SMV e-handel - gå fra 30 til 300 ordrer om dagen
SMV e-handel - gå fra 30 til 300 ordrer om dagen
På konferencen får du:
- konkrete råd til, hvordan du vækster din online forretning
- viden om, hvad du skal være opmærksom på, når du vækster
- ærlige erfaringer fra virksomheder, der har prøvet rejsen
- CEO, CMO, COO
- E-commerce manager
Se dagens program nedenfor. Talerrækken er nu på plads, og vi glæder os meget til at byde dig velkommen på vores første konference målrettet SMV e-handel. Så book din billet i dag og planlæg allerede nu, hvilke af de i alt 12 oplæg, som du ønsker at høre. Enkelte oplæg vil foregå samtidig.
Som tilmeldt til konferencen vil du modtage en mail med link til platformen, hvor du kan planlægge dit eget program - og meget mere.
Samarbejdspartnere





-
09.00 - 09.05
Velkomst
09.00 - 09.05Niels Ralund
E-handelsdirektør
Dansk Erhverv
-
09.05 - 09.30
Hvorfor SMV og vækst er vigtige for Danmark
09.05 - 09.30Niels Ralund spørger ind til Brian Mikkelsen og Dansk Erhvervs holdninger og initiativer, omkring vækst og ikke mindst det vækstlag, som de små og mellemstore virksomheder repræsenterer.
Brian Mikkelsen
Adm. direktør
Dansk Erhverv
Beskrivelse
Brian Mikkelsen er administrerende direktør i Dansk Erhverv - en stilling, han har bestridt siden juni 2018. Inden da har han siden 1994 været medlem af Folketinget for De Konservative, og han har i perioden bestridt flere ministerposter bl.a. som økonomi- og erhvervsminister.
Niels Ralund
E-handelsdirektør
Dansk Erhverv
-
09.30 - 10.10
hobbiis rejse - internationalisering er nemmere end du tror
09.30 - 10.10hobbii er på under 6 år gået fra ingenting, til i dag at have mere end 350 ansatte, eksportere til mere end 130 lande og på en god dag sende 10.000 pakker ud fra lageret i Greve.
Direktør, Jeppe Kallesøe Odefey, vil fortælle hvordan hobbii er kommet hertil, hvordan de tog udfordringerne op under corona, og vigtigst, hvordan du som SMV kan komme til at eksportere uden at det kræver det helt vilde setup. Eksport-fokuset vil være på det tyske marked via online, men der er rig mulighed for at stille spørgsmål også til andre markeder.
-
10.10 - 10.30
Kaffepause
10.10 - 10.30 -
10.30 - 11.00
Den billige, den dyre og den rigtig dyre e-handelsplatform
10.30 - 11.00Skal du betale 30.000, 300.000 eller 3.000.000 for din nye e-handelsplatform og hvad er forskellen? Få et ærligt indblik i fordele, ulemper og faldgruber, når du skal investere i en platform til e-handel.
I et marked hvor der er mange leverandører, som arbejder med forskellige platforme, kan det være svært at navigere i og gennemskue, hvad der er den bedste løsning. Der er fordele og ulemper ved alle niveauer. Den billige kan ende med at kvæle din virksomheds digitale muligheder og den dyre ender ofte med at blive meget dyrere end først beregnet.
På 30 intense minutter vil Casper Stendal vise dig fordele, ulemper og faldgruber, du skal være opmærksom på når du skal vælge den rigtige platform og arkitektur.
-
10.30 - 11.00
10-dobling af ordrer på 5 år - AndLight automatiserer sig til international status
10.30 - 11.00For AndLight har den digitale automatisering af firmaets mange komplekse processer, betydet evnen til at håndtere en tidobling i antal ordrer de sidste 5 år. Den københavnske virksomhed har haft en vision om international gennemslagskraft med deres kvalitetsprodukter, som bl.a. er realiseret gennem deres e-handelsstrategi og investering i IT-løsninger.
Sammen med CEO Klaus Andersen fra IT-partneren YouWe, løfter CEO Mads Saabye Jørgensen sløret for hvilke processer virksomheden har automatiseret og hvorfor netop disse har været essentielle ift. at skalere ordre-, lager-, fragt- og indkøbshåndtering.
