Det danske velfærdssamfund så dagens lys for mere end 150 år siden, da en række civilsamfundsaktører og borgere tog initiativ til at støtte udsatte og fattige. Siden blev velfærdssamfundet, som vi kender det i dag, gradvist udbygget med store politiske velfærdsforlig fra Kanslergadeforliget og frem. Offentlige institutioner så dagens lys og bidrog til den demokratisk styrede velfærd, som i dag er et tilbud til alle danskere uden skelen til deres plads i samfundet, fordi tilbuddene er universelle.

Velfærdssamfundet er stærkt, men har brug for morgenluft
Gennem historien har civilsamfundet, det offentlige og det private udviklet, formet og skabt dynamik i velfærdssamfundet - og der er i høj grad brug for, at dette unikke samarbejde bliver styrket og får ny energi. I for mange år har vi kørt efter business as usual, og glemt at give velfærden ny ilt og ægte innovation. Det danske velfærdssamfund er en unik konstruktion, der på den ene side står på et stærkt fundament med sine veludbyggede tilbud, men på den anden side står over for en række udfordringer. Vi lever heldigvis længere i Danmark, men det betyder også, at antallet af borgere, der har behov for hjælp, pleje og omsorg er støt stigende. Samtidig er der færre og færre, der kan og vil løfte disse opgaver. Store årgange forlader arbejdsmarkedet, og mange danskere er ikke en del af samfundets fællesskaber. Forventningerne til de velfærdsydelser vi får, er også stigende, og den måde vi har organiseret os på, håndterer ikke effektivt nutidens udfordringer.

Alle dele af det danske samfund har glæde af et velfungerende velfærdssamfund med universelle rettigheder. Vores arbejdsmarked og velfærdssamfundet er hinandens forudsætninger. Men hvis vi bare fremskriver den velfærd, der leveres i dag, ser vi ind i uoverstigelige udfordringer medrekruttering, organisering og på sigt også finansiering. Der er hverken penge eller personale nok til at møde de stigende krav fra borgerne. Vi er derfor nødt til at gentænke velfærdssamfundet for at gøre det robust og klar til fremtidens borgeres behov og udfordringer, ligesom der er brug for en forventningsafstemning af, hvilke ydelser man kan forvente.

Velfærdssamfundet har længe opereret ud fra en ”one size fits all”-tankegang, men samfundet er blevet så meget mere komplekst i både sin egen indre struktur og i udbuddet af services. Det giver ekstra administration, dokumentation og krav om koordination. Samtidig ser vi et stigende antal diagnoser hos særligt børn og unge, der kræver noget særligt i forhold til behandling og omsorg, hvilket samfundet i dag har svært ved at levere. Mange af os kender det fra vores eget netværk, og vi kan også se det i statistikkerne. Hvad sker der så, når borgerne ikke kan få den fornødne hjælp, imens deres udfordringer udvikler sig til det værre? Pårørende bliver desperate, og familier går i stykker. Det er hjerteskærende, og det kan vi som samfund ikke lukke øjnene for.

Vi skal gøre noget nyt – sammen og på tværs af sektorer
Vi har brug for et velfærdssamfund, der er parat til fremtiden. Både offentlige og ikke-offentlige aktører må løfte sammen, for at det kan lykkes. Vi kan ikke blive ved med at gøre mere af det samme og forvente at få noget nyt. Derfor skal vi tænke i nye baner, og vi skal handle sammen uanset hvilke aktører, der bidrager. Vi står på et godt fundament, og der er masser af potentiale at trække på, men der er også brug for handling.

Det offentlige, civilsamfundet og det private er ikke hinandens modsætninger, når det gælder om at fremtidssikre velfærden. Vi er hinandens forudsætninger, hvis vi skal nå det mål, som vi alle deler, nemlig at vi i fremtiden har et bedre velfærdssamfund, end vi har i dag. Det kræver nytænkning. Og det kræver fælles handling. Men først og fremmest kræver det samarbejde på tværs. Vi har alle et ansvar og en vilje til, at det lykkes.

Dansk Erhverv nedsatte i januar 2022 Velfærdsrådet med aktører fra velfærdens maskinrum heriblandt politikere fra kommuner og regioner, civilsamfundsaktører, brugerorganisationer, offentlige ledere, pensions- og forsikringsselskaber samt private sundheds- og velfærdsleverandører. Rådet har brugt godt et år på at lægge skinnerne til, hvordan fremtidens velfærdssamfund kommer et bedre sted hen end i dag. Vi har haft æren af at være formandskab for rådet, da vi gennem mange år i forskellige kapaciteter har været dybt involveret i at bygge og justere velfærdssamfundet. Nu er tiden dog kommet til et grundigt eftersyn og en ny retning.

Før vi kommer til anbefalingerne, er det nødvendigt at træde et skridt tilbage og observere, hvor vi gerne vil hen, og hvordan udfordringerne tegner sig - og hvad det dermed er for nogle løsninger, der er nødvendige for at skabe velfærd, der holder. Vi vil fremhæve nogle af de svære samtaler, som Velfærdsrådet har haft – uden at finde fælles klare svar. Det er samtaler, som er nødvendige at have – både i den offentlige, brede debat og blandt vores politiske beslutningstagere.

Endelig vil vi præsentere de anbefalinger, som Velfærdsrådet vil give videre, særligt til beslutningstagerne, og som deltagerne i rådet vil arbejde videre med for at omsætte anbefalinger til handlinger.

Vi håber, at der vil blive taget godt imod Velfærdsrådets arbejde og anbefalinger.

Jens Kramer Mikkelsen og Benedikte Kiær, Velfærdsrådets formandskab
København og Helsingør, april 2023