Hoteloverenskomst
Hoteloverenskomst
I Dansk Erhverv arbejder vi for at gøre det lettere for vores medlemmer at drive hotelvirksomhed. Vi arbejder for at skabe bedre rammevilkår og for at styrke branchens udviklingsmuligheder.
Vi oplever en stor efterspørgsel på rådgivning i forhold til Hoteloverenskomsten og de overenskomstspecifikke spørgsmål og inviterer derfor til et halvdagskursus i Hoteloverenskomsten.
Kurset henvender sig først og fremmest til dem, der ønsker en generel indførelse i overenskomstens regler, men også til dem, der ønsker at blive opdateret på seneste nyt inden for overenskomstens område.
På kurset vil der blive gennemgået de grundlæggende elementer indenfor følgende emner:
- De grundlæggende rammer for ansættelsesforholdet
- Medarbejder- og faggrupper, ansættelsesbeviser mv.
- Faggrænser og faggrænsefleksibilitet
- Arbejdstid og arbejdstidsplanlægning
- Lokalaftaler og lokale aftalerelationer
- Kort om sygdom, sygefravær, barsel mv.
I gennemgangen af hoteloverenskomsten vil der blive inddraget de seneste afgørelser fra faglige voldgifter og Arbejdsretten, herunder ændringerne i forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2014 og 2017.
Vi stiller med erfarne oplægsholdere, som også står til rådighed for dialog i pauserne og umiddelbart efter kurset.
Program
- Rammerne for et ansættelsesforhold
- Ansættelsesbeviset
- Find 5 fejl
- Overenskomstforhold, faggrænser og faggrænsefleksibilitet
- Vagtplanering og arbejdstid
- 'Tip en 13'er'
- Lokalaftaler
- Kort om sygdom, sygefravær og barsel.
Målgruppe
Hotelchefer, driftsansvarlige, ledere og mellemledere med personaleansvar, løn og HR ansvarlige mv.
Kontakt
Kursus og Event
Åbningstider på telefonen er hverdage mellem kl. 8 - 16.