Digital visitation og datainfrastruktur på høreområdet

Region Nordjylland med ophæng til Sundhedsdatastyrelsen
Beskrivelse: I det nationale program ’Høreområdet i Fremtiden’ er der i perioden 2020-2022 blevet udviklet og afprøvet et koncept for digital visitation (InHear-projektet) og en såkaldt Høremappe (FAIR-projektet) som pilotprojekter i Region Nordjylland.
Projekterne har haft til formål at bidrage til mere effektiv og lettere udredning og deling af høredata mellem borgere, pårørende og hørefaglige aktører i både offentlig og privat regi. Det skal skabe mere sammenhæng i behandlingen for borgere med høretab og bidrage til en generel målsætning om, at den offentlige sektor i højere grad skal bindes sammen digitalt.
Projekterne har kørt separat, men det er på sigt meningen, at Høremappen skal understøtte den digitale visitation ved, at oplysninger fra den digitale visitation uploades og opbevares i Høremappen, som både patienten samt offentlige og private hørefaglige aktører kan få adgang til.
Digital visitation
I modellen for digital visitation, som er afprøvet i InHear-projektet, udfører fx en audiologiassistent den indledende undersøgelse af en patient med mistanke om høretab. Resultaterne fra undersøgelsen behandles derefter digitalt af en øre-næse-hals-læge, som laver en fjernvisitation til behandling for enten kompliceret høretab (kun i offentligt regi) eller behandling for ukompliceret høretab (både offentligt og privat regi).
I dag er det en øre-næse-halslæge, der udfører undersøgelsen af patienten, så modellen sparer derfor lægeressourcer og simplificerer visiteringen til behandling. Evaluering af projektet har vist, at patienttilfredshed og patientsikkerhed er mindst lige så høj som den traditionelle visitation.
Høremappen:
Høremappen, som er afprøvet i FAIR-projektet, er udviklet med det formål, at data fra alle hørerelaterede undersøgelser og konsultationer opbevares ét sted, og at både private og offentlige behandlere og patienten selv har adgang til data i Høremappen.
Det har dog vist sig mere vanskelig end forudset at benytte Høremappen ift. den tekniske standard og private aktørers opkobling, og modellen er for nuværende ikke klar til udrulning. Der arbejdes dog i regi af Sundhedsdatastyrelsen, som sidder for bordenden af hele programmet, videre med modellen i et udrulningsprojekt, som ser på at optimere modellen for Høremappen, da projektet viste, at der er stort behov for fælles digital infrastruktur, og at Høremappen vil være et vigtigt værktøj til at understøtte digital visitation på sigt.
I den forbindelse har regionerne peget på, at det skal undersøges, om den telemedicinske platform for digital infrastruktur passer bedre til digital visitation og evt. også Høremappen på sigt. Begge projekter har dermed vist, at der er stort behov og potentiale i at lave digital fjernvisitation af patienter med høretab, og at hørerelateret data samles ét sted.
Start- og evt. sluttidspunkt: Projekterne har kørt fra 2020 og indtil udgangen af 2022. Der arbejdes dog fortsat videre med begge projekter i samarbejde mellem Danske Regioner og Sundhedsdatastyrelsen.
Vurderet impact: Digital visitation, som InHear-projektet har afprøvet, har vist, at digital visitation giver færre fysiske konsultationer og fremmøder for patienten og højere grad af genbrug af undersøgelsesresultater i den løbende behandling. Patienter vil derfor opleve mindre tids- og ressourceforbrug på undersøgelser og til transport.
Sundhedspersonalet vil samtidig få mere tid til andre opgaver, når der ikke skal laves så mange gentagende undersøgelser. Den digitale infrastruktur i Høremappen imødekommer et behov både hos patienterne og de offentlige og private hørefaglige aktører for at simplificere adgangen til høredata.
De gode eksempler fra hele landet

Det sker ikke af sig selv – Glad Fonden
I Glad leverer man produkter og serviceydelser inden for medier, kultur, design, catering, facility service og uddannelse. Deres mission er at sikre ytringsfrihed, uddannelse og meningsfuld beskæftigelse for mennesker med primært kognitive handicap.

