Spring til indhold

Partnerskab mellem Region Syddanmark og Mødrehjælpen

Aabenraa, Esbjerg, Vejle, Odense og snart Svendborg

Beskrivelse: Partnerskabsaftalen betyder, at der hvert år skal tilbydes rådgivning og specialiseret støtte til omkring 600 sårbare syddanske gravide og deres familier. Partnerskabet skal være med til at nedbryde den ulighed i sundhed, der kan opstå i forbindelse med en graviditet. Målgruppen består af kvinder og deres familier, som eksempelvis står overfor sundhedsmæssige, sociale, økonomiske eller familiære udfordringer, der kan påvirke graviditeten og barnets start på livet.

Partnerskabet kører i tre forskellige spor:
- Åben rådgivning, der skal give den gravide og familien rådgivning om hverdagens udfordringer. Det er emner såsom økonomi, retshjælp, samværsregler, parforhold og barnets trivsel. Derudover er der faglig sparring til jordemødre og andet sundhedsfagligt personale. Rådgivningen gives af socialrådgivere fra Mødrehjælpen og foregår i jordemoderkonsultationerne. Mødrehjælpen sikrer fysisk tilstedeværelse af en socialrådgiver en dag om ugen ved hvert af de fem fødesteder.

- Gruppeforløb med fokus på forældrekompetencer og støtte til både graviditetsforløbet, fødslen og barselsperioden. Desuden vil der være fokus på familiernes netværk, tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse og hjælp til at navigere i offentlige tilbud. Indsatserne gives af fagprofessionelle fra Mødrehjælpen i samarbejde med jordemødre fra det lokale fødested, og hvor kommunalt ansatte fagprofessionelle deltager i det omfang, det efter aftale med kommunerne vil være muligt.

- Mulighed for at følge de frivillige tilbud og samarbejder med andre foreninger, som Mødrehjælpen har i de 10 syddanske kommuner. Det er primært sociale tilbud som fællesspisning, en familieven og aktiviteter for børn.

Start- og evt. sluttidspunkt: Aftalen løber fra 1. maj 2022 til 30. april 2024.

Impact af casen: For langt de fleste er graviditet en glædelig nyhed. For nogle gravide og deres familier kan en graviditet dog stille dem over for svære udfordringer, hvor der er brug for ekstra støtte og rådgivning
for at sikre, at alle børn for en god start på livet.

Partnerskabet har snart ét år på bagen, og indtil videre er den vurderede impact, at partnerskabet gør en reel forskel for de gravide og familier, der har brug for den ekstra støtte. Samarbejdet mellem offentlig og privat skaber et nyt rum, der sikrer specialiseret støtte og rette kompetencer, der er gunstig for svangreomsorgen i region Syddanmark.

De hidtidige erfaringer fra partnerskabet peger på, at partnerskabet er godt i gang, og der er et forventeligt flow af brugere, der gør brug af partnerskabets tilbud. Partnerskabet er fortsat i opstartsfasen, og der arbejdes fortsat på at få udfoldet den fulde kapacitet

De gode eksempler fra hele landet

Det sker ikke af sig selv – Glad Fonden

I Glad leverer man produkter og serviceydelser inden for medier, kultur, design, catering, facility service og uddannelse. Deres mission er at sikre ytringsfrihed, uddannelse og meningsfuld beskæftigelse for mennesker med primært kognitive handicap.

Indblik i tre konkrete cases - GuldBoSund

GuldBoSund har en ung mand ansat i køkkenet med både autisme og ADHD. Den unge mand er ansat 30 timer pr. uge med en mentorordning. På GuldBoSund har de også en SSH og nyuddannet ergoterapeut, der er begge er diagnosticeret med autisme. Læs mere om deres erfaringer her

Seniorer skal blive længere på ældreområdet - Aalborg Kommune

Aalborg Kommune har længe haft tilbud om seniorordninger, men på trods af godt kendskab til ordningerne, har kun få social- og sundhedsmedarbejdere på ældreområdet valgt at indgå en senioraftale som alternativ til efterløn eller pension

Psykisk sårbare unge kan hjælpes og støttes til bedre almen trivsel - Headspace

Headspace er et civilsamfundstilbud, der yder anonym rådgivning til unge mellem 12-25 år, der oplever udfordringer med mental sundhed. Ifølge Headspaces egen Årsrapport fra 2021 er omkring 80 pct. af de unge i uddannelse og omkring 60 pct. af de unge har tidligere modtaget hjælp fra psykolog, praktiserende læge, kommunen eller anden instans.

