;

Civilsamfundets rolle er vigtigere end nogensinde. Med en aldrende befolkning og færre i arbejdsstyrken er det afgørende, at flere aktører samarbejder om at skabe et stærkt og inkluderende samfund. Civilsamfundet bidrager hver dag med fællesskaber og støtte til dem, der har brug for det – fra ældre, der oplever ensomhed, til psykisk sårbare og mennesker udenfor arbejdsmarkedet. Det skaber deltagelse, tryghed og sammenhængskraft. 

Civilsamfundets potentiale udnyttes bedst, når rammerne er stabile og gennemsigtige. Usikker finansiering og omfattende administrative krav gør det svært at planlægge og fokusere på det vigtigste: relationerne og fællesskabet. 

Organisationer, der styrker sammenhængskraften, fortjener langsigtede rammevilkår. Det kræver økonomisk støtte, der gør det muligt at arbejde strategisk – og med færre ressourcer bundet i administration og midlertidige bevillinger. 

Ved kommunalvalget er det tid til at spørge, om din kommune gør nok for at skabe rammerne for civilsamfundets engagement. 

Dansk Erhvervs anbefalinger til et styrket civilsamfundsområde i din kommune

Vil din kommune skabe stærkere rammer for frivilligt socialt arbejde og civilsamfundets engagement? 

  • Prioritér langsigtede investeringer i frivilligt arbejde:  
    Civilsamfundet spiller en nøglerolle i at holde Danmark sammen. Frivillige skaber fællesskaber, støtter sårbare og forebygger ensomhed – og bidrager dermed til et mere inkluderende og bæredygtigt samfund. Civilsamfundets potentiale udnyttes bedst, når rammerne er stabile og gennemsigtige. Derfor bør jeres kommune som minimum matche det beløb, I modtager gennem bloktilskuddet til §18-midler. Det sender et klart signal om, at civilsamfundet er en vigtig samarbejdspartner og en del af velfærdens infrastruktur.  

  • Prioriter et strategisk og struktureret samarbejde med civilsamfundet:  
    Kommuner med høj støtte til frivillige har ofte en tydelig politik, der anerkender og strukturerer samarbejdet med civilsamfundet. En lokal frivillighedspolitik kan skabe transparens, retning og kontinuitet – og sikre, at frivillige kræfter inddrages strategisk og respektfuldt.  

  • Styrk den ikke-økonomiske støtte:  
    Frivillige har brug for mere end penge. Adgang til lokaler, rådgivning, netværk og koordination er afgørende for at skabe bæredygtige og levedygtige frivillige miljøer. Jeres kommune kan styrke civilsamfundet markant ved at etablere strukturer, der understøtter samarbejde, vidensdeling og praktisk hjælp i hverdagen. 

Klik ind og bliv klogere på velfærdsområderne i din kommune

Kontakt

Samfund & Velfærd

Tony Bech

Branchedirektør
Medarbejderprofil
Samfund & Velfærd

Anders Nyberg Olesen

Politisk konsulent
Analyse

Nikolaj Meins

Økonom
Samfund & Velfærd

Louise Boye Larsen

Chefkonsulent