Spring til indhold

Nyt digitalt værktøj til at opnå toldfrihed

Kom og hør om et nyt digitalt værktøj til at få toldfrihed på dine varer, når du handler med lande, som EU har indgået frihandelsaftaler med.
Event
Rundbord

Nyt digitalt værktøj til at opnå toldfrihed

Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, 1217 København K
Gem
Indhold

Lav udnyttelse af EU’s frihandelsaftaler betyder, at mange virksomheder år efter år ikke opnår de muligheder for toldfrihed på deres varer i tredjelande, som aftalerne åbner op for. I takt med at EU indgår nye, avancerede frihandelsaftaler med store, men også meget konkurrenceprægede markeder som Sydkorea, Canada og Japan, bliver det stadig vigtigere at udnytte de muligheder for toldfrihed og dermed øget konkurrencedygtighed på disse markeder, som aftalerne tillader. Undersøgelser har vist, at det ofte er komplicerede oprindelsesregler, der er skyld i, at mange virksomheder ikke indhøster toldpræferencer. Disse regler er tit svære at navigere rundt i.

På dette seminar vil EU-Kommissionen demonstrere et spritnyt digitalt værktøj til håndtering af oprindelsesregler. Formålet med værktøjet er at gøre det nemmere for virksomheder at forstå og navigere i oprindelsesreglerne. Udover EU-Kommissionens fremvisning af sit digitale ”Rules of Origin”-værktøj vil der også være ekspertoplæg om optimeringsprocesser i forhold til international handel ved Line Kjær, advokat og partner i DLA Piper.

Seminaret vil have karakter af en dialogbaseret rundbordsdrøftelse af ca. 2 timers varighed, og der er kun et begrænset antal pladser.

  • 10.00 - 10.10

    Velkomst

    10.00 - 10.10
  • 10.10 - 11.40

    EU-Kommissionens nye digitale værktøj med Q & A

    10.10 - 11.40
    Oplægget foregår på engelsk.
  • 11.40 - 11.55

    Optimeringsprocesser i international handel med Q & A

    11.40 - 11.55
    Oplægget foregår på dansk.
  • 11.55 - 12.30

    Afrunding og netværksfrokost

    11.55 - 12.30

Kontakt

Kursus og Event

Åbningstider på telefonen er hverdage mellem kl. 8 - 16.

EU & Internationalt

Michael Bremerskov Jensen

Fagchef for Global Markedsudvikling