-
11.00 - 11.30
Vild vækst i blodrødt beauty marked
11.00 - 11.30Det er aldrig fedt at blive fyret. Heller ikke når det sker midt i en tid, hvor arbejdspladserne er udfordrede efter coronaen, og hvor mange andre mennesker er i samme båd.
26-årige Cecilie stod pludselig med en fyreseddel fra den hårdt pressede modebranche. Men i stedet for at se det som et nederlag, valgte hun at udnytte chancen til at starte sit eget iværksætter-eventyr. Cecilie søsatte virksomheden Scenty – en abonnementsservice, hvor du hver måned modtager en lille parfume, som du let kan have med dig i tasken. Hør mere om opstart, drift, nedture, opture og fremtiden for en ung og nystartet iværksætter.
PostNord har inviteret Cecilie til at fortælle om sin vilde iværksætterrejse og derigennem inspirere andre til vækst i deres marked med vild konkurrence.
-
11.00 - 11.30
Hvad vil det sige at vækste D2C og hvordan ser fremtiden ud?
11.00 - 11.30At vækste en D2C (direct-to-consumer) forretning er markant anderledes end den klassiske e-handelsvirksomhed. Alene det at sælge ens eget brand/koncept i stedet for andres brands gør især brand etableringen og markedsføringen markant anderledes, hvilket vil smitte af på hele virksomhedsdriften. Dertil skal nye brands gribe det anderledes an end hvad der allerede er gjort.
Son of a Tailor var en af de tidlige D2C brands i Danmark og Jess vil dele ud af sine gode og dårlige erfaringer hermed samt perspektiver for morgendagens nye D2C virksomheder. -
11.15 - 12.00
NETVÆRKSMØDE: E-handel med eller uden PIM?
11.15 - 12.00Hvornår skaber en PIM løsning værdi, og hvornår er det bare en dyr investering? Lad os dele erfaring, holdninger og nysgerrige spørgsmål, så vi alle kan blive lidt klogere og tage bedre beslutninger omkring e-handel og PIM.
Casper tager stafetten og sætter alle i spil, med henblik på at alle deltagere får et guldkorn eller flere med hjem fra netværksmødet. Casper er direktør og partner i udviklingshuset Ecreo, som arbejder med e-handel, baseret på Umbraco, Ucommerce og Struct PIM. -
11.30 - 12.00
Op mod 200 elever og praktikanter er løsningen i et blødrødt ansættelsesmarked
11.30 - 12.00Firtal Web har skabt deres egen vej til at løse problemet med manglende, kvalificeret arbejdskraft i et e-handelsmarked, hvor alle kæmper om at rekruttere og fastholde de samme profiler.
Ambitionerne for vækst hos Firtal Web har fra dag 1 været skyhøje, og de har i den grad vist, at det ikke kun var tom snak. Men hvordan løser man så problemerne med stigende behov for ansættelser af kvalificeret arbejdskraft i et marked, hvor der er stor mangel på samme uden lønningerne går op igennem loftet? Det gør man ved at tænke utraditionelt.
Over de seneste 13 år har Firtal Web sat fuldstændig i system, hvordan de har uddannet op mod 200 elever og praktikanter. De har derigennem skabt deres egen fødekæde af nye ledere, og flere profiler såsom CMO’en er ”opvokset” og fastholdt hos Firtal Web. De kan i dag være stolte af både at have uddannet så mange mennesker, men også stolte af, at de har taget del i at føde e-handelsmarkedet med mange, stærke profiler.
Jesper vil dele ud af sine erfaringer og komme med gode råd til dig der står i en lignende situation.
-
11.30 - 12.00
Hent økonomisk gevinst i Supply Chain
11.30 - 12.00Logistik og fullfillment har øjeblikkelig betydning for din bundlinje og kan resultere i økonomisk gevinst. En ofte set problemstilling ved ønsket vækst, er manglende fokus på vigtigheden, kompleksiteten samt tilpasning af en korrekt opbygget Supply Chain.
To vigtige elementer
- Automatisering af processerne og miniminering af spild i din Supply Chain
- Økonomisk gevinst ved udnyttelse af stordriftsfordele
Oplægget vil tage udgangspunkt i et transport- og logistikmarked, der er i konstant udvikling.
-
12.00 - 12.30
Frokostpause
12.00 - 12.30 -
12.30 - 13.00
Ledelsesrejse – fra baglokalet til 50+ mand
12.30 - 13.00Løbeshop.dk har igennem sine 16 års eksistens været igennem en rejse fra at være et biprodukt af en fysisk butik, til at være en forholdsvis langsomt voksende skandinavisk pure player, for nu at være en hurtigt voksende forretning med stort fokus på eksport.
