Europa står i en skæbnestund. Væksten står stille, innovationen udebliver, og vores konkurrenceevne sidder fast i en sump af bøvl og papir. I øst rykker Putin frem, og i vest mobiliserer Trump til handelskrig. I Europa er vi ikke bare alene hjemme – vores hjem er samtidig ramt af vandskade, taget er utæt, og vinduerne er mørnede. Alligevel er det for tidligt at skrive nekrologen over Europa.

For de fleste af vores problemer har vi selv skabt: Overregulering, bureaukrati, afhængighed af udenlandsk energi. Derfor kan vi også selv gøre noget ved dem. Når vi frygter told og tariffer, skal vi huske, at Europas interne barrierer svarer til, at vi pålægger vores virksomheder en toldsats på 45 procent for produktion og 110 procent for tjenesteydelser. Tænk lige, hvor meget fremgang vi kunne skabe, hvis Europas virksomheder blev sat fri?

Europa har før gjort det umulige. I år er det 80 år siden, at 2. verdenskrig sluttede, og store dele af kontinentet lå i ruiner. I Tyskland talte man om ”Stunde Null” – den 0. time. Fem år efter talte man om ”Wirtschaftswunder” – et økonomisk mirakel.

I dag har vi ikke brug for et mirakel, men for handling. Europa står i en skæbnestund. Men skæbnen er i vores egne hænder.