisationer – det kalder vi den ikke-offentlige velfærd.

Den ikke-offentlige velfærd er med til at sikre valgfrihed, kvalitet og udvikling i velfærdssamfundet for danskerne. Den bidrager med alt fra plejehjem og helhedspleje til daginstitutioner, specialundervisningstilbud og foreningstilbud – og spiller dermed en afgørende rolle i mange menneskers liv i hele Danmark.

Når vi styrker samspillet mellem offentlige og ikke-offentlige tilbud, skaber vi ikke bare flere valgmuligheder – vi styrker også innovationen og kapaciteten i vores fælles velfærd.

Dansk Erhvervs rolle i velfærden

I Dansk Erhverv ser vi erhvervslivet og velfærdssamfundet som hinandens forudsætninger. Det er virksomhederne, der gennem vækst og arbejdspladser er med til at finansiere vores fælles velfærd. Og det er det velfungerende velfærdssamfund, der giver medarbejdere tryghed i hverdagen – visheden om, at der er nogen, der passer på ens børn, ældre og nærmeste, mens man går på arbejde.

Derfor engagerer vi os i velfærden. Dansk Erhverv repræsenterer hundredvis af private og selvejende aktører, fonde og civilsamfundsorganisationer, som hver dag leverer kernevelfærd af høj kvalitet.

Vi arbejder for, at det er kvaliteten, der tæller – ikke hvem der leverer. At borgerne har reel valgfrihed, og at både offentlige og ikke-offentlige aktører har lige og fair vilkår for at bidrage til borgernes velfærd.

Når offentlige og ikke-offentlige aktører samarbejder, løfter vi i fællesskab kapaciteten, innovationen og kvaliteten i vores velfærdssamfund til gavn for borgerne.

Kontakt

Samfund & Velfærd

Tony Bech

Branchedirektør

Samfund & Velfærd

Anders Nyberg Olesen

Politisk konsulent

Analyse

Nikolaj Meins

Økonom