Indblik i tre konkrete cases - GuldBoSund
GuldBoSund har en ung mand ansat i køkkenet med både autisme og ADHD. Den unge mand er ansat 30 timer pr. uge med en mentorordning. På GuldBoSund har de også en SSH og nyuddannet ergoterapeut, der er begge er diagnosticeret med autisme. Læs mere om deres erfaringer her

Seniorer skal blive længere på ældreområdet - Aalborg Kommune
Aalborg Kommune har længe haft tilbud om seniorordninger, men på trods af godt kendskab til ordningerne, har kun få social- og sundhedsmedarbejdere på ældreområdet valgt at indgå en senioraftale som alternativ til efterløn eller pension

Psykisk sårbare unge kan hjælpes og støttes til bedre almen trivsel - Headspace
Headspace er et civilsamfundstilbud, der yder anonym rådgivning til unge mellem 12-25 år, der oplever udfordringer med mental sundhed. Ifølge Headspaces egen Årsrapport fra 2021 er omkring 80 pct. af de unge i uddannelse og omkring 60 pct. af de unge har tidligere modtaget hjælp fra psykolog, praktiserende læge, kommunen eller anden instans.

Patienter med kroniske sygdomme får større tryghed, færre indlæggelser og øget livskvalitet via tablet og døgnåben digital klinik
PreCare er et innovations- og forskningsprojekt, hvis formål er at udvikle og teste forebyggende og integrerede services til kronisk syge og ældre baseret på løbende opsamling af data fra både region, kommune og borger om tilstand, indsatser og resultater.

Investering i forebyggelse af ungdomshjemløshed
Aarhus Kommune har nedsat sit eget råd for sociale investeringer. Dette råd skal igangsætte sociale effektinvesteringer, som skal supplere de igangværende sociale indsatser i kommunen. Det indebærer en investering i en social indsats, som forbedrer situationen for en konkret gruppe af borgere samtidig med, at den fører til et lavere udgiftsniveau i kommunen.

Profilplejehjem i Københavns Kommune
Københavns Kommune har ni profilplejehjem, der giver mulighed for fællesskaber mellem beboere med de samme interesser. Profilplejehjemmene er med til at forebygge ensomhed og skaber flere valgmuligheder for københavnere, der flytter på plejehjem.

AI sikrer hurtigere sagsbehandling ved bevilling af kropsbårne hjælpemidler
Sønderborg Kommune er klar til at tage AI-løsningen RefCase (kunstig intelligens) i brug. Den hjælper sagsbehandlerne i Team Kropsbårne hjælpemidler med hurtigere at få overblik og kunne identificere lignende sager.

Teknologiforståelse i praksis - HK Lab
Feltstudier udført af HK Lab i et samarbejde med eksterne aktører og arbejdsgivere viser, at medarbejderne gerne vil involveres, men at de er i tvivl om, hvilken viden de skal tilegne sig, og hvorfra, for at kunne det. Plus at de undervurderer deres egen viden om teknologi.

Byens almene boligorganisationer og Odense Kommune
Odense Kommune er gået foran i indsatsen for at bekæmpe hjemløshed og har siden 2010 anvendt Housing First-tilgangen på hjemløshedsområdet. I Odense er indsatsen baseret på et samarbejde mellem kommunen og byens almene boligorganisationer om at skaffe boliger til indsatsen.

Flexklinikken - Bispebjerg Hospital
Flexklinikken på Bispebjerg Hospital arbejder med at sikre en lettere adgang til og udbytte af behandling i sundhedsvæsenet samt bedre tværsektorielle overgange for socialt udsatte patienter

Investeringsstrategier i kommunerne
Flere kommuner, herunder Hjørring, Aarhus, Odense, Silkeborg, Aabenraa har høstet gevinster ved at bruge en investeringstilgang på beskæftigelsesområdet, og hvor der er styret efter resultater fremfor regler og proceskrav.

Hjerteløberordningen
Hjerteløberordningen har til formål at give flere chancen for at overleve hjertestop uden for hospital i Danmark. Ordningen organiserer frivillige, som melder sig til at yde hjertelungeredning og bringe hjertestartere ud, når der er hjertestop i nærheden

Mindhelper.dk
Mindhelper.dk er et online tilbud til unge, som mistrives. På Mindhelper.dk er det muligt at få viden og råd om alt fra kærestesorg og ensomhed til angst og depression

Digital visitation og datainfrastruktur på høreområdet
Projekterne har haft til formål at bidrage til mere effektiv og lettere udredning og deling af høredata mellem borgere, pårørende og hørefaglige aktører i både offentlig og privat regi.

