; ;

Vi står på tærsklen til en ny virkelighed. Metaverset har potentialet til at revolutionere måden, hvorpå vi interagerer, producerer, forbruger og arbejder. Helt nye oplevelser, hvor brugere kan træde ind i den virtuelle verden – eller bringe virtuelle elementer ud som et lag på den fysiske verden – ligger klar. Men hvad er metaverset egentlig? Hvad er de erhvervsmæssige og juridiske muligheder og udfordringer forbundet med dette? Hvordan kan brands bruge metaverset til at kreere værdiskabende oplevelser til deres kunder? Og hvordan kommer man som virksomhed bedst fra start med at træde ind i dette nye, immersive univers? 

Alt dette vil Therkel Sand Therkelsen, stifter af Realitet og ekspert på immersive teknologier, og Jakob Plesner Mathiasen, specialist i IP-rettigheder hos Gorrissen Federspiel give deres perspektiver på, når Dansk Erhverv inviterer til webinar den 29. november. 

Til arrangementet vil Therkel Sand Therkelsen gøre os klogere på metaversets grundlæggende strukturer og give os et indblik i, hvordan metavers-teknologier kan hjælpe os med at overkomme de begrænsninger, vi har i den fysiske virkelighed. Jakob Plesner Mathiasen vil bidrage med de juridiske problemstillinger, der ligger for, når man som virksomhed beskæftiger sig med Metaverset. 

Lars Rahbæk fra MOJOMOTO vil bidrage med indsigt i arbejdet med digital mode, NFT'er og Augmented Reality.
 
Eventet er lavet i samarbejde med Vision Denmark og med støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Oplægsholdere

Jens Wedenborg

Chefkonsulent

Dansk Erhverv

Therkel Sand Therkelsen

Founder

Realitet

Jakob Plesner Mathiasen

Managing Counsel

Gorrissen Federspiel

Lars Rahbæk

Creative director

MOJOMOTO

Kontakt

Kursus- og Eventcenter

33746072KURSUS@DANSKERHVERV.DK