; ;
Gemt

Hvad gør vi, hvis robothæren fra Terminator ruller ud?

Ovenstående spørgsmål er et eksempel på, hvad vi ikke skal diskutere, når snakken falder på kunstig intelligens. Vi skal i stedet tale om det potentiale, teknologien har til at hjælpe millioner af mennesker – blandt andet i sundhedssektoren – og hvordan vi i Danmark kommer med ombord på det hastigt kørende tog. Sådan lyder det fra Andreas Cleve, der står i spidsen for Corti, der med kunstig intelligens hjælper sundhedspersonale over hele verden med at hjælpe patienter.

Nyhed

04. marts 2022

Du vil sandsynligvis nødig have en robot som din læge. Det er trods alt rart at se et sundhedsfagligt uddannet menneske i øjnene, når det handler om dit helbred.

Men ville det ikke være meget fedt, hvis din læge havde en robot, en kunstig intelligens, der med et massivt datagrundlag kunne kvalificere den lægefaglige vurdering?

Det mener i hvert fald Andreas Cleve. Han er adm. direktør og medstifter af Corti, der har udviklet en kunstig intelligens, som hjælper sund­hedsfagligt personale verden over med at kvalitetssikre, dokumentere og kode patientkonsultationer.

I Danmark har Corti især vundet anerkendelse ved at hjælpe alarm-centralen med at vurdere, hvornår der er tale om hjertestop ved at lytte med på opkald.

For Andreas Cleve og Corti er missionen at bruge kunstig intelligens til at hjælpe en hårdt presset sundhedssektor.

”Vores læger og sygeplejersker er sindssygt dygtige. De har ikke brug for en kunstig intelligens, der skal fortælle dem, hvordan de skal dreje til højre eller

venstre. De har brug for hjælp til at kvalificere de delte informationer og særligt til at hjælpe med at frigive tid,” siger han.

”Hvis vi i Danmark vil spille en rolle
indenfor kunstig intelligens, skal vi
kigge på, hvad vi er gode til“
- Andreas Cleve, adm. direktør, Corti

Det handler om patienterne og om personalet
For Andreas Cleve har det fra starten handlet om at hjælpe et presset sund­hedsvæsen. Inden Corti for alvor blev en realitet, brugte stifterne utallige timer på at dykke ned i tal og videnskabelige artikler. Konklusionen var klar og er det stadig; på verdensplan stiger manglen på sundhedsprofessionelle hastigt, og vi kan ikke nå at uddanne nok med de nødvendige kompetencer.

Studier viste også, at der blev begået fejl i en stor del af læge-patient-samtalerne; ikke fordi lægerne ikke er dygtige, men fordi, der ikke var tid nok.

”Hvis du tog til lægen i 1989, fik du i gennemsnit 21 minutter. I dag får du lige knap 7 minutter,” fortæller Andreas Cleve.

Derudover er der sket en ændring hos patienterne. De er mere veluddannede, kan selv lave research på diagnoser og behandlinger og har langt flere holdninger. Der er også langt mere transparens i systemet, forklarer han.

”Vi dømmer utrolig hårdt, når der bliver begået fejl. Lægerne og de sund­hedsfaglige er, som vi ser det, fanget i et paradigme hvor der ikke er nok af dem, deres felt flytter sig helt vildt hur­tigt parallelt med, at patienterne for­venter mere end nogensinde,” siger han.

imageysw9.png

Andreas Cleve, adm. direktør, Corti - Foto: Nicolai Lorenzen

Andreas Cleve kigger ud ad vinduet. Cortis lokaler ligger lige i smørhullet i Store Strandstræde i indre København. Med udsigt over Sankt Annæ Plads, hvor han i sommer kunne se og høre frustrerede strejkende sygeplejerske.

”Det er dem, det handler om. De står derovre og strejker, og det handler både om personalet og om patienterne. Jeg tror på teknologiens evne til at skabe forandring og forbedring for alle parter.”

Mindre snak mere handling
Andreas Cleve har det sidste år været medlem af Dansk Erhvervs Tigerråd, der har arbejdet med at skabe en vision for Danmark i 2040. Og ifølge Corti-direktøren bliver vi i Danmark nødt til at handle nu, hvis vi vil have en mar­kant position inden for digitalisering og kunstig intelligens.

Selvom han mener, at etik er et essentielt element at have med, når vi skaber udvikling, er det ikke der, vi skal starte.

