Metaverse - Hvad og Hvordan?
Metaverse - Hvad og Hvordan?
Den teknologiske udvikling bevæger sig hurtigere end nogensinde før, og globale tech-giganter som Microsoft, Nvidia, Niantic og Meta investerer mange milliarder i udviklingen af Metaverset. Men hvad er Metaverset egentlig? Hvilke kommercielle muligheder og udfordringer følger med denne udvikling? Og hvilke juridiske udfordringer skal vi være opmærksomme på, når vi træder ind i denne næste rummelige fase af internettet?
Alt det og meget mere vil Therkel Sand Therkelsen, stifter af Realitet og ekspert på immersive teknologier, og Jakob Plesner Mathiasen, specialist i IP-rettigheder hos Gorrissen Federspiel give deres perspektiver på, når Dansk Erhverv inviterer til oplæg d. 4 oktober.
Til arrangementet vil Therkel Sand Therkelsen gøre os klogere på Metaversets grundlæggende strukturer, handel med NFT’er, og hvad aktører inden for handel og retail kan få ud af at udforske disse nye universer. Jakob Plesner Mathiasen vil bidrage med de juridiske overvejelser, man må gøre sig, når man bevæger sig ind i Metaverset.
Oplægsholdere

Jens Wedenborg
Seniorchefkonsulent
Dansk Erhverv
Therkel Sand Therkelsen
Stifter af Realitet
Læs mere
Siden 2016 har Therkel Sand Therkelsen arbejdet med og udforsket Immersive Technologier. Som stifter af Realitet har Therkel brugt seks år på at undersøge, hvordan immersive teknologi erkan have en positiv indvirkning på menneskelige relationer og strukturer, og hvordan man bedst regulerer og investerer for at muliggøre et decentraliseret metavers, der har mennesket i fokus.
Jakob Plesner Mathiasen
Advokat & Specialist i IP-rettigheder
Gorrissen Federspiel
Læs mere
Advokat Jakob Plesner Mathiasen er specialist i IP-ret med særligt fokus på den teknologiske udvikling, herunder i relation til Metaverset. Jakob er desuden ekstern lektor i Entertainmentret på Københavns Universitet og redaktør og medforfatter til lærebogen Entertainmentretten.
Derudover er Jakob vært på podcasten Entertainmentretten, hvor der stilles skarpt på de juridiske problemstillinger inden for underholdningsbranchen. Det drejer sig f.eks. netop om udviklingen af Metaverset, NFT’er m.v.