Byens almene boligorganisationer og Odense Kommune
Odense
Beskrivelse: Odense Kommune er gået foran i indsatsen for at bekæmpe hjemløshed og har siden 2010 anvendt Housing First-tilgangen på hjemløshedsområdet. I Odense er indsatsen baseret på et samarbejde mellem kommunen og byens almene boligorganisationer om at skaffe boliger til indsatsen. Kommunen står samtidig for at give borgerne social støtte, når de er kommet i bolig.
Indsatsen i Odense har betydet, at kommunen har nedbragt hjemløsheden markant og gennem flere år har ligget stabilt lavt i de hjemløsetællinger, der bliver gennemført hvert andet år. I den seneste tælling havde Odense 117 hjemløse / 0,6 hjemløse pr. 1000 borgere, hvilket skal ses i sammenligning med de øvrige større byer Aarhus (1,4), Aalborg (1,3) og København (2.1).
En VIVE-evaluering af indsatsen i Odense viste i 2020, at ca. 80 % af borgerne fortsat er i egen bolig tre år efter boligplacering samt at kommunens udgifter til borgerne falder efter boliganvisningen, også når der tages højde for den sociale støtte.
Indsatsen i Odense Kommune har haft afgørende betydning for at dokumentere effekten af Housing First-tilgangen og har dannet grundlag for at flere andre kommuner er gået samme vej – bl.a. Aarhus, Esbjerg og Frederiksberg, som ved den seneste tælling havde nedbragt hjemløsheden med 30-50 %.
Start- og evt. sluttidspunkt: 2009-
Vurderet impact: Se ovenfor.
De gode eksempler fra hele landet
Det sker ikke af sig selv – Glad Fonden
I Glad leverer man produkter og serviceydelser inden for medier, kultur, design, catering, facility service og uddannelse. Deres mission er at sikre ytringsfrihed, uddannelse og meningsfuld beskæftigelse for mennesker med primært kognitive handicap.
Indblik i tre konkrete cases - GuldBoSund
GuldBoSund har en ung mand ansat i køkkenet med både autisme og ADHD. Den unge mand er ansat 30 timer pr. uge med en mentorordning. På GuldBoSund har de også en SSH og nyuddannet ergoterapeut, der er begge er diagnosticeret med autisme. Læs mere om deres erfaringer her
Seniorer skal blive længere på ældreområdet - Aalborg Kommune
Aalborg Kommune har længe haft tilbud om seniorordninger, men på trods af godt kendskab til ordningerne, har kun få social- og sundhedsmedarbejdere på ældreområdet valgt at indgå en senioraftale som alternativ til efterløn eller pension
Psykisk sårbare unge kan hjælpes og støttes til bedre almen trivsel - Headspace
Headspace er et civilsamfundstilbud, der yder anonym rådgivning til unge mellem 12-25 år, der oplever udfordringer med mental sundhed. Ifølge Headspaces egen Årsrapport fra 2021 er omkring 80 pct. af de unge i uddannelse og omkring 60 pct. af de unge har tidligere modtaget hjælp fra psykolog, praktiserende læge, kommunen eller anden instans.
Patienter med kroniske sygdomme får større tryghed, færre indlæggelser og øget livskvalitet via tablet og døgnåben digital klinik
PreCare er et innovations- og forskningsprojekt, hvis formål er at udvikle og teste forebyggende og integrerede services til kronisk syge og ældre baseret på løbende opsamling af data fra både region, kommune og borger om tilstand, indsatser og resultater.
Investering i forebyggelse af ungdomshjemløshed
Aarhus Kommune har nedsat sit eget råd for sociale investeringer. Dette råd skal igangsætte sociale effektinvesteringer, som skal supplere de igangværende sociale indsatser i kommunen. Det indebærer en investering i en social indsats, som forbedrer situationen for en konkret gruppe af borgere samtidig med, at den fører til et lavere udgiftsniveau i kommunen.
Profilplejehjem i Københavns Kommune
Københavns Kommune har ni profilplejehjem, der giver mulighed for fællesskaber mellem beboere med de samme interesser. Profilplejehjemmene er med til at forebygge ensomhed og skaber flere valgmuligheder for københavnere, der flytter på plejehjem.
AI sikrer hurtigere sagsbehandling ved bevilling af kropsbårne hjælpemidler
Sønderborg Kommune er klar til at tage AI-løsningen RefCase (kunstig intelligens) i brug. Den hjælper sagsbehandlerne i Team Kropsbårne hjælpemidler med hurtigere at få overblik og kunne identificere lignende sager.
Teknologiforståelse i praksis - HK Lab
Feltstudier udført af HK Lab i et samarbejde med eksterne aktører og arbejdsgivere viser, at medarbejderne gerne vil involveres, men at de er i tvivl om, hvilken viden de skal tilegne sig, og hvorfra, for at kunne det. Plus at de undervurderer deres egen viden om teknologi.
Byens almene boligorganisationer og Odense Kommune
Odense Kommune er gået foran i indsatsen for at bekæmpe hjemløshed og har siden 2010 anvendt Housing First-tilgangen på hjemløshedsområdet. I Odense er indsatsen baseret på et samarbejde mellem kommunen og byens almene boligorganisationer om at skaffe boliger til indsatsen.
