Dansk Erhverv Open – Årets sociale golfturnering 2023
Dansk Erhverv Open – Årets sociale golfturnering 2023
Tørster du også efter at kunne mødes med kolleger på tværs af huset til et socialt arrangement, hvor teamspirit er i fokus, men hvor der også er noget på spil?
Hvis ja, så er ”Dansk Erhverv Open” (The Open) en oplagt mulighed for at forene sjov, hygge, konkurrence og fællesskab – afsluttende med lidt vådt og tørt til ganen.
The Open er en legendarisk golfturnering, hvor alle kan være med uanset golfniveau. Der er tale om en holdkonkurrence, hvor man i hold af 5 spillere konkurrerer med 8 andre hold. De seneste to år har ca. halvdelen af deltagerne været nybegyndere!
Hvor:
Nivå Golfklub, ”Toftegård”, 9 hullers bane, Løvbjerggårdsvej 1, 2980 Kokkedal
Hvornår:
Torsdag den 22. juni, kl. 16 – 20ish.
Hvilken turneringsform:
”Texas Scramble” er en holdturnering med 5 spillere på hvert hold. På hvert hul driver/slår alle 5 spillere hver deres bold ud. Herefter vælger man den af de 5 bolde, som ligger bedst. Stedet markeres, og her dropper de øvrige deres bolde, og alle slår deres andet slag herfra. Sådan fortsætter spillet for de næste slag. Der spilles efter slagspilsregler, og der føres kun ét scorekort, hvor holdets bedste score på hvert hul noteres. Det samlede resultat er holdets bruttoscore
Turneringen afvikles med ”gunstart”, hvilket betyder, at de 9 hold á 5 spillere starter på hvert deres hul kl. 17.00.
Mad & drikke:
Efter golfspillet (ca. kl. 19.15) vil der være lidt mad og drikke, som indtages i aftensolen på Nivå Golfklubs restaurants store terrasse.
Hvad med udstyr:
Hvis du ikke selv har et golfsæt, kan du låne et. Og ellers er du selvfølgelig velkommen til at medbringe dit eget.
Hvad koster det: 175 kr. (trækkes over lønnen), inkl. mad og drikke (et glas vin/øl eller vand)
Tilmelding:
Der er 45 pladser efter først til mølle-princippet.
Ved tilmelding bedes du angive dit evt. golfhandicap. Deadline for tilmelding er, torsdag den 15. juni.
Turneringsledelsen vil efter bedste evne sammensætte holdene, så der bliver en blanding af øvede, let øvede og begyndere på hvert hold.
Rygterne lyder, at der i år bliver rift om deltagerpladserne, da såvel OK-23-krigerne og Folkemøde-banditterne gerne skulle være tilbage i topform. Med andre ord, skynd dig at melde dig til, hvis du vil ”bide skeer” med DE’s golf-elite! 😊
Evt. spørgsmål til arrangementet kan stilles til:
Jens Teisen, tlf. 3374 6016 eller jte@danskerhverv.dk
Kontakt
Kursus og Event
Åbningstider på telefonen er hverdage mellem kl. 8 - 16.
