Eksportfremstød til tysk modemesse

Kom med på en dansk fællesstand ved Premium-modemessen i Berlin.

Event

Eksportfremstød til tysk modemesse

17. jan 2023-19. jan 2023
Berlin
Medlemmer:
25.000 kr.
Ikke-medlemmer:
25.000 kr.
No show gebyr:
0 kr.
Ekskl. moms
Event

Dansk Erhverv og WEAR inviterer danske modevirksomheder med på en dansk fællesstand ved den store tyske modemesse ”Premium”, der løber af stablen den 17.-19. januar i Berlin. Premium, der er Europas største modemesse, har 20-års jubilæum næste år, og i den anledning har Premium øget deres markedsføring og branding af messen, hvilket vil understøtte et stort besøgstal af indkøbere fra Tyskland og det øvrige Europa. Denne 20-års fødselsdagsudgave af Premium bliver tre dage med mode, oplevelser og overraskelser, og parallelt med messen afholdes Berlins modeuge.

Placering
Den danske fællesstand, som din virksomhed kan blive en del af, bliver placeret i hal 2, som Premium beskriver som følgende: This innovative and conceptual space showcases curated Modern Contemporary Brands from Scandinavia, France, Italy and many more. The focus is on modern definition of retail and value including high-end fashion collections, design goods and gadgets, beauty products and other activations that turn products into experiences. In addition, PREMIUM is the only trade fair that includes womenswear, menswear, footwear and accessories in one place.

Deltagelse
Den danske fællesstand ved Premium kan rumme op til 15 danske brands, så vi opfordrer alle, der ønsker at deltage, og som kan se sig selv i ovenstående beskrivelse, at tilmelde sig hurtigst muligt.

Tilmelding er imidlertid bindende fra fredag den 9. december kl. 12.00, såfremt projektet gennemføres, og det vil følgelig ikke være muligt at få returneret deltagergebyr herefter, når man først har tilmeldt sig via nedenstående link. 

Projektet organiseres med støtte fra Udenrigsministeriet og EU. Det er et krav for at opnå denne økonomiske støtte, at de deltagende virksomheder dels opfylder EU’s de minimis-regler om, at man som virksomhed ikke har modtaget over 200.000 euro i statsstøtte (corona-støtte tælles ikke med her) i løbet af de seneste tre regnskabsår og dels på et eller andet plan har været negativt påvirket af Brexit.

Såfremt man har spørgsmål hertil, er man meget velkommen til at kontakte Michael Bremerskov Jensen fra Dansk Erhverv på tlf. 31752400/email: mje@danskerhverv.dk

Hvis det mod forventning ikke lykkes at opnå et tilstrækkeligt deltagerantal, vil alle tilmeldte bliver orienteret senest tirsdag den 13. december og naturligvis få refunderet hele deltagergebyret.

Fællesstand
Der er tale om et fælles eksportfremstød, på en stor fællesstand. Hvert brand får 12-15m2 og kan selv vælge sammensætning af inventar-moduler. Standen får et gennemgående look som visuelt bliver udarbejdet i samarbejde med Premium, når vi har tilstrækkelig med tilmeldinger.

Spørgsmål vedrørende den danske fællesstand, herunder antal kvadratmeter til rådighed for hvert brand, placering af standen, relevante kategorier m.m. og Premium-messen i øvrigt kan rettes til:

Nikolai Klausen, direktør for WEAR, tlf. 9137 3130.

Pris
Pris: 25.000 kr. + moms pr. virksomhed. Fremstødet forudsætter et tilstrækkeligt dansk deltagerantal, samt åbne internationale rejse- og eventforhold.

På grund af det begrænsede antal pladser, sker tilmelding efter først til mølle-princippet. Ved tilmelding faktureres egenbetaling på 25.000 kr. + moms. Tilmeldingsprisen er inkl. alle aktiviteter i regi af messen og excl. transport, logi og fortæring.

Partnere

Frister

  • Tilmeldingsfrist d. 9. december 2022
  • Afmeldingsfrist d. 9. december 2022

Kontakt

Kursus - eventafdelingen

3374 6072kursus@danskerhverv.dk
EU og International

Michael Bremerskov Jensen

Fagchef for international handel
Medarbejderprofil
Handel

Nikolai Klausen

Politisk konsulent/sekretariatschef
Medarbejderprofil