Spring til indhold

Udenlandsk streaming i vækst – kræver det nye afgifter?

Danskerne elsker de amerikanske streamingtjenester, som allerede i dag omsætter for omkring to mia. kroner på det danske marked.
En række EU-lande har indført skat og forpligtelser på tjenesterne for at sikre fair konkurrencevilkår - hør medieanalytiker Claus Bülow Christensen fortælle, hvordan de har grebet det an.
Event
Webinar

Udenlandsk streaming i vækst – kræver det nye afgifter?

Hos dig selv
Dette arrangement er ikke tilgængeligt for tilmelding lige nu. Kontakt Dansk Erhverv, hvis du har spørgsmål.
Gem
Indhold

De amerikanske streamingtjenester er blevet uhyre populære i Danmark, og Netflix og HBO er siden deres lancering i 2012 nået op på en omsætning på omkring to milliarder kroner. Hertil kommer den nyligt lancerede Disney+, der stormer frem.

De næste år vil vi se endnu mere amerikansk streaming ude i de danske husstande fra f.eks. HBO Max og Peacock - og Amazon er i fuld gang med at skrue op for deres Prime Video tjeneste. 

De amerikanske streamingtjenester påvirker i stigende grad økonomien på det danske tv- og streamingmarked, og de gør sig også - på godt og ondt - gældende i dansk tv- og filmproduktion. Den danske regering vil tage initiativ til, at streamingtjenester skal bidrage mere til danskproduceret indhold, men har ikke fremlagt en konkret model endnu.

I en række EU-lande er man begyndt at stille udenlandske streamingtjenester over for krav om skatter og investeringsforpligtelser for at sikre lige vilkår i forhold til de lokale aktører.

Lande som Frankrig, Tyskland, Italien og Belgien er i fuld gang, men har grebet det vidt forskelligt an.

På dette webinar gennemgår medieanalytikeren Claus Bülow Christensen, hvordan dette er håndteret i de fire lande, og hvordan det integreres i landenes traditionelle støtteordninger, både praktisk og ideologisk. 

Kontakt

Kursus og Event

Åbningstider på telefonen er hverdage mellem kl. 8 - 16.