Spring til indhold

Data – e-handlernes guld

Vi er efterhånden rigtig gode til at indsamle data, men får vi nok ud af det? Vi dykker helt ned i maskinrummet og taler bl.a. CDP, PIM, AI, Machine Learning, RPA og Real Time Dynamic Pricing i jagten på værdi af data.
Event
Konference

Data - e-handlernes guld

Hos dig selv
Gem
Indhold
Vi har sat barren højt, fordi vi ved du gør det. Du har allerede trådt dine data-barnesko og har brug for at få lagt på din eksisterende viden. Vi går i dybden og skal nørde i selskab med de bedste eksperter og cases fra de bedste virksomheder – det hele med fokus på den værdi, data kan skabe.

Vi kommer omkring teknologierne, håndteringen, processerne og forretningsmuligheder, og du vil få rig mulighed for at vælge præcis de oplæg, der er relevante for din forretning.

Hvorfor er konferencen relevant for mig?
  • Fordi du kan få svaret på, hvordan I finder guldet i jeres data
  • Fordi du vil nørde i selskab med eksperter og cases fra nogle af landets bedste virksomheder
  • Fordi du i selskab med andre fra branchen vil komme helt ind i maskinrummet
Konferencen henvender sig til alle der arbejder seriøst med data og værdien af data, heriblandt:
  • CEO, CMO, CTO
  • E-commerce manager
  • Data-manager
  • Data-analyst
Dagens program
Se dagens program nedenfor. Talerrækken er nu på plads, og vi glæder os meget til at byde dig velkommen på konferencen og tilbyde en perlerække af erfarne og inspirerende talere. Så book din billet i dag og planlæg allerede nu, hvilke af de i alt 17 oplæg, du ønsker at høre. 3 af oplæggene vil være tool sessions og bliver afholdt som netvæksmøder, hvor du har rig mulighed for at stille spørgsmål og byde ind. Bemærk af enkelte oplæg vil foregå samtidig.

Som tilmeldt til konferencen vil du modtage en mail med link til platformen, hvor du kan planlægge dit eget program - og meget mere.

Samarbejdspartnere

  • 09.00 - 09.05

    Velkomst

    09.00 - 09.05
    Carsten Rose Lundberg

    Branchedirektør for digital handel

    Dansk Erhverv

  • 09.05 - 09.35

    Data overalt

    09.05 - 09.35

    Med data her, der og alle vegne, kræver det et 360 graders blik på forretningen, for at komme i mål. Christian Agger, Country Head of Digital, Experience and Analytics i Telia, deler ærligt ud af de erfaringer, han har gjort sig for at lykkes på de data-rejser, han har været med på.

  • 09.35 - 10.15

    Personalization topmøde

    09.35 - 10.15

    Danmark er helt fremme forrest i bussen, når det gælder personalization fx recommendation engines. Hør danske Clerk.io og Relewise i paneldebat med Accrease, om hvor vi er nu og ikke mindst om en fremtid med hyper personalization.
    Christian Agger fra Telia, faciliterer debatten og sørger for, at vi kommer både ned i maskinrummet og op på direktionsgangen.

  • 10.15 - 10.30

    Kaffepause

    10.15 - 10.30
  • 10.30 - 11.00

    Vin, delikatesser og kundedata – Løgismoses implementering af segmenteringsmodellen RFM

    10.30 - 11.00
    Løgismose er et af de stærkeste brands i dansk dagligvarehandel. Samtidigt driver Løgismose et onlineunivers/webshop med fokus på vin og gastronomi, der de seneste 3 år er vokset med 300%. Drivkraften er i høj grad passion for produkterne, men potentialet i brugen af kundedata er for alvor kommet i fokus i takt med ambitionerne for yderligere vækst.

    Udfordringer med system- og dataintegrationer har skabt behov for et setup, der på kort sigt kan gøre Løgismose i stand til at analysere på kundedata og identificere de mest oplagte segmenter at kommunikere til. 

    Første skridt har været en relativt simpel løsning med udgangspunkt i RFM-modellen, hvor Løgismose ved brug af helt overordnet ordredata har gjort det nemt at tale direkte til 6 definerede kundesegmenter – med dokumenteret succes. Hør hvorfor, hvordan og what’s next i dette oplæg hvor implementeringspartner Ambition deltager.