Rejsen har krævet at man, som ejerleder uden ledelsesmæssig baggrund, har kunnet tilpasse sig forandringerne og lære af de fejl, som man uundgåeligt begår.
Rolf vil bl.a. komme omkring personaleledelse, forretningsstrategi og fremtiden for løbeshop.dk. -
12.30 - 13.00
Ny SoMe kampagne hver dag. Sådan bliver man frontløber, når det kommer til online markedsføring
12.30 - 13.00Vin er en branche, hvor købmandskab er alfa omega. Ved at lade kunderne definere sin forretning, have et stålfast fokus på god omnichannel og gennemføre uendelige tests af alt i forretningen har Den Sidste Flaske markeret sig som den frække dreng i klassen – en dreng som konkurrenterne kigger over skulderen når de skal have inspiration til deres markedsføring.
Fra at åbne de digitale døre i 2019 til at have onboardet mere end 75.000 kunder i 2020, har Tobias og hans team nu kurs mod skyerne.
Tobias vil give dig et indblik i sin filosofi omkring online markedsføring, hvordan han arbejder med følelser, logik og UX - og hvordan han bruger sig selv og sit team i deres digitale markedsføring til at give kunderne en uovertruffen og personlig oplevelse online – og vel at mærke en ny oplevelse hver dag.
Indsatserne har bl.a. resulteret i, at Den Sidste Flaske, på bare to år, er blevet den største vinhandel på Instagram – og Danmarks fjerde mest fulgte på Facebook.
-
13.00 - 13.40
Caseoplæg: Skalering på rekordtid
13.00 - 13.40Trendhim og Med24 er nogle af de danske e-handelsvirksomheder som har skaleret deres forretning på rekordtid. Kom med helt tæt på, når Sebastian fra Trendhim og Nils fra Med24 deler ud af deres erfaringer og giver et indblik i deres rejse. Oplægget afholdes som en paneldebat med Niels Ralund fra Dansk Erhverv som moderator.
En global E-commerce rejse med kunderne i centrum
Hør Sebastian fortælle om rejsen bag Trendhim som sælger accessories til mænd, der med kun 5% omsætning i Danmark har opbygget en global E-commerce forretning med kunderne i centrum.
Sebastian giver her et unikt indblik i rejsen fra 30 til 2000 daglige ordrer på relativt få år, og deler ud af de vigtigste learnings undervejs. Hør hvordan Trendhim tænker logistik, kunder, medarbejdere, teknologi og skalerbarhed ind i alle dele af forretningen.Med24 – fra “no speed” til “full speed”
Nils Træholt er direktør i Med24, som er en af de virksomheder, der har oplevet en meget stor vækst de seneste år. Under Corona har virksomheden tilmed sneget sig ind på listen over de 20 største e-handelsvirksomheder herhjemme – målt på antal ordrer. Nils vil fortælle om nogle af de mest markante beslutninger og erfaringer, der hjulpet til at accelerere væksten i Med24. -
13.40 - 14.10
Alle kan cykle stærkt i medvind
13.40 - 14.10Hvad tænker Egmont om fremtiden og hvad er formlen for succes i et marked, hvor konkurrencen er stigende?
Story House Egmont er en af Nordens største investorer indenfor e-handel. Siden 2013 har selskabet opbygget en stor portefølje af Nordiske selskaber indenfor højinteresse niche områder, der tilsammen har en omsætning på ca. 5 mia. kr. Blandt de største områder er outdoor, forældre & barn samt design & interiør. Som langsigtet investor har Egmont en række investeringskriterier når de nye selskaber skal findes, og mange består ikke testen.
-
14.10 - 14.15
Tak for i dag
14.10 - 14.15Niels Ralund
E-handelsdirektør
Dansk Erhverv
Oplægsholdere

Brian Mikkelsen
Adm. direktør
Dansk Erhverv
Læs mere
Brian Mikkelsen er administrerende direktør i Dansk Erhverv - en stilling, han har bestridt siden juni 2018. Inden da har han siden 1994 været medlem af Folketinget for De Konservative, og han har i perioden bestridt flere ministerposter bl.a. som økonomi- og erhvervsminister.

Niels Ralund
E-handelsdirektør
Dansk Erhverv