Spring til indhold

Iværksætterevent: Vejen til vækstkapital

Hvad skal du forberede, inden du går i banken? Og hvad bliver der lagt vægt på, når virksomheden ansøger om et lån? Hør to iværksættervirksomheder fortælle om deres erfaringer med at søge kapital hos både banker, investorer og via crowdfunding.
Event
Godmorgen-møde

Iværksætterevent: Vejen til vækstkapital

Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, 1217 København K
Dette arrangement er ikke tilgængeligt for tilmelding lige nu. Kontakt Dansk Erhverv, hvis du har spørgsmål.
Gem
Indhold

Ingen virksomheder er éns, og rejsen mod vækst kan være forskellig. Men for alle gælder det, at vækst kræver kapital. Hvad skal du forberede, inden du går i banken? Og hvad bliver der lagt vægt på, når virksomheden ansøger om et lån? 

Hør to iværksættervirksomheder dele deres erfaringer med at søge kapital hos banker, investorer og via crowdfunding. De vil bl.a. komme ind på, hvad der har virket, og hvad har virket knap så godt.

Iværksættervirksomheden og crowdfundingplatformen Lendino vil fortælle om, hvordan de har rejst kapital til at gøre crowdfundingplatformen til virkelighed.

Til eventet vil iværksættervirksomheden Upteko også fortælle om hvordan de har rejst kapital til udvikling gennem en kombination af fonde, lån og investorer. Upteko har en vision om at være den førende udvikler og operatør af drone systemer til den maritime industri.

Nordea Startup and Growth vil fortælle om deres nye specialiserede enhed, der kan hjælpe vækstambitiøse og skalerbare startup-virksomheder med at vokse. Nordea vil blandt andet præsentere spændende data, der belyser hvilke faktorer, der kan være afgørende for, om det bliver et ’ja tak’ eller et ’nej tak’ fra banken, når der ansøges om et lån.   

Herudover orienterer Dansk Erhverv om foreningens tilbud til iværksættere. 

Eventet har begrænsede pladser. 

Samarbejdspartnere

Kontakt

Kursus og Event

Åbningstider på telefonen er hverdage mellem kl. 8 - 16.