; ;

Vi sætter fokus på den nye regulering af betalingsfrister og handelsvilkår i landbrugs- og fødevareforsyningskæden. Oplægsholderne vil – ud over at gennemgå reglerne – fortælle om erfaring og faldgruber efter de første måneder med den nye regulering.

Kurset er relevant for alle virksomheder, der køber og/eller sælger landbrugs- og fødevareprodukter, som eksempelvis afskårne blomster, spiselig frugt og grøntsager, dyrefoder, sukker, fisk og skaldyr, levende dyr, korn, mælk, ost, skinke, kaffe, te, korn, yoghurt, brød, pålæg og morgenmadsprodukter, chokolade, yoghurt, ketchup, sauce, øl, tobak og lakrids, samt animalske og vegetabilske fedtstoffer og olier.

Tilsvarende er kurset relevant for alle virksomheder, uanset hvor i kæden virksomheden befinder sig, dvs. primærproducenter, videreforarbejdningsproducenter, grossister, importører, butikker, isenkræmmere, restauranter, juletræsplantager, cafeer, barer, hoteller, kantiner, helsekostforretninger eller lignende.

Anvendelsesområdet for den nye regulering er meget bredt, og det betyder, at mange virksomheder – der ikke traditionelt hører til i kategorien ”landbrugs- og fødevareforsyningsvirksomheder” eller i ”landbrugs- og fødevareforsyningskæden” – er omfattet af de nye regler, når de køber eller sælger visse produkter. Det er derfor nu, at der skal spidses ører, når oplægsholdere fra hhv. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (dansk håndhævelsesmyndighed), sammen med en advokat fra Plesner, give råd til hvornår og hvordan de nye regler skal anvendes, når man handler nationalt såvel som internationalt, samt hvem man skal kontakte, hvis man er i tvivl. 

Kurset er både juridisk og praktisk orienteret med konkrete eksempler. 

Du vil, efter deltagelse på dette kursus, automatisk modtage et digitalt kursusbevis direkte i din indbakke. Læs mere om Dansk Erhvervs digitale kursusbeviser her.

Kurset afvikles også i København. For info og tilmelding se her.

Kontakt

Kursus- og Eventafdelingen

33746072Kursus@danskerhverv.dk