Spring til indhold

Dokumentér varernes oprindelse med en leverandørerklæring

Dansk Erhverv kan legalisere erklæringen, der kan gælde for en længere periode og indeholder oplysning om varens oprindelse.

En langtidsleverandørerklæring bruges til at dokumentere en vares oprindelsesstatus over en længere periode, når du regelmæssigt leverer de samme typer varer til en kunde. Erklæringen kan dække flere sendinger og kan være gyldig i op til 24 måneder, så du ikke behøver udarbejde en ny erklæring for hver enkelt levering.

Det er leverandøren, der udfærdiger erklæringen til brug for eksportøren eller den erhvervsdrivende. Dokumentationen kan blandt andet bruges, når modtageren senere skal dokumentere varernes præferenceoprindelse i forbindelse med eksport.

For at erklæringen kan bruges gennem hele perioden, skal varernes oprindelsesstatus være den samme. Ændrer forholdene sig, så erklæringen ikke længere er korrekt for nogle eller alle leverancer, skal modtageren straks informeres.

Der findes grundlæggende to måder at udfærdige en leverandørerklæring på: En almindelig leverandørerklæring eller en langtidsleverandørerklæring.

Hvornår skal du bruge hvad?
Valget afhænger først og fremmest af, om erklæringen skal gælde én konkret levering eller flere regelmæssige leverancer over en periode.

Se forskellen på de to typer nedenfor:

Derfor skal du vælge Dansk Erhverv

Dansk Erhverv hjælper virksomheder med Carneter, certifikater og øvrige eksportdokumenter. Med specialiseret viden om dokumentkrav og international handel hjælper vi dig med at få den rette dokumentation på plads – hurtigt og korrekt.

  1. Fordelagtige medlemspriser
    Som medlem af Dansk Erhverv får du attraktive priser på en række Carneter, certifikater og eksportdokumenter. På flere dokumenttyper er medlemsprisen 50% lavere end prisen for ikke-medlemmer.
  2. Hurtig ekspedition
    Modtager vi din ansøgning inden kl. 12.00, behandler vi en lang række ansøgninger samme dag. Dokumenterne sendes herefter eller kan afhentes fra kl. 14.00 i København eller Aarhus.
  3. Specialiseret hjælp til eksportdokumenter
    Vi hjælper dig med at finde den rette dokumentation og komme godt gennem processen – fra ansøgning og udfyldelse til de krav, der kan gælde for den konkrete handel.

Derfor skal du have en langtidsleverandør-erklæring

  1. Dokumentér varernes oprindelse over tid
    Med en langtidsleverandørerklæring kan du dokumentere oprindelsesstatus for regelmæssige leverancer af de samme typer varer i én samlet erklæring.
  2. Undgå en ny erklæring ved hver levering
    Erklæringen kan dække flere sendinger i en periode på op til 24 måneder, så du ikke skal udfærdige dokumentationen på ny for hver enkelt ordre.
  3. Spar tid og administration
    Når flere leverancer samles i én erklæring, bliver det lettere at håndtere den løbende dokumentation mellem leverandør og kunde.
  4. Giv din kunde den dokumentation, der er brug for
    Leverandørerklæringen kan bruges af modtageren som dokumentation for varernes oprindelsesstatus, fx når varerne senere indgår i eksport, hvor præferenceoprindelsen skal dokumenteres.

Ansøg om langtidsleverandørerklæring

Udfyld langtidsleverandørerklæringen, når du regelmæssigt leverer varer med samme oprindelsesstatus og har brug for at dokumentere oprindelsen over en længere periode.

Hent langtidsleverandørerklæring →
Alle ansøgninger modtaget inden kl. 12:00 behandles samme dag.

Spørgsmål og svar

Hvor længe kan en langtidsleverandørerklæring gælde?

En langtidsleverandørerklæring kan dække en periode på op til 24 måneder. Erklæringen skal angive en udstedelsesdato, en startdato og en slutdato.

Kan en langtidsleverandørerklæring gælde med tilbagevirkende kraft?

Ja. Startdatoen kan ligge op til 12 måneder før den dato, hvor erklæringen udstedes. Startdatoen kan også ligge frem i tiden, dog højst seks måneder efter udstedelsesdatoen.

Hvem skal udfærdige leverandørerklæringen?

Det er leverandøren, der udfærdiger erklæringen til den eksportør eller erhvervsdrivende, som har brug for dokumentation for varernes oprindelsesstatus.

Hvad gør jeg, hvis varernes oprindelsesstatus ændrer sig?

Hvis en langtidsleverandørerklæring ikke længere er korrekt for nogle eller alle de varer, den omfatter, skal leverandøren straks informere den eksportør eller erhvervsdrivende, som har modtaget erklæringen.

Skal en leverandørerklæring underskrives?

Ja, som udgangspunkt skal leverandøren underskrive erklæringen. Hvis erklæringen og fakturaen udfærdiges elektronisk, kan erklæringen i visse tilfælde autentificeres elektronisk.

Kan jeg udstede en leverandørerklæring, efter at varerne er leveret?

Ja. En almindelig leverandørerklæring kan også udfærdiges efter, at varerne er leveret.

Hvad koster en leverandørerklæring?

Prisen afhænger af, hvilket Carnet, certifikat eller anden eksportdokumentation du har brug for. Medlemmer af Dansk Erhverv får medlemspris på en række dokumenter.

Se de gældende priser på Carneter og certifikater på vores prisside

Kan jeg få tilsendt min leverandørerklæring med posten?

Ja. Hvis du ønsker at få det fysiske dokument tilsendt, kan Dansk Erhverv sende det med posten. Udgiften til porto lægges oven i prisen og fremgår af din faktura.

Kontakt

Har du brug for rådgivning?

For mere information kontakt Vi sidder klar til at hjælpe i Dansk Erhvervs Carnet- og Certifikatafdeling.Dansk Erhvervs Carnet- og Certifikatafdeling