Spring til indhold

Nye anbefalinger til bedre cybersikkerhed i IoT-enheder

Dansk Erhverv, Rådet for Digital Sikkerhed og Center for Cybersikkerhed præsenterer en ny trusselsvurdering og anbefalinger til bedre cybersikkerhed i IoT-enheder.
Event
Gå hjem-møde

Nye anbefalinger til bedre cybersikkerhed i IoT-enheder

Dansk Erhverv, Tietgens Hus, Slotsholmsgade 1, 1217 København K
Gem
Indhold

Antallet af forskellige enheder, der kan kobles på internettet, også kaldet Internet of Things eller IoT-enheder, er eksploderet de seneste år. Både i hjemmet og på arbejdspladsen er dit overvågningskamera, dit køleskab eller de sensorer, som du bruger til at registrere f.eks. temperatur, lyd eller bevægelser, koblet på nettet.

Det giver en lang række fordele, såsom at overvågningskameraer kan tjekkes uden at opholde sig i nærheden af kameraet, eller at printeren hurtigt kan fikses af it-leverandøren via fjernadgang. Men det medfører også en betydelig sikkerhedsrisiko, som virksomheder og organisationer bør forholde sig til.

Mange IoT-enheder bliver sendt på markedet med svag eller ingen indbygget sikkerhed. Det udnytter hackere til at tage kontrol over de sårbare enheder. Hackerne kan f.eks. kigge med på dit overvågningskamera eller udnytte dit smart-tv til at stjæle data fra andre enheder i dit netværk.

Samtidig kan hackere bruge et stort antal IoT-enheder til at sende usædvanlig store mænger trafik til en hjemmeside og på den måde overbelaste den og gøre den utilgængelig for reelle brugere. Den slags angreb kaldes DDoS-angreb, og har bl.a. ramt flere danske myndigheder i løbet af 2023.

Ny trusselsvurdering og anbefalinger lanceres 24. oktober

For at bidrage til at øge Danmarks digitale sikkerhed har Center for Cybersikkerhed udarbejdet en vurdering af cybertruslen mod IoT-enheder, samt en række anbefalinger til, hvordan man bedst beskytter og sikrer sine IoT-enheder.

Produkterne er udarbejdet efter forslag fra Rådet for Digital Sikkerhed, Dansk Erhverv og finansieret i den politiske ’Aftale om et styrket cyberforsvar’, og præsenteres på et fælles lanceringsevent tirsdag den 24. oktober kl. 15:00 til 16:30.

Målgruppe

Lanceringseventet henvender sig til alle virksomheder og organisationer uanset størrelse, der gør brug af IoT-enheder. Formålet med eventet, trusselsvurderingen og anbefalingerne er at orientere driftsansvarlige og deres ledelse om de sikkerhedsrisici, som følger af brugen af IoT-enheder, og give konkrete råd og vejledning til, hvordan IoT-enheder beskyttes bedst muligt.

Nye anbefalinger til bedre cybersikkerhed i IoT-enheder
24. okt. 2023 kl. 15.00-16.30
Dansk Erhverv, Tietgens Hus, Slotsholmsgade 1, 1217 København K, Tietgens Hus, Slotsholmsgade 1, 1217 København K
  • 15.00 - 15.10

    Velkomst v. Rådet for Digital Sikkerhed og Dansk Erhverv

    15.00 - 15.10
  • 15.10 - 15.25

    Ny IoT-trusselsvurdering v. Center for Cybersikkerhed

    15.10 - 15.25
  • 15.25 - 15.35

    Præsentation af anbefalinger til bedre sikring af IoT-enheder v. Center for Cybersikkerhed

    15.25 - 15.35
  • 15.35 - 15.50

    Case: sådan sikrer vi vores IoT-produkter

    15.35 - 15.50
  • 15.50 - 16.00

    Q&A

    15.50 - 16.00
  • 16.00 - 16.30

    Kaffe og netværk

    16.00 - 16.30
  • 16.30 - 16.30

    Tak for i dag

    16.30 - 16.30

Kontakt

Kursus og Event

Åbningstider på telefonen er hverdage mellem kl. 8 - 16.

Digitalisering, Teknologi & Tele

Joen Magieres

Chefkonsulent