Patienter med kroniske sygdomme får større tryghed, færre indlæggelser og øget livskvalitet via tablet og døgnåben digital klinik

PreCare er et innovations- og forskningsprojekt, hvis formål er at udvikle og teste forebyggende og integrerede services til kronisk syge og ældre baseret på løbende opsamling af data fra både region, kommune og borger om tilstand, indsatser og resultater.

Investering i forebyggelse af ungdomshjemløshed

Aarhus Kommune har nedsat sit eget råd for sociale investeringer. Dette råd skal igangsætte sociale effektinvesteringer, som skal supplere de igangværende sociale indsatser i kommunen. Det indebærer en investering i en social indsats, som forbedrer situationen for en konkret gruppe af borgere samtidig med, at den fører til et lavere udgiftsniveau i kommunen.

Profilplejehjem i Københavns Kommune

Københavns Kommune har ni profilplejehjem, der giver mulighed for fællesskaber mellem beboere med de samme interesser. Profilplejehjemmene er med til at forebygge ensomhed og skaber flere valgmuligheder for københavnere, der flytter på plejehjem.

AI sikrer hurtigere sagsbehandling ved bevilling af kropsbårne hjælpemidler

Sønderborg Kommune er klar til at tage AI-løsningen RefCase (kunstig intelligens) i brug. Den hjælper sagsbehandlerne i Team Kropsbårne hjælpemidler med hurtigere at få overblik og kunne identificere lignende sager.

Teknologiforståelse i praksis - HK Lab

Feltstudier udført af HK Lab i et samarbejde med eksterne aktører og arbejdsgivere viser, at medarbejderne gerne vil involveres, men at de er i tvivl om, hvilken viden de skal tilegne sig, og hvorfra, for at kunne det. Plus at de undervurderer deres egen viden om teknologi.

Byens almene boligorganisationer og Odense Kommune

Odense Kommune er gået foran i indsatsen for at bekæmpe hjemløshed og har siden 2010 anvendt Housing First-tilgangen på hjemløshedsområdet. I Odense er indsatsen baseret på et samarbejde mellem kommunen og byens almene boligorganisationer om at skaffe boliger til indsatsen.

Flexklinikken - Bispebjerg Hospital

Flexklinikken på Bispebjerg Hospital arbejder med at sikre en lettere adgang til og udbytte af behandling i sundhedsvæsenet samt bedre tværsektorielle overgange for socialt udsatte patienter

Investeringsstrategier i kommunerne

Flere kommuner, herunder Hjørring, Aarhus, Odense, Silkeborg, Aabenraa har høstet gevinster ved at bruge en investeringstilgang på beskæftigelsesområdet, og hvor der er styret efter resultater fremfor regler og proceskrav.

Hjerteløberordningen

Hjerteløberordningen har til formål at give flere chancen for at overleve hjertestop uden for hospital i Danmark. Ordningen organiserer frivillige, som melder sig til at yde hjertelungeredning og bringe hjertestartere ud, når der er hjertestop i nærheden

Mindhelper.dk

Mindhelper.dk er et online tilbud til unge, som mistrives. På Mindhelper.dk er det muligt at få viden og råd om alt fra kærestesorg og ensomhed til angst og depression

Digital visitation og datainfrastruktur på høreområdet

Projekterne har haft til formål at bidrage til mere effektiv og lettere udredning og deling af høredata mellem borgere, pårørende og hørefaglige aktører i både offentlig og privat regi.

Partnerskab mellem Region Syddanmark og Mødrehjælpen

Partnerskabsaftalen betyder, at der hvert år skal tilbydes rådgivning og specialiseret støtte til omkring 600 sårbare syddanske gravide og deres familier.