     

  • 10.30 - 11.00

    UX Analytics: Den gyldne mulighed for bedre, at forstå dine online kunder

    10.30 - 11.00

    Hvordan kan man som onlinevirksomhed opnå større indsigt i besøgendes adfærd via UX Analytics, til gavn for en bedre kundeoplevelse og højere konvertering?
    Rasmus Thomsen fra Contentsquare vil besvare netop dette, når han i sit oplæg kommer med fire tips til bedre at forstå brugerens ageren online. Dette inkluderer bl.a. en gennemgang af, hvordan forskellige virksomheder benytter UX Analytics - firmaer som Pandora, Ideal of Sweden og Royal Design, som tager værktøjet til næste niveau, og som netop bruger behavioural data til at få fuld indsigt i online besøgendes journey.

    Denne form for data er særligt populær blandt marketing og commerce teams, da det hurtigt giver mulighed for, at optimere de parametre som gør kunderne glade, samt ændre på de faktorer som gør kunderne frustrerede.

  • 10.30 - 11.10

    TOOL SESSION: Schrems II - sådan laver du en TIA (Transfer Impact Assessment) på 30 minutter (netværksmøde)

    10.30 - 11.10

    Ifølge Schrems II-dommen må man som virksomhed kun overføre personoplysninger til tredjelande uden for EU, hvis man kan dokumentere, at det modtagende land har et databeskyttelsesniveau svarende til det, GDPR sikrer os her i EU. Den bedste måde at gøre det på er at lave en såkaldt TIA (Transfer Impact Assessment).

    Det kan godt gå hen og blive en bekostelig affære, da I skal udarbejde en assessment for hver it- og cloudleverandør, I bruger – og for hvert land, I overfører data til. I gennemsnit tager det en IT-advokat 15-20 timer at lave én enkelt vurdering.

    På denne tool session leverer Martin Vasehus fra ComplyCloud en letforståelig gennemgang af Schrems II-dommen og dens konsekvenser og demonstrerer, hvordan I nemt og effektivt kan udarbejde en TIA.

  • 11.00 - 11.30

    How to Drive Revenue in an Increasingly Online World

    11.00 - 11.30

    Since the start of the global pandemic, most customer interactions have moved remote or turned digital - and these changes are expected to stick.

    Get it right and experimentation is the fastest way to learn and deliver what your customers want while also differentiating your brand in an increasingly online world.

    In this session we will cover:

    • Experimentation examples from leading brands
    • How experimentation provide you real-time changes in customer needs while also impacting key business metrics like revenue, conversion rate, average order value, and cart abandonment rate
    • The do’s and don’ts of a successful experimentation program, including how to align on goals and metrics and make experimentation accessible for different teams
  • 11.00 - 11.30

    Privacy og personalisering kan godt gå hånd i hånd

    11.00 - 11.30

    Den datadrevne marketing står overfor et paradigmeskift. Disciplinens relevans er fortsat enorm, men metoden er udfordret. Der skal nye initiativer til for at fremtidssikre digital marketing, og der er store konkurrencemæssige fordele at hente for dem, der tager de nødvendige skridt.

    Tekniske benspænd betyder, at digital marketing må gå nye veje for at sikre relevans via data. Det er ikke nødvendigvis en dårlig udvikling, men forandringen skaber et gap mellem dem, der løber, og dem, der tøver. Rune Seebach, Agency Partner hos Facebook, og René Tingskov, Head of Digital hos dentsu give et indblik i Conversion API (Server-Side Tracking), som giver bedre målretning og bedre kampagneresultater.

  • 11.15 - 11.55

    TOOL SESSION: Hands-on live demo af Struct PIM og QA (netværksmøde)

    11.15 - 11.55

    Martin trækker Struct PIM helt ned på jorden og giver dig en hands-on demonstration af dagligdagen i en PIM, med rig mulighed for at stille spørgsmål. Hvad koster en PIM? Hvordan kommer du i gang? Og meget mere.

  • 11.30 - 12.00

    Ingen cookies, ingen data og ingen penge

    11.30 - 12.00

    8 ud af 10 e-handlere taber kritisk data uden at opdage det, viser undersøgelser fra IIH Nordic. Mange online shops har nemlig ikke justeret deres tracking setup omkring deres cookie pop-ups og derfor bliver deres datagrundlag radikalt ændret idet, at deres brugere siger ”nej tak” til marketing og analytics kategorierne.

