Det værdiskabende bestyrelsesarbejde
Det værdiskabende bestyrelsesarbejde
Som bestyrelsesmedlem er du en del af selskabets øverste ledelse og har dermed medansvar for værdiskabelsen.
At blive valgt til at sidde i bestyrelsen er en tillidserklæring, som kræver en grundlæggende forståelse for dit ansvar og rammerne for arbejdet i en bestyrelse.
På denne uddannelse får du indblik i, hvordan du kan skabe resultater gennem dit bestyrelsesarbejde - både på bestyrelsesmøderne og i samarbejdet med selskabets direktion.
Når du har de grundlæggende kompetencer i dit bestyrelsesarbejde på plads, vil du i højere grad kunne bidrage til selskabets værdiskabelse og dermed sikre den nødvendige succes for selskabet.
Strategien er det vigtigste værktøj for bestyrelsen, og det er der kommet langt større fokus på.
En vigtig del af arbejdet i bestyrelsen er derfor at sikre, at selskabet arbejder efter den ”rigtige” strategi. Det betyder at få udarbejdet en velfungerende strategi for selskabet og sikre, at direktionen følger de anvisninger, som bestyrelsen giver.
Denne uddannelse ruster dig til dette og det øvrige arbejde som bestyrelsesmedlem, og samtidig styrker du din personlige kompetenceprofil.
Hvordan forløber uddannelsen?
Uddannelse er opdelt i to moduler og forløber over tre koncentrerede dage, hvor du får en bred og værdiskabende forståelse af arbejdet i bestyrelsen.
Modul 1 - de to første dage afholdes som internat på Hotel Royal i Aarhus
Modul 2 - afholdes som eksternat på Hotel Royal i Aarhus.
Vi veksler mellem oplæg fra såvel underviser som eksterne indlægsholdere, cases, diskussion og målrettet personlig læring til dit eget bestyrelsesarbejde. Uddannelsen er lagt an på aktiv deltagerinvolvering både på de tre dage, hvor holdet er samlet, og når hjemmeopgaven skal løses.
Medlemmer af Dansk Erhverv kan deltage på uddannelsen til CfL-medlemspris ved at notere ”DE medlem” i kommentarfeltet.

Oplægsholdere

Henrik Graungaard
Områdechef for ledelsesrådgivning
CfL - Center for Ledelse