Spring til indhold

Bæredygtighed i modebranchen

WEAR & Delogue vil med dette netværksmøde facilitere en dialog omkring bæredygtighed på tværs af modevirksomheder, som ønsker at drøfte udfordringer eller succeser med kollegaer fra branchen.
Event
Netværk

Netværksmøde om bæredygtighed i modebranchen

Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, 1217 København K
Gem
Indhold

Bæredygtighed har længe været et varmt emne i modebranchen, og undersøgelser viser da også, at et stigende antal modevirksomheder har fokus på en mere bæredygtig produktion som en del af deres vækststrategi.

Men for mange modevirksomheder kan bæredygtighed også virke helt uoverskueligt. Hvor skal man starte, og hvis man alligevel ikke kan redde verden, kan det så overhovedet betale sig? Og hvordan balancerer man mellem købmandskab og bæredygtighed?

WEAR & Delogue vil med dette netværksmøde facilitere en dialog omkring bæredygtighed på tværs af modevirksomheder, som ønsker at drøfte udfordringer eller succeser med kollegaer fra branchen. Har du udfordringer eller overvejelser, som du ønsker at drøfte med dine kollegaer fra branchen, kan du eller din CSR-ansvarlige med fordel tilmelde sig dette netværksmøde.

Vi har til mødet inviteret Suzi Christoffersen, stifter af Closed Loop, og Mette Fredin, medstifter af brandet Blanche. De vil begge dele ud af deres erfaring omkring arbejdet med bæredygtighed.

Der er mange områder at berøre omkring bæredygtighed, og vi har derfor lavet en agenda med udvalgte emner. Hvis der er stemning for drøftelse af andre udfordringer omkring bæredygtighed, vil der være mulighed for dette.

Foreløbig agenda:

  • Velkommen og kort præsentation af deltagere

  • De vigtigste trends inden for bæredygtighed
    v/Suzi Christoffersen, stifter af Closed Loop

  • Hvordan arbejder man med bæredygtighed i praksis som nystartet brand? v/ Mette Fredin, medstifter Blanche

  • Hvor strategiske er vi i vores arbejde med bæredygtighed?

  • Hvordan skaber man kommerciel værdi ud af bæredygtighed?

  • Hvordan får man succes med at realisere bæredygtige tiltag med begrænsede ressourcer?

  • Opsummering

Kontakt

Kursus og Event

Åbningstider på telefonen er hverdage mellem kl. 8 - 16.

Handel

Nikolai Klausen

Politisk konsulent/sekretariatschef