    For de fleste e-handlere betyder dette automatisk et datatab på mellem 20 og 60% af alle besøgende, der rammer direkte på forretningen. De mister dermed muligheden for at se, præcis hvordan sitet understøtter salget og hvordan de forskellige digitale marketingkanaler reelt performer.

  • 11.30 - 12.00

    Fra produktcentrisk til kundeorienteret berigelse i PIM

    11.30 - 12.00

    PIM er i dag en veletableret platform i mange virksomheder. I har styr på onboarding, berigelse og publicering af data, og I har organisationen og processerne på plads til at arbejde effektivt med data.

    Arbejdet med produktdata foregår typisk "inside-out" med fokus på om produkterne overholder definerede minimumskrav til data. Næste skridt i udviklingen er at gå fra denne produktcentrisk tilgang til en mere kundeorienteret berigelse i PIM. Nøglen hertil er indsigt i dine kunders behov og adfærd og dine produkters performance i kanalerne.

    Gennem kundecases giver Uffe Meiner, partner i Vertica, eksempler på, hvordan I kan tage relevante skridt på denne rejse.

  • 12.00 - 12.30

    Frokostpause

    12.00 - 12.30
  • 12.30 - 13.00

    AI og Speech Analytics – sådan knækker du koden til den gode kundeoplevelse

    12.30 - 13.00

    Hvad taler dine kunder om? Hvad er vigtigt for dem? Og hvordan hjælper I dem bedst – lige nu?
    Svaret på disse spørgsmål har indtil nu ligget skjult i en sort boks – for med hundrede (måske tusindvis!) af daglige samtaler er det praktisk talt umuligt at få overblik over, hvad kunderne taler om. Med den nyeste AI-teknologi bliver mavefornemmelser erstattet med datadrevne indsigter, der giver indblik i, hvad der skaber succesfulde kundeoplevelser.

    På konferencen demonstrerer Capturi, hvordan Speech Analytics teknologien fungerer og hvordan man bruger teknologien til at identificere værdifulde indsigter. Jeppe Uhre Havgaard Bjerrum fra Jyske Fynske Medier demonstrerer, hvordan de har brugt Speech Analytics, til at dykke dybere ned i deres kundehenvendelser og forbedre kundeoplevelsen.

  • 12.30 - 13.00

    En datahistorie: Rejsen mod utopien om 360-graders kundebilledet

    12.30 - 13.00

    Få førstehånds insights fra to specialister der har arbejdet i 3Shape, en førende dansk MedTech virksomhed. De har begge stået i spidsen for udviklingen af et omfattende data økosystem på tværs af fem globale digitale platforme. Rejsen omfatter implementering af en CDP og konsolidering af data tracking.

    Lær mere om hvordan de gik fra ét system uden nogen tracking og mulitple datasiloer til en holistisk datastrategi rullet ud på tværs af hele organisationen. Bliv klogere på hvilke udfordringer de stødte på undervejs og hvordan de overkom dem.

    Oplægget er et agilt tilbageblik, der highlighter alt hvad der gik godt, gik skidt og ikke mindst hvad de ville have gjort anderledes i dag.

    Oplægget vil foregå på engelsk. 

    Litium har inviteret Chris og Victor til at fortælle om ovenstående rejse. 

  • 12.30 - 13.10

    TOOL SESSION: Google Analytics 4 – meget mere end bare en opdatering (netværksmøde)

    12.30 - 13.10
    Google har i november lanceret en ny og helt anderledes version af Google Analytics, som radikalt afviger fra hvad vi har været vant til. 

    En version der med en masse nye funktionaliteter bliver den nye standard for analytics fremadrettet. En standard, der rækker langt ud over rapportering og dashboards. 

    Blive opdateret om hvordan du kommer i gang… og hvorfor du skal i gang allerede nu. 
  • 13.00 - 13.30

    Hvorfor flytte produktdata fra ERP til PIM? Muligheder og udfordringer

    13.00 - 13.30

    Strukturerede produktdata er i stigende grad en forudsætning, for at kunne levere en konkurrencedygtig kundeoplevelse.

