Spring til indhold

Børsen Bankkonference 2019

Uro i den finansielle sektor har medført en skærpet forventning til bankernes ansvarlighed.
Event
Konference

Børsen Bankkonference 2019

Langelinie Pavillonen, Langelinie 10, 2100 København Ø
Gem
Indhold

Bankernes troværdighed har taget et alvorligt dyk den seneste tid, hvor specielt sager om hvidvask og samfundsansvar har resulteret i kundeflugt og kritiske overskrifter i medierne. Shitstorms og beskyldninger om lovbrud og uansvarlighed har været nogle af de mest omtalte temaer i de danske medier, hvilket i høj grad har påvirket bankernes troværdighed som samfundsaktør negativt. Men hvad forventes der af bankerne, og hvad er deres egentlige rolle i samfundet.

25.september vil Børsen Bankkonference stille skarpt på disse spørgsmål og overvejelser, når prominente gæster fra den finansielle sektor vil fortælle om deres erfaringer og holdninger til nutidige problematikker og fremtidige udfordringer med fokus på ansvarlighed og omverdenens forventninger til bankerne og deres ageren.

Endvidere står den finansielle sektor over for en række store forandringer, ikke blot set i forhold til digitalisering og øgede krav og forventninger fra kunder, men også set i et større perspektiv. For hvad forventes der regulatorisk af banker i fremtiden, og hvad forventer kunderne? Hvordan imødekommer bankerne disse forventninger fra deres interessenter, og hvordan håndterer bankerne bedst fremtidige udfordringer for at holde troværdighed og ansvarlighed intakt og i tråd med samfundets forventninger.

Dette kan du høre meget mere om på dagen, hvor temaerne på agendaen er:  

  • Hvad er samfundets forventninger til bankerne i dag og i fremtiden?
  • Hvordan håndterer bankerne regulatoriske udfordringer?
  • Hvilke forretningsmodeller kan holde til fremtidens krav om lønsom drift?
  • Hvad er kundernes krav til deres bank nu og i fremtiden?

Se dagens program og talere her.

Pris
Medlemmer af Dansk Erhverv får 10 procent i rabat ved at tilmelde sig på vores side.

Tilmeldingen er bindende
Hvis du bliver forhindret, kan du overdrage din plads til en kollega. Husk at informere Børsen Partnerskab på partnerskab@borsen.dk vedrørende navneændringen.

Kontakt

Kursus og Event

Åbningstider på telefonen er hverdage mellem kl. 8 - 16.