Kursus for praktikantvejledere i mediebranchen
Er du praktikantvejleder i mediebranchen, og har du lyst til at få flere redskaber til at udføre din rolle – så er kurset her måske noget for dig?
Kursus for praktikantvejledere i mediebranchen
Vi ved, at det kræver mere end blot at kunne sit fag at være en god praktikantvejleder i dag. Derfor har Dansk Erhverv og Dansk Journalistforbund i fællesskab udviklet et kursus til dig, som er praktikantvejleder i mediebranchen.
Kurserne koster samlet 3.000 kr. ex moms pr. deltager. Det er din arbejdsplads der betaler kurset, arbejdstiden og transporten. Der vil blive serveret en let frokost samt kaffe/the
Tilmelding sker via. Dansk Erhverv. Håndtering af tilmeldinger, afbud og lign. håndteres af Dansk Journalistforbund.
Undervisningsform
Undervisningen tilrettelægges som en vekselvirkning mellem oplæg, erfaringsudveksling og øvelser. Formålet er at skabe et fortroligt rum hvor I kan øve jer i trygge rammer og omsætte viden til egen erfaring, inden I skal hjem og bruge det i praksis.
Netværksgrupper: Som en del af uddannelsen laves der netværksgrupper mellem praktikantvejlederne. Netværket skal styrke indlæringen og virke som vidensdeling og vidensbank.
Har du spørgsmål til indholdet eller tilmelding kan du kontakte
Michelle Dejour mde@Journalistforbundet.dk
Information om kurset
Modul 1
Modul 1: Læringsplaner og Coach din praktikant afvikles Onsdag den 30. oktober 2024 fra 9.00-16.00
Første del af dagen handler om læringsplaner. Alle praktikanter skal have en læringsplan. Men hvad er en god læringsplan? Hvem skal skrive den, og hvad bør den indeholde?
Resten af dagen handler om coaching.
Du vil blive introduceret for alle facetter af coaching lige fra konkrete spørgeteknikker til psykologien og virkemidlerne i effektiv kommunikation. Du vil få nogle konkrete fif med hjem til samtaler med en coachende tilgang, samt kunne sætte mål, undersøge værdier og lave en god handlingsplan.
Der kan ikke vælges mellem de to moduler. Du skal afsætte tid til at deltage i dem begge. Hvis du melder afbud efter modul 1, kræver det en ny tilmelding, for at deltage i modul 2 næste gang.
Modul 2
Modul 2: Feedback og Den svære samtale afvikles Torsdag den 21. november 2024 fra 10.00-17.00
Det ligger i praktikantvejlederens rolle at skulle give konstruktiv og konkret feedback på praktikantens produkt såvel som proces. Men hvordan adskiller man personlighed og produkt, hvornår er der grund til at se på proces før produkt. Hvordan giver man feedback hvis der er meget lidt godt at komme efter? Og hvordan får du givet din praktikant feedback på personlighed, attitude, hygiejne eller tøjstil?
Der kan ikke vælges mellem de to moduler. Du skal afsætte tid til at deltage i dem begge. Hvis du melder afbud efter modul 1, kræver det en ny tilmelding, for at deltage i modul 2 næste gang.
Kursusbevis
Du vil, efter deltagelse på dette kursus, automatisk modtage et digitalt kursusbevis direkte i din indbakke.
Oplægsholdere
Gitte Svanholm
Teamcoach
Læs mere
Internationalt certificeret coach og teamcoach (ICC). Gitte er oprindeligt uddannet journalist. Hun har blandt andet arbejdet på Politiken. Hun driver sin egen kursus- og konsulentvirksomhed på 14. år, hvor hun tilbyder leder- og teamudvikling, samt underviser i coaching og den vanskelige samtale. Gitte har skrevet fire fagbøger om ledelse/samarbejde/coaching og arbejder som ekstern coach i mediebranchen.
Lene Rimestad
Journalist
Læs mere
Journalist og har skrevet ph.d. om redaktionsmøder. Hun har sammen med lektor Gitte Gravengaard, KU, forsket i journalisters praktiktid. Hun arbejder som freelancer og underviser også nogle af praktikanterne på deres praktikantdage på uddannelserne. Hun har også leveret indhold til Dansk Journalistforbunds hjemmeside for praktikantvejledere om læringsdage og læringsplaner.
Søren Mikael Rasmussen
Partner
Rasmussen Nordic
Læs mere
Tidligere chef i blandt andet DR Kultur, Videnskab og Københavns Radio. Søren Mikael er desuden tidligere praktikantvejleder på Radioavisen. I dag arbejder han med udvikling i kultur og mediebranchen, han har undervist i ledelse i mange afskygninger, efterkritik, feedback og motivation.
Kontakt
Kursus og Event
Åbningstider på telefonen er hverdage mellem kl. 8 - 16.