Den digitale arbejdsplads IV – IT-sikkerhed for medarbejdere
Den digitale arbejdsplads IV – IT-sikkerhed for medarbejdere
Mange medarbejdere på hjemmearbejde er guf for hackere og IT-kriminelle. I denne situation bliver det endnu mere afgørende, at medarbejdere og ledere har styr på IT-sikkerhed og god digital hygiejne.
Hvor vi normalt sidder relativt trygt og godt bag virksomhedens firewall og kan spørge kolleger eller it-afdelingen, når der tikker en mistænkelig mail ind, er vi nu i langt højere grad overladt til vores egen dømmekraft. Kombineret med et stort arbejdspres og måske også pasning af børn stiger risikoen for, at vi bliver mere sårbare overfor digitale trusler.
Mange vil f.eks. overveje at tage deres private tablet eller computer i brug eller at modtage og sende følsomme data via ikke-krypterede mails. Eller vi kommer til at åbne en mail med ukendt afsender og ved ikke, hvad vi så skal gøre.
Heldigvis er der nogle enkle forholdsregler, der kan øge sikkerheden markant. På den måde kan vi alle sammen være med til at sikre, at vi om kort tid kan vende tilbage til en virksomhed, hvor systemer og data fortsat er sikret mod digitale tyveknægte.
På webinaret får du viden om:
- Hvordan god IT-sikkerhed fra et medarbejderperspektiv ser ud.
- Hvad du skal være særligt opmærksom på, når du arbejder hjemmefra.
- Ting du selv kan gøre for at øge IT-sikkerheden på din hjemmearbejdsplads.
- Hvor du kan finde yderligere information om IT-sikkerhed og god digital hygiejne.
Målgruppe
Webinaret er for ledere og medarbejdere, som er interesserede i at vide mere om, hvordan it-sikkerheden bedst opretholdes ved hjemmearbejde.
Kontakt
Kursus og Event
Åbningstider på telefonen er hverdage mellem kl. 8 - 16.