Erhvervsfremstød og erhvervsdelegationer
Erhvervsfremstød med Dansk Erhverv
Et erhvervsfremstød giver din virksomhed mulighed for at udforske nye markeder, styrke internationale relationer og skabe nye forretningsmuligheder sammen med andre danske virksomheder.
Dansk Erhverv arrangerer erhvervsfremstød i mange forskellige formater – altid med udgangspunkt i en dialog med vores medlemmer og relevante samarbejdspartnere. Fremstødene tilpasses virksomhedernes behov og markedets muligheder og kan blandt andet omfatte:
- Messefremstød
- Officielle erhvervsfremstød med deltagelse af Kongehuset
- Kommercielle fremstød med fokus på en specifik branche
- Politiske fremstød med ministerdeltagelse, hvor formålet er at åbne nye markeder og styrke de erhvervspolitiske rammer
Som deltager får du adgang til et målrettet program med relevante kunder, samarbejdspartnere og beslutningstagere. Programmet kan blandt andet bestå af B2B-møder, virksomhedsbesøg, netværksarrangementer, markedsbriefinger, konferencer samt møder med myndigheder og brancheorganisationer.
Alle erhvervsfremstød gennemføres i tæt samarbejde med danske ambassader, erhvervsorganisationer og lokale partnere for at sikre de bedst mulige rammer og størst muligt udbytte for de deltagende virksomheder.
Få mest muligt ud af dit erhvervsfremstød
På denne side finder du vores anbefalinger til, hvordan du forbereder dig før afrejse, skaber værdi under fremstødet og følger effektivt op efter hjemkomst, så din virksomhed får det størst mulige udbytte af deltagelsen.
Et erhvervsfremstød kan være en fantastisk mulighed for at opbygge relationer, få indsigt i markedet og skabe konkrete forretningsmuligheder med udenlandske partnere. De virksomheder, der får størst udbytte, er typisk dem, der arbejder målrettet både før, under og efter rejsen.
Jakob Ellemann-Jensen, Vicedirektør, Dansk Erhverv
Det får du ud af at deltage
Et erhvervsfremstød samler danske virksomheder om fælles eksportindsatser på udvalgte markeder.
-
Adgang til relevante beslutningstagere og kunderMød relevante kunder, partnere og beslutningstagere på udvalgte eksportmarkeder.
-
Stærke lokale netværkFå adgang til værdifulde lokale kontakter og samarbejdspartnere, der kan åbne døre på nye markeder.
-
Markedsindsigt fra eksperterDrag fordel af lokal viden og erfaring fra Dansk Erhvervs internationale kontorer.
-
Styrket international synlighedProfilér din virksomhed som en del af en samlet dansk eksportindsats.
-
Sparring hele vejenFå rådgivning og støtte før, under og efter fremstødet for at maksimere udbyttet.
Sådan får du mest muligt ud af et erhvervsfremstød
Før afrejsen: Forberedelse er afgørende
Definér klare mål for deltagelsen
Inden afrejse bør du som virksomhed gøre dig følgende klart:
- Hvad ønsker vi at opnå?
- Søger vi kunder, distributører, partnere eller investorer?
- Vil vi teste markedspotentialet eller indgå konkrete aftaler?
Jo mere præcise målene er, desto lettere bliver det at prioritere tiden og vurdere effekten efterfølgende.
Undersøg markedet grundigt
Brug tid på at forstå:
- Markedets størrelse og udvikling
- Lokale konkurrenter
- Kundernes behov og købsadfærd
- Regulatoriske krav og certificeringer
- Kulturelle forskelle i forretningsadfærd
Jo bedre markedsforståelse, desto mere relevante bliver dialogerne under fremstødet.
Identificér og prioriter de vigtigste kontakter
Lav gerne en prioritering:
- A-kontakter: Kritiske møder
- B-kontakter: Meget relevante
- C-kontakter: Interessante på længere sigt
På den måde sikres fokus på de vigtigste relationer, og chancerne øges for, at jeres virksomhed får maksimalt udbytte ud af fremstødsprogrammet.
Forbered materiale om jeres virksomhed på engelsk – eller lokalt sprog
Sørg for at have:
- Præsentationer
- Produktark
- Cases
- Referencer
- Visitkort og digitale kontaktoplysninger
Materialet bør være professionelt og tilpasset målgruppen, som bliver i stand til at få et klart billede af jeres virksomhed og værditilbud ud fra det materiale, som I medbringer på fremstødet.
Aftal intern opfølgning allerede før afrejse
Mange muligheder går tabt efter hjemkomsten fra fremstødet.
Aftal derfor på forhånd:
- Hvem følger op i virksomheden på hvilke kontakter, der blev etableret under fremstødet?
- Hvordan registreres leads i jeres virksomhed?
Under fremstødet: Skab relationer og lær markedet at kende
På mange markeder kommer tillid før forretning. Fokusér derfor på:
- At lytte
- At forstå behov
- At opbygge troværdighed
- At skabe relationer
Et godt første møde kan ofte være mere værdifuldt end et hurtigt salg.
Vær nysgerrig og stil spørgsmål
Brug møderne med de udenlandske aktører og interessenter under fremstødet til at lære:
- Hvordan markedet fungerer
- Hvilke udfordringer kunderne oplever
- Hvilke krav lokale partnere stiller
De bedste indsigter kommer ofte gennem spørgsmål frem for præsentationer.
Udnyt hele delegationens netværk
Et kollektivt erhvervsfremstød med en branchespecifik gruppe af danske virksomheder samler ofte virksomheder, myndigheder, ambassader og brancheorganisationer. Tal med de øvrige deltagere på fremstødet og se, om nogle af erfaringer og kontakter på målmarkedet kan være til gavn for jeres virksomhed. Ofte opstår de mest værdifulde muligheder uden for de formelle møder.
Vær realistisk omkring tidshorisonten
På mange eksportmarkeder tager det længere tid at opbygge relationer og skabe salg end i Danmark. Se fremstødet som starten på en proces – ikke nødvendigvis afslutningen.
Efter hjemkomst: Her realiseres værdien
Prioritér leads og muligheder
Ikke alle kontakter har samme potentiale.
Vurder:
- Hvilke muligheder er mest modne?
- Hvor er potentialet størst?
- Hvor bør ressourcerne investeres først?
En fokuseret indsats giver ofte bedre resultater end at følge op på alt.
Evaluer målopfyldelsen
Sammenhold resultaterne med de mål, der blev sat før afrejse.
Spørg blandt andet:
- Hvad lærte vi om markedet?
- Hvilke relationer blev etableret?
- Hvilke konkrete muligheder er opstået?
- Hvad ville vi gøre anderledes næste gang?
Omsæt markedsindsigter til handling
Brug erfaringerne til at justere:
- Markedsstrategi
- Produktudvikling
- Partnerskabsstrategi
- Salgsindsats
Et fremstød handler ikke kun om nye kontakter – men også om ny viden.
Kontakt
International
Michael Bremerskov Jensen
Fagchef for Global Markedsudvikling