Spring til indhold

SMV’er: Gør bæredygtighed til forretning

Der er stort potentiale og forretningsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i arbejdet med bæredygtighed. Bliv klogere og få inspiration til dette netværksseminar med Dansk Erhverv og Djøf.
Event
Seminar

SMV’er: Gør bæredygtighed til forretning

Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, 1217 København K
Gem
Indhold

Klima- og bæredygtighed står øverst på den samfundsmæssige dagsorden. Danmark har opsat ambitiøse mål for reduktionen af CO2-udledningen frem mod 2030, og FN’s 17 verdensmål sætter en vigtig ramme for den bæredygtige omstilling af vores samfund.

Bæredygtighed er derfor – og vil være - en del af mange virksomheders strategiske planlægning. Det gælder ikke mindst for de mange små- og mellemstore virksomheder i Danmark, der endnu ikke er kommet i gang med arbejdet med bæredygtighed. Fokus på bæredygtighed involverer bl.a. optimering af produktionsrutinerne, omprioritering af ressourcer, men også muligheden for åbning af nye markedsmuligheder og udvikling af nye produktporteføljer. Omstillingen er blevet kritisk forretnings- og konkurrencevilkår.

Der er et stort potentiale for små og mellemstore virksomheder i arbejdet med bæredygtighed, som en strategisk del af forretningsudviklingen og de fremtidige indtjeningsmuligheder.

Dansk Erhverv og Djøf inviterer derfor til et spændende og inspirerende netværksseminar, hvor vi stiller skarpt på arbejdet med bæredygtighed og de forretningsmuligheder indsatsen kan give for SMV’erne og selvstændige.

På seminaret kan du møde en række spændende virksomheder og høre om deres erfaringer og udfordringer med bæredygtighed og forretning. Der vil være inspirerende oplæg fra erfarne konsulenter, som går ind i de muligheder og udfordringer arbejdet med bæredygtighed kan medføre, samt anviser konkrete værktøjer til at optimere bæredygtighedsindsatsen i de enkelte virksomheder. Og så får du lejlighed til at møde og netværke med virksomhederne og deltagerne.

Arrangementet er udviklet og tilrettelagt i samarbejdet mellem Dansk Erhverv og Djøf.

Moderator 
Chefkonsulent Daniel Møller Jensen, Dansk Erhverv

Målgruppe 
Målgruppen for arrangementet er primært adm. direktører.

Der er på dette seminar også mulighed for online deltagelse. For online deltagelse følg dette link.

Samarbejdspartner

Kontakt

Kursus og Event

Åbningstider på telefonen er hverdage mellem kl. 8 - 16.