    Få et ærligt indblik i de mange muligheder og udfordringer der følger med en PIM-løsning:

    • Inspiration og konkrete eksempler på udnyttelsen af en PIM
    • Spar penge og frustrationer når din ERP-løsning skal opgraderes
    • Hvilke udfordringer opstår der i din organisation med en PIM
    • Sådan kommer du fra produktdata i ERP til produktdata i PIM

    Mange forbinder en PIM med en e-handel, med god grund. Men en PIM løsning kan skabe værdi mange steder i din virksomhed. 

    I dette oplæg vil Casper Stendal tage PIM’en under kærlig og ærlig behandling, ved at vise dig nogle af de mange muligheder og udfordringer en PIM løsning giver.

  • 13.00 - 13.30

    Personalisering i en “cookie-fri” verden

    13.00 - 13.30
    Hvordan bliver den personlige kundeoplevelse, når Google giver tredjeparts-cookies dødsstødet i 2022? Kenneth Boll, CEO i Raptor Services vil med eksempler fra SPORT 24 og Skoringen give sit bud, når han kobler den nye data-virkelighed med behovet for personalisering og omnichannel i fremtidens brugeroplevelse.

    Google har på mindre end et år flyttet radikalt på brikkerne inden for digital marketing. I 2022 fjerner de tredjeparts-cookies fra brættet og med det, ændres adgangen til brugernes data.

    På den ene side står brugerne med mere kontrol og kan se ind imod en web-virkelighed, der hylder databeskyttelse og sletter deres digitale spor. På den anden side står online virksomheder og skal navigere i et fortyndet datalandskab, hvor førstehåndsdata bliver den eneste adgang til brugernes opmærksomhed.

    Hvordan skal man som online forretning følge med ændringerne og aktivere kundedata i fremtiden?
  • 13.15 - 13.55

    TOOL SESSION: Hvordan kommer min virksomhed i gang med server-side tracking / CAPI (netværksmøde)

    13.15 - 13.55

    Server-side tracking et af de helt hotte emner lige nu når snakken falder på datadrevet digital marketing. Årsagen skal findes i det stigende antal privacy tiltag som særligt Apple har lanceret de seneste år. Tiltag som Intelligent Tracking Prevention og AppTrackingTransparency Frameworket har medført at mange digitale annoncører har måtte gentænke flere dele af deres datastrategi.

    På denne tool session samler vi op på oplægget: ”Privacy og personalisering kan godt gå hånd i hånd”, og der vil være mulighed for at stille helt konkrete spørgsmål til opsætning af server-side tracking / CAPI, samt diskutere hvordan du kan komme i gang med server-side tracking.

  • 13.30 - 14.00

    Sådan finder du uforløst omsætningspotentiale for millioner i dine egne søgeordsdata

    13.30 - 14.00

    Du ved det måske ikke. Men du har selv dataen og du har faktisk også værktøjerne lige ved hånden.
    Lars Skjoldby vil i dette oplæg vise, hvordan Skjoldby og Co., ved hjælp af Google Sheets og SQL, finder seks- og syvcifret omsætningspotentialer for deres kunder, som kan udnyttes gennem SEO.

    Lars viser, hvordan du automatisk opdaterer dine data, så du altid har et opdateret potentialeoverblik. Han viser også, hvordan du kan bruge Python til at berige dine data til at prioritere det efterfølgende SEO-arbejde.

  • 14.00 - 14.30

    Danmark på data-verdenskortet – nu og i fremtiden

    14.00 - 14.30
    Med udgangspunkt i Danmarks høje faglige niveau, tager Natasha Friis Saxberg temperaturen på den danske innovationsevne og fortæller hvordan IT-Branchen sammen med sine medlemmer arbejder for at sikre vores høje faglighed, og dermed konkurrenceevne, i fremtiden.
  • 14.30 - 14.35

    Tak for i dag

    14.30 - 14.35
    Carsten Rose Lundberg

    Branchedirektør for digital handel

    Dansk Erhverv

Oplægsholdere

Carsten Rose Lundberg

Branchedirektør for digital handel

Dansk Erhverv

Kontakt

Kursus og Event

Åbningstider på telefonen er hverdage mellem kl. 8 - 16.

Digital Handel

Mathilde Møller

Chefkonsulent