Partnerskab mellem Region Syddanmark og Mødrehjælpen
Partnerskabsaftalen betyder, at der hvert år skal tilbydes rådgivning og specialiseret støtte til omkring 600 sårbare syddanske gravide og deres familier.
Velfærdsrådets anbefalinger

Anbefaling #1: Rette hjælp i rette tid for mennesker med komplekse problemer
Hvordan sikres mennesker med komplekse problemer en mere helhedsorienteret indsats med inddragelse af både borgerens konkrete perspektiv og medarbejdernes faglighed?

Anbefaling #2: Flere frivillige og mere civilsamfund i løsningen af velfærdsudfordringer
Kan rammerne om civilsamfundet styrkes, så det i højere grad kan bidrage til at løse de store velfærdsudfordringer? Hvordan kan vi styrke civilsamfundets rolle i velfærden, så flere engagerer sig?

Anbefaling #3: Velfærdsuddannelser der matcher fremtidens behov
Kan vi revidere økosystemet af de uddannelser, der uddanner fremtidens medarbejdere i velfærdsfagene? Hvordan får vi flere til at vælge velfærdsuddannelserne og gennemføre dem? Hvordan sikrer vi, at de nyuddannede er klar til den faktiske opgave ude i praksis? Og hvordan skaber vi faglige udviklingsmuligheder, som ikke fjerner den fagprofessionelle fra de borgernære opgaver?

Anbefaling #4: Arbejdspladser der både kan tilbyde fleksibilitet og forudsigelighed til medarbejderne
Kan det blive lettere for fast- og fuldtidsansatte i velfærdssektorerne at opnå bedre muligheder for medindflydelse og fleksibilitet, så ansættelser i højere grad kan tilpasses behov og livsstil i de forskellige liv, medarbejderne lever?

Anbefaling #5: Nemmere at få anerkendelse for uformelle kompetencer
Hvordan kan det blive enklere for den enkelte og for virksomheder at finde den korteste og billigste vej til opkvalificering?

Anbefaling #6: Samarbejde og fleksibilitet om opgaverne - rette kompetencer til rette opgaver
Kan manglen på kvalificerede medarbejdere i sundheds- og velfærdsfagene imødekommes ved, at man udfordrer faggrænser, styrker samarbejdet mellem faggrupper og skaber mere fleksibilitet i opgaveløsningen?

Anbefaling #7: Velfærdsinstitutioner skal kunne levere skræddersyede tilbud til borgerne
Kan der skabes større mangfoldighed i velfærdstilbuddene til gavn for borgerne ved, at alle velfærdsinstitutionerne – offentlige og ikke-offentlige –får øgede frihedsgrader til at tilbyde borgerne en bredere vifte af tilbud?

Anbefaling #8: Øget samarbejde og sammenhæng mellem sektorer – herunder bedre rammer for sociale effektinvesteringer
Hvordan skaber vi stærkere incitamenter til, at der kan laves investeringer eller igangsættes indsatser, der her og nu er udgiftskrævende, mens gevinsten ligger i en anden forvaltning eller langt ude i fremtiden? Er der nogle områder af velfærden, der er særligt velegnede til sociale investeringer?

Anbefaling #9: Bedre partnerskaber mellem offentlige og ikke-offentlige samfundsaktører
Hvordan får vi skabt bedre partnerskabsmodeller, der i højere grad end i dag inviterer til, at de ikke-offentlige samfundsaktører kan og vil bidrage til danskernes velfærd, sundhed og forebyggelse?

Anbefaling #10: Nemmere udveksling af viden og data skal styrke indsats og forebyggelse
Danmark er på mange måder et foregangsland, når det handler om digitalisering af sundhed og velfærd. Men hvordan kan vi blive bedre til at bruge vores viden og data på tværs af sektorer til gavn for borgerne?

Anbefaling #11: Styrke udbredelsen af velfærdsteknologi
Hvordan fremmes udbredelsen af – og investeringer i – velfærdsteknologi? Nogle barrierer er økonomiske og juridiske, men der kan også være modstand blandt borgere, pårørende eller i implementeringen på den enkelte arbejdsplads.

Anbefaling #12: Digital velfærd til gavn for borgerne
Kan vi sætte yderligere skub i digitaliseringen af velfærdsområdet? Og hvilke velfærdsområder egner sig særligt i den forbindelse?