Spring til indhold

BUSINESSTALK: Bedre rådgivning gennem videndeling

Dansk Erhverv inviterer til BUSINESSTALK, hvor vi stiller skarpt på, hvordan man sikrer videndeling i rådgivningsvirksomheder.
Event
Businesstalk

BUSINESSTALK: Bedre rådgivning gennem videndeling

Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, 1217 København K
Gem
Indhold

Rådgivere lever af at have, få og skabe viden, - og selvfølgelig af at kunne omsætte den til god rådgivning. Derfor er det centralt, at man også deler viden.

Typisk vil alle gerne dele viden. Alligevel er et klassisk tema til strategi- og udviklingsworkshops, at vi skal blive bedre til at videndele både internt i vores virksomheder og med vores kunder. Hvis vi deler vores viden bliver vores rådgivningsydelser mere værd. Hvorfor er det så alligevel svært at få det til at ske i praksis?

Anna Porse Nielsen fra rådgivningsvirksomheden Seismonaut deler sine erfaringer med, hvordan man får ens medarbejdere til at dele deres viden. Det bliver et oplæg med afsæt i både egne erfaringer og rådgivning i employee advocacy. 

Oplægget vil rumme gode råd og inspiration til konkrete redskaber og kan bruges til at højne dine rådgivningsydelser. Oplægget vil også danne ramme om diskussion mellem deltagerne og målet er, at du går hjem med konkrete redskaber til at få dine kollegaer og medarbejdere til at dele viden.

Program 

  • Velkommen
    Josefine Præstbro Vilholm Nielsen, politisk konsulent i Dansk Erhverv.
  • Del nu for pokker!
    Oplæg efterfulgt at diskussion.
    Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut.
  • Erfaringer med videndeling
    Faciliteret diskussion.
    Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut.
  • Afslutning
    Josefine Præstbro Vilholm Nielsen, politisk konsulent i Dansk Erhverv.

Kontakt

Kursus og Event

Åbningstider på telefonen er hverdage mellem kl. 8 - 16.