E-handelskonferencen 2020 går virtuelt
E-handelskonferencen 2020 går virtuelt
Rabatkode er tilgængelig for Dansk Erhvervs medlemmer: FriEkonf20
E-handelskonferencen 2020 går virtuelt, og nøgleordet i år er ”omstilling” !
Vi har allerede omstillet os til Coronaens første konsekvenser som hjælpepakker, hjemmearbejde, videomøder og sommerferien blev for mange holdt i Danmark, så det springer vi over på konferencen. I stedet sætter vi fokus på Coronaens store forandringer i handlen, både den på nettet og i de fysiske butikker.
Nye kunder, især de ældre, har opdaget nethandel, fysiske butikker har taget salg på nettet til sig nærmest over natten, og den etablerede e-handel tester nye forretningstyper og services, som er sprunget fra fjerne fremtidsidéer til virkelighed på rekordtid.
Samtidig er der nye betalingsformer, alternative distributører og EU-regler, som giver et meget foranderligt e-handelslandskab, der kræver store investeringer, nytænkning, digitalisering af forretningsprocesser og masser af anden omstilling – lige nu!
Vi tager fat i det hele, så glæd dig til at møde Danmarks fremmeste kommercielle og digitale hjerner på landets største e-handelskonference, som i år går virtuelt. Bliv præsenteret for deres forslag og overvejelser om kunsten at tilpasse sig til post-corona virkeligheden, hvor e-handel har fået et helt nyt og interessant ”bundniveau”.
FDIH sammensætter og serverer en stærk faglig menu, og godt krydret med unikke, virtuelle muligheder for at netværke med de andre gæster, får du en dag tilsat et ordentlig drys inspiration. Du SKAL bare være med her.
E-handelskonferencen har længe været den største konference for dansk e- og detailhandel og bliver for 15. gang afholdt af FDIH – dog i år og for første gang virtuelt. Talerrækken spænder fra internationale eksperter over skarpe digitale købmænd til visionære ledere. Længe inden Covid-19 kom til landet, lagde vi op til et spændende topmøde på scenen imellem Salling Group og Nemlig.com om det attraktive og dengang forholdsvist umodne dagligvaremarked. Med massiv fremgang for dagligvarer på nettet under nedlukningen blev 500 det magiske tal. nemlig.com ansatte 500 nye medarbejdere, og Salling Group bruger 500 mio. kr. på digitale initiativer. Vi glæder vi os til at byde Thor og Stefan velkommen på scenen.
Vi har også inviteret den visionære Lee Peterson til at vise os fremtidens muligheder for handel. Lee vil give dig stof til eftertanke om din egen forretning, hvor selv de mest succesfulde anno 2020 kan blive udfordret af udviklingen i fremtidens forbrugere og markedet.
Du får rig mulighed for at netværke med branchens skarpeste hoveder og blive fagligt inspireret af vores samarbejdspartnere, der sidder klar til at tale med dig på den virtuelle konference. Konferenceplatformen giver dig mulighed for både at planlægge din dag med program og møder helt ned på minuttet eller tage dagen ad hoc og gennemføre virtuelle møder med andre gæster og partnere, som det nu passer ind i din tid og interesser.
Hvad kan du tage med hjem fra konferencen?
- Praktiske værktøjer, løsninger og inspiration til at løse de e-handelsudfordringer, som du står over for i din branche
- Detaljer om og forståelse for virkemidlerne ved de nyeste digitale kanaler
- Udvidet netværk i branchen
Hvem er konferencen for?
- Ledende medarbejdere i e- og detailhandelsvirksomheder
- Ledere og medarbejdere indenfor marketing, kommunikation og salg
- Personer der arbejder med e-handel i virksomheden
- Personer der gerne vil være endnu dygtigere
Kontakt
Kursus og Event
Åbningstider på telefonen er hverdage mellem kl. 8 - 16.