Spring til indhold

Velfærdens Topmøde 2025

På dette års Velfærdens Topmøde præsenterede vi Velfærden i tal 2025 — en rapport, der samler en række nøgletal, som giver indsigt i udviklingen på centrale områder af velfærden. Tallene viser tydeligt, at de ikke-offentlige aktører er en uundværlig del af løsningen. De bidrager med kvalitet, innovation og valgmuligheder for borgerne.

Med dette vidensgrundlag ønsker vi at styrke en mere oplyst debat om, hvordan vi bedst udvikler og fremtidssikrer velfærden i Danmark. For skal vi sikre et stærkt og bæredygtigt velfærdssamfund i fremtiden, har vi brug for alle kræfter.

Se tallene og læs mere om Velfærdens Topmøde 2025 herunder.

Centrale velfærdstal for 2025

Ældreområdet i tal

...Så meget forventes plejeboligbehovet at stige frem mod 2044.

...af plejeboligerne i Danmark drives kommunalt.

...af borgerne benytter en privat leverandør af hjemmehjælp.

Socialområdet i tal

...stigning i antallet af sociale indsatser fra 2018 til 2023.

...af de midlertidige botilbud drives af ikke-offentlige aktører.

...kommuner har ingen ikke-offentlige pladser inden for beskyttet beskæftigelsestilbud (§ 103).

Det specialiserede skoleområde i tal

...af behandlings- og specialundervisningstilbud er ikke-offentlige.

...kommuner har ingen behandlings- og specialundervisningstilbud.

...Udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af børn med handicap eller alvorlig sygdom er næsten fordoblet fra 2019 til 2024.

Civilsamfundet i tal

...Så meget er antallet af frivillige steget fra 2012 til 2024.

...Så mange timer bruger frivillige om året på ulønnet arbejde – en stigning på 41 pct. siden 2012.

...kommuner giver under 25 kr. pr. indbygger til frivilligt arbejde, mens fire kommuner giver over 100 kr.

Velfærden i tal 2025
pdf

Tak for en inspirerende og perspektivrig dag til Velfærdens Topmøde 2025

Dansk Erhverv samlede igen i år engagerede beslutningstagere, virksomhedsledere, eksperter og praktikere til en dag i velfærdens tegn på Axelborg i København.

Med kommunalvalget 2025 for døren satte topmødet fokus på, hvordan partnerskaber på tværs af det offentlige, det private og civilsamfundet kan styrke fremtidens velfærd i kommunerne.

Dagen blev åbnet af Mette Feifer, vicedirektør i Dansk Erhverv, som bød velkommen og understregede betydningen af at samle alle aktører i velfærdens økosystem for at skabe forandring gennem samarbejde.

Ulrik Kjær, forsker ved Syddansk Universitet, lagde ud med et oplæg om, hvordan den kommunale velfærd er blevet til – og hvordan den styres i dag. Det satte scenen for en bred diskussion om balancen mellem styring, frihed og lokal tilpasning.

Derefter tog Jakob Nielsen og Esben Schjørring fra Altinget temperaturen på dansk politik op til kommunalvalget 2025 med et skarpt blik på de dagsordener, der former den kommunale virkelighed.

I en samtale om erfaringer fra kommunerne delte Jacob Bundsgaard (S), tidligere borgmester i Aarhus, og Karsten Längerich (V), borgmester i Allerød Kommune, deres perspektiver på, hvordan kommunerne bedst håndterer fremtidens velfærdsudfordringer.

Efter frokosten blev spørgsmålet sat på spidsen: Er vi sammen om velfærden i kommunerne? Her deltog Kristian Vendelbo fra KL og Anette Christoffersen fra Diakonissestiftelsen i en samtale om samarbejde, kvalitet og fælles ansvar på tværs af offentligt og ikke-offentlige leverandører og civilsamfundet.

Christiansborg blev også inviteret ind i samtalen, hvor Martin Lidegaard (Radikale Venstre) og Morten Messerschmidt (Dansk Folkeparti) delte deres syn på kommunalvalget og velfærdens fremtidige rammer.

Topmødet blev rundet af med et ungt perspektiv på fremtidens velfærd, hvor Katrine Jensen (DSU), Jens Paaske (V Ungdom), Tobias Marney (Unge Moderaterne) og Christine Ravn Lund (DUF) diskuterede visioner, forventninger og nye løsninger.

Til sidst samlede Tony Bech, branchedirektør for Velfærd og Samfund i Dansk Erhverv, trådene fra dagen og takkede for de mange input og idéer, som skal være med til at forme Dansk Erhvervs videre arbejde med velfærdspolitikken og samspillet mellem offentlige og ikke-offentlige leverandører.

Medlemsfortællinger: Se også videoerne, der blev vist på dagen

Dagen bød også på to inspirerende videoer fra Dansk Erhvervs medlemmer, Svane Pleje og PS Contact, der viste, hvordan private aktører bidrager til at udvikle og styrke velfærden i praksis.

Velfærdens Topmøde 2025: De ikke-offentlige aktører er en uundværlig del af løsningen

Svane Pleje giver et indblik i arbejdet med helhedspleje til ældre borgere. Med fokus på valgfrihed, omsorg og kvalitet viser de, hvordan private virksomheder kan være med til at styrke både den enkeltes trivsel og velfærdens samlede kvalitet – til gavn for borgerne og samfundet som helhed.

PS Contact præsenterer deres arbejde med botilbud og bosteder for borgere, hvor relationer, omsorg og gennemsigtighed står i centrum. Videoen viser, hvordan tryghed for både borgere og pårørende kan gå hånd i hånd med kvalitet og valgfrihed i velfærden.

Hvad tager vi med videre fra dagen?

Velfærdens Topmøde 2025 viste tydeligt, at velfærdens fremtid kræver både nytænkning og samarbejde på tværs. Diskussionerne kredsede om behovet for stærkere partnerskaber, større gennemsigtighed og bedre rammer for borgernes frie valg.

Dansk Erhverv vil fortsat arbejde for, at data, viden og innovation understøtter de beslutninger, der skal sikre en bæredygtig, fleksibel og menneskecentreret velfærd i Danmark. Der er behov for fokus på valgmuligheder og kvaliteten i velfærden til borgeren og ikke hvem, der leverer velfærden.  

Tak til alle deltagere, oplægsholdere og samarbejdspartnere for en engageret dag med perspektiv, debat og fælles ambitioner for velfærdens fremtid.

Kontakt

Samfund & Velfærd

Tony Bech

Branchedirektør