DFHOs årsdag 2022
DFHOs årsdag 2022
Efter to år i coronaens tegn og med flere nedlukninger af træningsfaciliteterne, er der brug for, at vi får sat gang i bevægelsen.
Men hvordan gør vi det? Hvilke politiske visioner er der for breddeidrætten? Hvordan få vi flere med i idrætsfællesskabet? Og hvordan ser fremtidens motionsvaner ud?
Det er nogle af de spørgsmål, vi sætter fokus på til årsmødet 2022.
Her kan du bl.a. høre idrætsordfører Mai Mercado (KF), Malte Larsen (S), formand for DIF Hans Natorp, samt professor Bjarne Ibsen (SDU) give deres bud på, hvordan vi skal få flere til at prioritere en aktiv hverdag, hvad deres visioner er for breddeidrætten, og om idrættens støttestruktur bør gentænkes?
Derudover vil du få et bud på det kæmpe opbrud, der ligger forude i danskernes sundheds- og træningsvaner og inspiration til, hvordan du kan målrette idrætsudbud og tiltrække medlemmerne til fitnesscentrene på den lange bane. Du kan glæde til dig til at få trænet din nysgerrighedsmuskel, når fremtidsforsker Liselotte Lyngsø (Future Navigator) kommer med sine forudsigelser om de mønstre og tendenser, vi som idrætsaktører skal bide mærke i.
Fitnessbranchen er over de seneste år blevet en af danskernes foretrukne motionsaktiviteter.
Hele 800.000 danskere dyrkerede før Corona deres aktivitet i et af landets fitnesscentre. Og for både unge og ældre ligger fitness i dag i top som deres foretrukne idrætsaktivitet.
Med popularitet følger også ansvar. Og i fitnessbranche vil vi gerne i samarbejde med foreningsidrætten tage ansvaret for, at endnu flere får muligheden for at prioritere motionen i hverdagen.
Kom og vær med i debatten den 17. maj fra kl. 9.00.
Du kan allerede tilmelde dig her. Endeligt program for dagen følger.

