Operakoncert om finansloven
Operakoncert om finansloven
Marie er produktionspraktikant hos teatret Fix og Foxy, der har produceret teater, sociale interaktioner og immersive installationer det seneste årti.
De arbejder på deres hidtil største projekt der hedder STATEN, der skal foregå i hele København i efteråret/sommer 2023 på en masse forskellige locations og med performere og historier fra hele byen. STATEN er Fix & Foxys hidtil største, mest ambitiøse og megalomane projekt, der med hundredvis af stemmer, fremkalder billedet af et komplekst samfund der ikke er samlet. Hvor de højreradikale, de venstreorienterede, veganerne, migranterne, minoriteterne, de der har mistet troen og de som helst vil være helt sig selv i mængden, lever side om side. Alle lever vi i velfærdsstaten, som har til opgave at sikre alle borgeres grundlæggende sociale rettigheder. Alle har vi afgivet noget af vores frihed til staten for til gengæld at modtage den tryghed, fællesskabet giver os. Men er vi trygge og er vi egentlig fælles om noget længere?
I slutningen af maj laves de første "try-outs”, som er 4 oplevelser der skal teste forskellige formater. Dette gøres for at komme nærmere forestillingens indhold. En af de tryouts, som ønskes testet er operakoncerten “Skat”. Tanken er, at finansloven for 2022 synges af en anerkendt operasanger. Foruden budget og tal synges også forklaringer på hvad pengene bruges til, så almindelige mennesker kan forstå hvordan statens penge fordeles. Forklaringerne er givet af en neutral forsker med indgående indblik i statens økonomi.
Koncerten vil være acapella.
Der er plads til ca. 20 gæster (først til mølle) og koncerten vil have en varighed på ca. 40 minutter, muligvis kortere.
I kan læse meget mere om alle de projekter Fix & Foxy har lavet gennem tiden her: www./fixfoxy.com. Fix og Foxy’s arbejde er drevet af nysgerrighed og et ønske om at producere komplekse narrativer igennem legende, underholdende og tilgængelige formater, alt imens fordomme bliver udfordret: de forudindtagede holdninger og misforståelser vi har om hinanden og verden omkring os.
Kontakt
Kursus og Event
Åbningstider på telefonen er hverdage mellem kl. 8 - 16.