Velfærdsrådets anbefalinger

Anbefaling #1: Rette hjælp i rette tid for mennesker med komplekse problemer

Hvordan sikres mennesker med komplekse problemer en mere helhedsorienteret indsats med inddragelse af både borgerens konkrete perspektiv og medarbejdernes faglighed?

Anbefaling #2: Flere frivillige og mere civilsamfund i løsningen af velfærdsudfordringer

Kan rammerne om civilsamfundet styrkes, så det i højere grad kan bidrage til at løse de store velfærdsudfordringer? Hvordan kan vi styrke civilsamfundets rolle i velfærden, så flere engagerer sig?

Anbefaling #3: Velfærdsuddannelser der matcher fremtidens behov

Kan vi revidere økosystemet af de uddannelser, der uddanner fremtidens medarbejdere i velfærdsfagene? Hvordan får vi flere til at vælge velfærdsuddannelserne og gennemføre dem? Hvordan sikrer vi, at de nyuddannede er klar til den faktiske opgave ude i praksis? Og hvordan skaber vi faglige udviklingsmuligheder, som ikke fjerner den fagprofessionelle fra de borgernære opgaver?

Anbefaling #4: Arbejdspladser der både kan tilbyde fleksibilitet og forudsigelighed til medarbejderne

Kan det blive lettere for fast- og fuldtidsansatte i velfærdssektorerne at opnå bedre muligheder for medindflydelse og fleksibilitet, så ansættelser i højere grad kan tilpasses behov og livsstil i de forskellige liv, medarbejderne lever?

Anbefaling #5: Nemmere at få anerkendelse for uformelle kompetencer

Hvordan kan det blive enklere for den enkelte og for virksomheder at finde den korteste og billigste vej til opkvalificering?

Anbefaling #6: Samarbejde og fleksibilitet om opgaverne - rette kompetencer til rette opgaver

Kan manglen på kvalificerede medarbejdere i sundheds- og velfærdsfagene imødekommes ved, at man udfordrer faggrænser, styrker samarbejdet mellem faggrupper og skaber mere fleksibilitet i opgaveløsningen?

Anbefaling #7: Velfærdsinstitutioner skal kunne levere skræddersyede tilbud til borgerne

Kan der skabes større mangfoldighed i velfærdstilbuddene til gavn for borgerne ved, at alle velfærdsinstitutionerne – offentlige og ikke-offentlige –får øgede frihedsgrader til at tilbyde borgerne en bredere vifte af tilbud?

Anbefaling #8: Øget samarbejde og sammenhæng mellem sektorer – herunder bedre rammer for sociale effektinvesteringer

Hvordan skaber vi stærkere incitamenter til, at der kan laves investeringer eller igangsættes indsatser, der her og nu er udgiftskrævende, mens gevinsten ligger i en anden forvaltning eller langt ude i fremtiden? Er der nogle områder af velfærden, der er særligt velegnede til sociale investeringer?

Anbefaling #9: Bedre partnerskaber mellem offentlige og ikke-offentlige samfundsaktører

Hvordan får vi skabt bedre partnerskabsmodeller, der i højere grad end i dag inviterer til, at de ikke-offentlige samfundsaktører kan og vil bidrage til danskernes velfærd, sundhed og forebyggelse?

Anbefaling #10: Nemmere udveksling af viden og data skal styrke indsats og forebyggelse

Danmark er på mange måder et foregangsland, når det handler om digitalisering af sundhed og velfærd. Men hvordan kan vi blive bedre til at bruge vores viden og data på tværs af sektorer til gavn for borgerne?

Anbefaling #11: Styrke udbredelsen af velfærdsteknologi

Hvordan fremmes udbredelsen af – og investeringer i – velfærdsteknologi? Nogle barrierer er økonomiske og juridiske, men der kan også være modstand blandt borgere, pårørende eller i implementeringen på den enkelte arbejdsplads.

Anbefaling #12: Digital velfærd til gavn for borgerne

Kan vi sætte yderligere skub i digitaliseringen af velfærdsområdet? Og hvilke velfærdsområder egner sig særligt i den forbindelse?