Han oplever, at diskussionen om kunstig intelligens hurtigt kan komme ud på et sidespor.

”Hvad gør vi, hvis robothæren fra Ter­minator rulles ud? Det er jo ikke der, vi skal starte. Samtalen om kunstig intelligens er fyldt med misforståelser,” siger han og fortæller, at han langt hellere vil starte med potentialet.

”Hvis vi i Danmark vil spille en rolle in­denfor kunstig intelligens, skal vi kigge på, hvad vi er gode til. Vi er et lille land, og vi kommer ikke til at være gode til alt. Det kræver prioriteringer,” siger han.

Han sammenligner det med et talenthold i fodbold. Imens resten af verdenen har travlt med at udvikle talenter i tillid til, at alle “spillerne vil agere etisk”, så bruger vi i Danmark for lang tid på at tale om fair play. Vi taler om de værst tænkelige scenarier, i ste­det for at tale om muligheder.

”Vi har meget tillid til hinanden i Danmark. Langt mere end i andre lande og det er fordi, vi stoler på, at de andre danskere vil agere rimelig etisk i de fleste situationer. Men når snakken kommer til kun­stig intelligens, har vi in­gen tillid til, at vores lokale aktører inden for kunstig intelligens vil gå ud og agere etisk, tværtimod mistænker vi dem ofte,” si­ger han og understreger, at transparens og tillid selvfølgelig skal forblive nøgleord, men at vi skal holde os selv ansvarlig for, hvordan vi behandler dette felt. For det er et tog, der er ved at forlade perronen.

Helt konkret mener han blandt andet, at vi i Danmark bør sætte ind på at gøre det mere attraktivt for udenlandske talenter at komme hertil, at vi skal investere mere i teknologi ud fra en teori om, hvor vi vil være i stand til at skabe erhvervsklynger. Derudover skal der skrues op for ambitionerne og ned for bremsende diskussioner.

”Vi mangler en forståelse for, hvad det vil kræve, hvis vi skal være verdens-ledende indenfor både sundheds-væsenet og kunstig intelligens,” siger han og uddyber, at hvis vi ikke selv løber forrest, vil nogle andre med et andet etisk kompas end det nordiske og europæiske vinde frem – og så vil det være deres retning, vi skal navigere efter - ikke omvendt.

Derfor håber Andreas Cleve, at der fra politisk side vil blive prioriteret at handle, udvikle og samarbejde med iværksættervirksomheder som Corti – også i det offentlige, hvor han kan konstatere, at hans vilkår er markant bedre i lande som Sverige og Tyskland, end de er i Danmark.

”Partnerskabet mellem mennesker og teknologi
kan redde rigtig mange liv. Jeg tror, potentialet
er der, og vi har bevist, at dette partnerskab kan
redde liv. Men det kræver tillid og handling”
- Andreas Cleve, adm. direktør, Corti

imagekywmh.png

Andreas Cleve på Cortis hovedkontor i indre København - Foto: Nicolai Lorenzen

Usynlig hjælp
Så hvad er potentialet? Hvilken slags virksomhed kan Corti udvikle sig til?

”I fremtiden håber jeg slet ikke, man kan se os. Jeg håber, vi bliver en del af infrastrukturen i sundhedsvæsnet, hvor vi kan lytte med, hvor det er vigtigt,” siger han og fortæller, at virksomhedens teknologi kan bredes ud og hjælpe og understøtte inden for alt fra diabetes og overdoser til mentale sygdomme.

Tilbage til robotten, der måske i frem­tiden vil være din læges betroede assistent. Muligvis uden du ved det eller tænker over det. For det er i samspillet, vi er bedst, mener Andreas Cleve; der, hvor robotten understøtter den menneskelige faglighed:

”Partnerskabet mellem mennesker og teknologi kan redde rigtig mange liv. Jeg tror, potentialet er der, og vi har bevist, at dette partnerskab kan redde liv. Men det kræver tillid og handling.”

 

Corti

  • Corti blev stiftet i 2016 af Andreas Cleve og Lars Maaløe, og er i dag en etableret scaleup inden for kunstig intelligens til sundheds-sektoren.
  • Virksomheden bliver ofte frem­hævet som det gode eksempel og et europæisk stjerneskud.
  • Corti er af EU-Kommissionen blevet udvalgt til en af de kommende europæiske virksom-heder som kan blive mere end en milliard euro værd.
  • I efteråret 2021 fik Corti en trecifret millioninvestering, der skal bruges til at skalere internationalt.