Kickstart jeres mødekultur efter corona
Kickstart jeres mødekultur efter corona
Mange virksomheder oplever et behov for at kickstarte og gentænke mødekulturen efter corona. Derfor er det en god idé at inddrage medarbejderne i en evaluering af corona-tidens møder og finde ud af, hvordan den fremtidige mødekultur skal se ud.
På morgen-mødet vil du få konkrete værktøjer og inspiration til, hvordan du som leder kan kickstarte jeres mødekultur og skabe mere produktive og energifyldte møder.
Mette Frithiof Wybrandt, partner i virksomheden Facilitate, vil give eksempler på, hvordan rekvisitter og dialogøvelser i mødeledelsen, (på en sjov måde) kan skabe fælles sprog om mødekultur, ejerskab for beslutninger, ligeværdig dialog, bedre tidsstyring og meget mere.
Målgruppe: Ledere og HR.
Oplægsholdere

Mette Frithiof Wybrandt
stifter og partner
Facilitate by Frithiof
Læs mere
Mette har gennem mere end 15 år designet og faciliteret forandringsprocesser og udviklingsprojekter i offentlige og private virksomheder. Hun er uddannet cand.scient.pol. og har udgivet en række ledelsesværktøjer, dialogspil og publikationer om mødefacilitering, kompetenceudvikling og borgerinddragelse.