Overenskomstkursus - Hoteloverenskomsten og Restaurantoverenskomsten

Kom og hør om reglerne i Hoteloverenskomsten og Restaurantoverenskomsten med 3F Privat Service, Hotel og Restauration, så du bliver i stand til at navigere i overenskomsten og håndtere dagligdagens praktiske problemstillinger.

Arrangement

Overenskomstkursus - Hoteloverenskomsten og Restaurantoverenskomsten

15. nov 2022 KL. 10.00-14.00
Milling Hotel Park, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart
Kursus

I Dansk Erhverv arbejder vi for at gøre det lettere for vores medlemmer at drive hotel- og restaurationsvirksomhed. Vi arbejder for at skabe bedre rammevilkår og for at styrke branchens udviklingsmuligheder.

Vi oplever en stor efterspørgsel på rådgivning i forhold til Hoteloverenskomsten og de overenskomstspecifikke spørgsmål. Vi inviterer derfor til et halvdagskursus i Hoteloverenskomsten.

Kurset henvender sig først og fremmest til dem, der ønsker en generel indførelse i overenskomstens regler, men også til dem, der ønsker at blive opdateret på seneste nyt inden for overenskomstens område.

På kurset vil der blive gennemgået de grundlæggende elementer inden for følgende emner:

  • Medarbejder- og faggrupper, mv.
  • Faggrænser og faggrænsefleksibilitet 
  • Ansættelsesbeviser og de kommende ændringer
  • Minimalløn og den personlige løn, løntillæg
  • Arbejdstid og arbejdstidsplanlægning
  • Lokalaftaler og lokale aftalerelationer 

I gennemgangen af hoteloverenskomsten vil der blive inddraget de seneste afgørelser fra faglige voldgifter og Arbejdsretten.

OK2023
I forlængelse af kursus vil der være mulighed for drøftelser af den kommende overenskomstfornyelsesforløb i forbindelse med OK 2023.

Oplægsholdere 
Vi stiller med erfarne oplægsholdere, som også står til rådighed for dialog i pauserne og umiddelbart efter kurset.

Målgruppe 
Kurset henvender sig til hoteldirektører, hotelchefer, HR-chefer, personaleansvarlige og driftsledere (restaurantchefer, køkkenchefer, F&B, receptionschefer og oldfruer).

Kurset er for alle virksomheder, der enten overvejer at tiltræde, følger eller er omfattet af overenskomsten. 

Du vil, efter deltagelse på dette kursus, automatisk modtage et digitalt kursusbevis direkte i din indbakke.

Læs mere om Dansk Erhvervs digitale kursusbeviser her.

Priser 
Er man arbejdsgivermedlem hos Dansk Erhverv er kurset gratis, imens man ved andre Dansk Erhverv-medlemsskaber opkræves 990,- efter kursets afholdelse

Oplægsholdere

Kontakt

Kursus - og eventafdelingen

33746072kursus@danskerhverv.dk