Anbefaling #1: Rette hjælp i rette tid for mennesker med komplekse problemer
Anbefaling #1
Anbefaling: Velfærdsrådet anbefaler, at en helhedsorienteret og koordineret indsats for mennesker med komplekse problemer styrkes på tværs af social-, beskæftigelses- og sundhedssystemet med de rette økonomiske incitamenter og lovgivningsmæssige rammer, der sikrer mere fokus på at finde den rette hjælp til rette tid med inddragelse af borgerens egne perspektiver og medarbejdernes faglighed.
Begrundelse: Mange udsatte borgere oplever i dag at møde flere forskellige indgange til både visitation og indsatser, der ikke altid er koordinerede og sammentænkte, og hvor bureaukrati fylder mere end faglighed. Mange udsatte borgere modtager således hjælp fra sundhedsvæsenet, psykiatrien, beskæftigelsesindsatser og i andre dele af socialområdet.
Det betyder, at der kan være forskellige planer og indsatser på forskellige områder, som ikke er koordinerede. Resultatet er, at systemet kommer i centrum frem for borgeren, hvor borgeren bør være udgangspunktet. Ved at have dette perspektiv, vil det også være lettere at forebygge social udsathed, idet nogle borgere har behov for hjælp fra fødslen eller tidligt i livet for dermed at forebygge komplicerede forløb for borgeren og store udgifter for fællesskabet.
I 2022 indgik et bredt flertal i Folketinget en politisk aftale om en ny hovedlov om mere sammenhængende hjælp til udsatte mennesker, som har sammensatte problemer. Spørgsmålet er, hvordan aftalens ambitioner om en sammenhængende indsats for den enkelte borger på tværs af forvaltninger kan imødekommes og styrkes, samt hvordan man sikrer brug af alle gode løsninger i det offentlige og det ikke-offentlige, der passer bedst muligt til den enkelte borger og dermed skræddersyes til vedkommendes behov.
I den forbindelse er det relevant at se på Ydelseskommissionens anbefalinger. Det gælder om at fremme tilliden mellem borgere og medarbejdere.
Derudover er det relevant at se på En Vej til Alle-partnerskabets anbefalinger til at få gruppen af 45.000 unge i alderen 15 - 24 år, der i dag står uden uddannelse og arbejde ind i fællesskabet. Herunder også at inddrage Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse af, at 40 pct. af denne målgruppe har et eller flere handicap.
Velfærdsrådets anbefalinger

Anbefaling #1: Rette hjælp i rette tid for mennesker med komplekse problemer
Hvordan sikres mennesker med komplekse problemer en mere helhedsorienteret indsats med inddragelse af både borgerens konkrete perspektiv og medarbejdernes faglighed?

Anbefaling #2: Flere frivillige og mere civilsamfund i løsningen af velfærdsudfordringer
Kan rammerne om civilsamfundet styrkes, så det i højere grad kan bidrage til at løse de store velfærdsudfordringer? Hvordan kan vi styrke civilsamfundets rolle i velfærden, så flere engagerer sig?

Anbefaling #3: Velfærdsuddannelser der matcher fremtidens behov
Kan vi revidere økosystemet af de uddannelser, der uddanner fremtidens medarbejdere i velfærdsfagene? Hvordan får vi flere til at vælge velfærdsuddannelserne og gennemføre dem? Hvordan sikrer vi, at de nyuddannede er klar til den faktiske opgave ude i praksis? Og hvordan skaber vi faglige udviklingsmuligheder, som ikke fjerner den fagprofessionelle fra de borgernære opgaver?

Anbefaling #4: Arbejdspladser der både kan tilbyde fleksibilitet og forudsigelighed til medarbejderne
Kan det blive lettere for fast- og fuldtidsansatte i velfærdssektorerne at opnå bedre muligheder for medindflydelse og fleksibilitet, så ansættelser i højere grad kan tilpasses behov og livsstil i de forskellige liv, medarbejderne lever?

Anbefaling #5: Nemmere at få anerkendelse for uformelle kompetencer
Hvordan kan det blive enklere for den enkelte og for virksomheder at finde den korteste og billigste vej til opkvalificering?

Anbefaling #6: Samarbejde og fleksibilitet om opgaverne - rette kompetencer til rette opgaver
Kan manglen på kvalificerede medarbejdere i sundheds- og velfærdsfagene imødekommes ved, at man udfordrer faggrænser, styrker samarbejdet mellem faggrupper og skaber mere fleksibilitet i opgaveløsningen?

Anbefaling #7: Velfærdsinstitutioner skal kunne levere skræddersyede tilbud til borgerne
Kan der skabes større mangfoldighed i velfærdstilbuddene til gavn for borgerne ved, at alle velfærdsinstitutionerne – offentlige og ikke-offentlige –får øgede frihedsgrader til at tilbyde borgerne en bredere vifte af tilbud?

Anbefaling #8: Øget samarbejde og sammenhæng mellem sektorer – herunder bedre rammer for sociale effektinvesteringer
Hvordan skaber vi stærkere incitamenter til, at der kan laves investeringer eller igangsættes indsatser, der her og nu er udgiftskrævende, mens gevinsten ligger i en anden forvaltning eller langt ude i fremtiden? Er der nogle områder af velfærden, der er særligt velegnede til sociale investeringer?

Anbefaling #9: Bedre partnerskaber mellem offentlige og ikke-offentlige samfundsaktører
Hvordan får vi skabt bedre partnerskabsmodeller, der i højere grad end i dag inviterer til, at de ikke-offentlige samfundsaktører kan og vil bidrage til danskernes velfærd, sundhed og forebyggelse?

Anbefaling #10: Nemmere udveksling af viden og data skal styrke indsats og forebyggelse
Danmark er på mange måder et foregangsland, når det handler om digitalisering af sundhed og velfærd. Men hvordan kan vi blive bedre til at bruge vores viden og data på tværs af sektorer til gavn for borgerne?

Anbefaling #11: Styrke udbredelsen af velfærdsteknologi
Hvordan fremmes udbredelsen af – og investeringer i – velfærdsteknologi? Nogle barrierer er økonomiske og juridiske, men der kan også være modstand blandt borgere, pårørende eller i implementeringen på den enkelte arbejdsplads.

Anbefaling #12: Digital velfærd til gavn for borgerne
Kan vi sætte yderligere skub i digitaliseringen af velfærdsområdet? Og hvilke velfærdsområder egner sig særligt i den forbindelse?