Den digitale arbejdsplads III – it-sikkerhed
Den digitale arbejdsplads III – it-sikkerhed
Coronakrisen har fået Center for Cybersikkerhed (CFCS) til at udgive en særlig trusselsvurdering. Centeret vurderer, at de mange medarbejdere, som lige nu arbejder hjemmefra, udgør en særlig gunstig mulighed for cyberkriminelle til at angribe danske netværk.
Situationen sætter virksomhedernes IT-afdelinger unde pres, da nogle af de sikkerhedstiltag, virksomheden har implementeret, kan være vanskelige at opretholde. Det kan f.eks. være opdatering af de devices, som kobles på netværket eller backup af data, hvis flere medarbejdere bruger deres eget udstyr (BYOD) og private bredbåndsforbindelser til arbejdet.
På dette webinar bliver du undervist i, hvordan du og din virksomhed får taget de rette forholdsregler, så IT-sikkerhedsniveauet bevares under de ekstraordinære omstændigheder, vi er i.
På webinaret får du viden om:
- Risikovurdering ved hjemmearbejde.
- Hvordan medarbejderne på sikker vis kan bruge deres egne devices (BYOD) med mobile device management (MDM).
- Hvordan sikres det, at medarbejderne benytter godkendte virksomhedsapplikationer på en effektiv måde?
- Særlige it-sikkerhedsudfordringer ved hjemmearbejde – og hvordan I løser dem.
Målgruppe
Webinaret henvender sig til IT-chefer, IT-sikkerhedsansvarlige, IT-konsulenter og andre ledere og medarbejdere, som har ansvar for og arbejder med virksomhedens IT-sikkerhed.
Se video med Fagchef for IT og Digitalisering, Janus Sandsgaard om hjemmearbejde her
Kontakt
Kursus og Event
Åbningstider på telefonen er hverdage mellem kl. 8 - 16.