Møde i Energinetværket - forsyningssikkerhed anno 2024
Møde i Energinetværket - forsyningssikkerhed anno 2024.
I 2022 var risikoen for kontrollerede strømafbrydelser - “brownouts” - på alles læber. Frygten for, at Danmarks forsyningssituation kunne nå et kritisk niveau, var overhængende. Elpriserne var tårnhøje, og historier om danskere, der stod op om natten for at tænde vaskemaskinen, florerede i medierne.
Men hvordan ser situationen ud i vinteren 2024? Og hvad kan vi forvente af de kommende vintre? Disse spørgsmål vil være centrale på det kommende Energinetværksmøde, hvor fokus rettes mod Danmarks forsyningssikkerhed.
Energinetværksmødet byder på oplæg fra myndigheder og eksperter i energisektoren, der vil dele deres perspektiver på landets forsyningssikkerhed både nu og på sigt. Derudover vil en række virksomheder fortælle om deres erfaringer med at implementere løsninger, der mindsker risikoen ved midlertidige strømafbrydelser og bidrager til at sikre balance i Danmarks energisystem.
Til mødet vil der være rig mulighed for at drøfte emnerne med hinanden såvel som at stille spørgsmål til oplægsholderne.
Kontakt
Kursus og Event
Åbningstider på telefonen er hverdage mellem kl. 8 - 16.