Flexklinikken - Bispebjerg Hospital
Flexklinikken på Bispebjerg Hospital arbejder med at sikre en lettere adgang til og udbytte af behandling i sundhedsvæsenet samt bedre tværsektorielle overgange for socialt udsatte patienter
Investeringsstrategier i kommunerne
Flere kommuner, herunder Hjørring, Aarhus, Odense, Silkeborg, Aabenraa har høstet gevinster ved at bruge en investeringstilgang på beskæftigelsesområdet, og hvor der er styret efter resultater fremfor regler og proceskrav.
Hjerteløberordningen
Hjerteløberordningen har til formål at give flere chancen for at overleve hjertestop uden for hospital i Danmark. Ordningen organiserer frivillige, som melder sig til at yde hjertelungeredning og bringe hjertestartere ud, når der er hjertestop i nærheden
Mindhelper.dk
Mindhelper.dk er et online tilbud til unge, som mistrives. På Mindhelper.dk er det muligt at få viden og råd om alt fra kærestesorg og ensomhed til angst og depression
Digital visitation og datainfrastruktur på høreområdet
Projekterne har haft til formål at bidrage til mere effektiv og lettere udredning og deling af høredata mellem borgere, pårørende og hørefaglige aktører i både offentlig og privat regi.
Partnerskab mellem Region Syddanmark og Mødrehjælpen
Partnerskabsaftalen betyder, at der hvert år skal tilbydes rådgivning og specialiseret støtte til omkring 600 sårbare syddanske gravide og deres familier.
Velfærdsrådets anbefalinger
Anbefaling #1: Rette hjælp i rette tid for mennesker med komplekse problemer
Hvordan sikres mennesker med komplekse problemer en mere helhedsorienteret indsats med inddragelse af både borgerens konkrete perspektiv og medarbejdernes faglighed?
Anbefaling #2: Flere frivillige og mere civilsamfund i løsningen af velfærdsudfordringer
Kan rammerne om civilsamfundet styrkes, så det i højere grad kan bidrage til at løse de store velfærdsudfordringer? Hvordan kan vi styrke civilsamfundets rolle i velfærden, så flere engagerer sig?
Anbefaling #3: Velfærdsuddannelser der matcher fremtidens behov
Kan vi revidere økosystemet af de uddannelser, der uddanner fremtidens medarbejdere i velfærdsfagene? Hvordan får vi flere til at vælge velfærdsuddannelserne og gennemføre dem? Hvordan sikrer vi, at de nyuddannede er klar til den faktiske opgave ude i praksis? Og hvordan skaber vi faglige udviklingsmuligheder, som ikke fjerner den fagprofessionelle fra de borgernære opgaver?
Anbefaling #4: Arbejdspladser der både kan tilbyde fleksibilitet og forudsigelighed til medarbejderne
Kan det blive lettere for fast- og fuldtidsansatte i velfærdssektorerne at opnå bedre muligheder for medindflydelse og fleksibilitet, så ansættelser i højere grad kan tilpasses behov og livsstil i de forskellige liv, medarbejderne lever?
Anbefaling #5: Nemmere at få anerkendelse for uformelle kompetencer
Hvordan kan det blive enklere for den enkelte og for virksomheder at finde den korteste og billigste vej til opkvalificering?
Anbefaling #6: Samarbejde og fleksibilitet om opgaverne - rette kompetencer til rette opgaver
Kan manglen på kvalificerede medarbejdere i sundheds- og velfærdsfagene imødekommes ved, at man udfordrer faggrænser, styrker samarbejdet mellem faggrupper og skaber mere fleksibilitet i opgaveløsningen?
Anbefaling #7: Velfærdsinstitutioner skal kunne levere skræddersyede tilbud til borgerne
Kan der skabes større mangfoldighed i velfærdstilbuddene til gavn for borgerne ved, at alle velfærdsinstitutionerne – offentlige og ikke-offentlige –får øgede frihedsgrader til at tilbyde borgerne en bredere vifte af tilbud?
Anbefaling #8: Øget samarbejde og sammenhæng mellem sektorer – herunder bedre rammer for sociale effektinvesteringer
Hvordan skaber vi stærkere incitamenter til, at der kan laves investeringer eller igangsættes indsatser, der her og nu er udgiftskrævende, mens gevinsten ligger i en anden forvaltning eller langt ude i fremtiden? Er der nogle områder af velfærden, der er særligt velegnede til sociale investeringer?
Anbefaling #9: Bedre partnerskaber mellem offentlige og ikke-offentlige samfundsaktører
Hvordan får vi skabt bedre partnerskabsmodeller, der i højere grad end i dag inviterer til, at de ikke-offentlige samfundsaktører kan og vil bidrage til danskernes velfærd, sundhed og forebyggelse?
Anbefaling #10: Nemmere udveksling af viden og data skal styrke indsats og forebyggelse
Danmark er på mange måder et foregangsland, når det handler om digitalisering af sundhed og velfærd. Men hvordan kan vi blive bedre til at bruge vores viden og data på tværs af sektorer til gavn for borgerne?
Anbefaling #11: Styrke udbredelsen af velfærdsteknologi
Hvordan fremmes udbredelsen af – og investeringer i – velfærdsteknologi? Nogle barrierer er økonomiske og juridiske, men der kan også være modstand blandt borgere, pårørende eller i implementeringen på den enkelte arbejdsplads.
Anbefaling #12: Digital velfærd til gavn for borgerne
Kan vi sætte yderligere skub i digitaliseringen af velfærdsområdet? Og hvilke velfærdsområder egner sig særligt i den forbindelse?